Men David hentede nyt mod hos Herren sin Gud (1 Sam 30,6).
Det er et et dejligt vers med en skøn klang, og det viser hen til, hvor en kristen altid bør være at finde. Nemlig tæt hos vores Herre og Gud.
I kapitlet forinden, altså kapitel 29, befinder David sig i en mærkelig situation. Han og hans 600 mand står sammen med filistrene, og David er egentlig klar til at gå i krig mod sit eget folk.
Han bliver dog stoppet af Gud via nogle filister-feltherrer som er utrygge ved at gå i krig med ham. Det kan man vel næppe betænke dem i, da ham og hans hær tidligere har vundet krige over filistrene, herunder også kæmpen Goliat, som David slog ihjel. Men gennem sin flugt fra Saul er David endt i Siklag (en filisterby). Det er også her, han sammen med sine mænd bliver sendt tilbage til af kong Akish, fordi feltherrerne ikke ville kæmpe sammen med David. Det er her i Siklag, David bor med sine to koner og også de 600 mænd med deres familier.
Da de ankommer til byen finder de den nedbrændt, og deres familier bortført af amalekitterne. Amalekitterne har set deres snit til at hærge byen, da kong Akish og David er draget afsted for at gå i krig mod kong Saul.
Da David og hans folk når Siklag ser de, at det hele er brændt ned og deres familier taget til fange.
Så læser vi kap 30 vers 4: ”Da brast David og hans folk i gråd, og de græd, til de ikke kunne græde mere.”
Da de har grædt ud, får David straks flere problemer, for folkene truer med at stene ham i forbitrelse over tabet af deres sønner og døtre.
Her kommer så sidste del i vers 6, som jeg blev meget begejstret for: Men David hentede nyt mod hos Herren sin Gud.
Lige for tiden afløser den ene uhyrlighed den anden. Meldinger om krig, ulykker, bomber, mord, lemlæstelse og mange andre grusomheder. Herunder også love, som skal stække de troendes frimodighed. Man orker næsten ikke at slå øjnene op for at blive konfronteret med nye skrækkelige ting.
Jeg har gang på gang lyttet til troende kristne prædikanter, som i den ene prædiken efter den anden, har advaret om frafaldets virkelighed i folket som helhed , men også med stor bekymring og smerte talt om det indre frafald.
Det er lige ind i det, at mit sind er i oprør. Vi har sådan brug for kristne brødre og søstre, der beder , støtter og hjælper hinanden til at holde fast i troen og våge over Guds ord.
I Rom 8,30-31 står der: ”Og dem, som han forud har bestemt, har han også kaldet, og dem, han har kaldet, har han også gjort retfærdige, og dem, han har gjort retfærdige, har han også herliggjort. Hvad er der mere at sige! Er Gud for os, hvem kan da være imod os?”
Man kan sagtens her få den tanke: Ja, det er vel ikke helt få, som er imod os. Tit er det der, mit mismod opstår. Og atter må jeg så drage denne sandhed ind over mig.
Kære ven! Det er fuldstændig ligegyldigt, hvem og hvad der er imod dig, når du står i Guds nåde for Jesu Kristi skyld. Renset I hans blod.
Men David hentede nyt mod hos Herren sin Gud.
Tag dette vers til hjerte.
Må Gud velsigne jer.
Udgivet af
Torben Bitsch
Torben Bitsch, pedel, Videbæk. 51 år, gift med Bente og har 3 børn.