Jeg ved ikke, hvor udbredt misforståelsen er, men uanset om det er mange eller få, så er den misforståelse ude at gå, som hedder: Ofrene i GT er noget, folket bragte Gud. I NT har Gud bragt sin Søn som sonoffer for vores synder.
Det er glædeligt, når man ved, at dét er NT’s helt centrale budskab om Guds kærlighed, jævnfør 1 Joh 4,10: ”Deri består kærligheden: ikke i at vi har elsket Gud, men i at han har elsket os og sendt sin søn som et sonoffer for vore synder.”
Misforståelsen består i forståelsen af ofrene i GT. Ofrene i GT er først og fremmest Guds. Når vi læser GT, læser vi, at ofrene bæres frem af præsterne eller af Guds folk. Og deraf kommer nok misforståelsen, at ofrene i GT var noget, mennesker bar frem for Gud.
Ofrene er Guds. Og der er overordnet to slags ofre i GT. Der er ofre, Gud har givet til soning for synd. Og der er ofre, Gud har givet til at udtrykke troens taknemlighed med.
Ofrene til soning for synd kaldes brændoffer, syndoffer eller skyldoffer. Et af de vigtigste ofre var det daglige brændoffer. Det blev bragt hver morgen og hver aften og forkyndte syndernes forladelse. Præsten lagde lammet ud på alteret, og man kunne lugte det grillede kød. Præsten havde også mel, olie og røgelse med, som han med fingeren rørte rundt og hældte ud på alteret.
Når han hældte mel, olie og røgelse på et brændende alter, steg der en ildsøjle op på grund af olien, som var skjult på grund af røgen fra melet, og der blev skabt en velbehagelig duft på grund af røgelsen.
Ilden symboliserede Guds hellige nærvær. Skyen skjulte Guds hellige nærvær, men folket kunne se skyen stige op. Og røgelsen forkyndte, at Gud havde velbehag i offeret og de mennesker, offeret repræsenterede.
Dette daglige morgen- og aftenritual blev afsluttet med, at præsten lyste Guds velsignelse over folket på baggrund af offeret!
Brændofferet var det daglige mødested mellem Gud og folket. Folket stod som modtagere af Guds hellighed gennem ordet om, at synderne er forladt på baggrund af offeret. Folkets eksistens som et helligt folk var grundet på dette daglige møde mellem Gud og folket.
Det er en herlig forkyndelse i GT om Jesus Kristus, der er vores ”daglige brændoffer” over for Gud. Det skal ikke gentages. Det er bragt én gang for alle (Hebr 7,27). Det er fuldkomment. Gudstjenesten i GT er bygget op omkring Jesus, Guds Lam. Han er Guds offer, en liflig duft for Gud.
I sommerugerne vil “Ugens vidnesbyrd” bestå af andagter fra den nye bog “Himlen åben – en nøgle til Salmernes Bog” af Dan Hessellund. Læs mere om bogen her.
Ovenstående uddrag er en del af afsnittet “Hvordan skal vi forholde os til bønner om ofre i Salmerne”, s. 214-215.
