Den himmelske skat
Indimellem kan noget vende tilbage til én igen og igen, uden at der umiddelbart er nogen ydre grund. En strofe, melodi eller en begivenhed. Sådan havde jeg det på et tidspunkt med Jesu ord:
Himmeriget ligner en skat, der lå skjult i en mark; en mand fandt den, men holdt det skjult, og i sin glæde går han hen og sælger alt, hvad han ejer, og køber den mark (Matt 13,44).
Himlen er i sandhed en sådan skat. Det er forunderligt godt at være dér, ja ud over enhver fantasi. En fred, glæde og harmoni, der ikke bare er stykvis eller midlertidig, nej, det er helt og fuldt, det er tilstanden, det er vore vilkår. Og intet kan ændre dette. Det er for evigt! Ingen tårer, ingen sorg, intet savn. I stedet fuldkommenhed i alt.
I sandhed en kostelig skat. Himlen er målet. Kristus vort håb.
Sådan har Gud lagt det til rette for hver den, som lever i troen på Jesus Kristus.
Godt at vide, godt at tænke på.
Hvad vil du ofre?
Men så kom spørgsmålet i mit indre: Hvad med dig? Holder det? Du kender skatten, du har fundet den i Jesus. Du ved, hvad der er i vente, men er du nu også villig til at ofre alt for at få skatten?
Hvad vil du give af tid, penge, tab af respekt og ære, når det kommer til stykket? Og hvad med forfølgelse, mishandling eller selve livet, om det var det? Er Himmeriget en sådan skat for dig? Er Jesus? Ville du ofre alt, om det blev krævet af dig?
Jeg vidste, hvad jeg burde svare, og jeg ville gerne kunne sige, at det også var svaret: “Ja, du er en sådan skat!”
Jeg kender godt Jesu ord om efterfølgelse: ”Den, som ikke tager sit kors og følger mig, er mig ikke værd …” (Matt 10,38).
Alvorsord, der ikke er til at komme forbi.
Men efter at have funderet over spørgsmålet i nogle dage kom jeg frem til, at et frimodigt “ja” ingen grund havde i mit indre. Skulle jeg være ærlig blev svaret: “Det ved jeg ikke.”
I stedet måtte jeg holde mig til Guds løfte: “Som din dag er, skal din styrke være”, og så lade det ligge der. Længere kunne jeg ikke komme.
Spørgsmålet ville ikke slippe mig. Anden og tredje gang kom det: “Hvad vil du ofre for skatten?”
Det blev vendt og drejet igen, men med samme resultat.
“Jeg ved det ikke.”
“Som din dag er, skal din styrke være.”
Det store offer
Efter et par uger stod spørgsmålet lige foran mig igen: “Hvad vil du ofre for skatten?” Ja, hvad ………
Pludselig vendte det hele 180 grader inde i hovedet. Det var/er mig, der er skatten! Begravet på en mark i alt mit eget. Og Jesus ofrede alt for at købe mig fri. Ham, ved og til hvem alt er skabt, måtte forlade Himlens herlighed, blive som en af os, lide nød og savn, blive misforstået og forfulgt og til sidst tortureret og dræbt som en forbryder. Prisen for “Det er fuldbragt”. Prisen for min frelse (Es 53,5-6; 2 Kor 5,21; Kol 2,14; 1 Thess 5,9).
Det var den forunderlige sandhed. Hvilken kærlighed! Jesus ofrede alt for at frelse en synder som mig, der er fyldt med svigt og fald, hykleri, tvivl, vægelsind med meget mere, og som ikke engang formår at give et klart svar på, hvad jeg er villig til at ofre for ham.
Hvilken offervilje!
Han søgte mig i nåde,
jeg gik på syndens vej,
han fandt mig træt og såret
og bar mig hjem til sig,
mens engle for Guds trone sang,
og Himlens harper liflig klang.
Nåde, at han fandt mig
nåde, at han vandt mig,
nåde at han bar mig hjem til sig.
Han peged på de mærker,
hans hånd og side bar;
det var min synd, han soned –
o hvor han elsket har.
Jeg tror det, skønt jeg fatter ej,
Han elsker syndere som mig!
Nåde, at han fandt mig
nåde, at han vandt mig,
nåde at han bar mig hjem til sig.
Takket være et samarbejde med Lumi Radio Aalborg kan denne og andre artikler også høres i lydudgave, indtalt af Inge Lise Schmidt.
Evt. fejl i lydfilen kan meldes til lumi@lumiradio.dk eller tlf. 5192 4628 (husk at angive minuttal for fejlen).
Lyd
Åbn lyd i nyt vindueUdgivet af
Poul Erik Haahr
Poul Erik Haahr, Aalborg, læge.