Nyt Liv er en bevægelse, der arbejder på tværs af evangelisk-lutherske foreninger og kirkesamfund. Nyt Liv tager sigte på at være et supplement og ikke et alternativ til allerede bestående foreningsarbejde og menighedsliv. Grundlaget for Nyt Livs arbejde er Bibelen som Guds ufejlbarlige ord og den evangelisk lutherske bekendelse som sand og forpligtende tolkning af Bibelen.
Nyt Liv har ingen medlemmer, men et bagland af venner, som slutter op om og på forskellig måde og i forskellig grad støtter bevægelsens arbejde og arrangementer. Tilsvarende har Nyt Liv ingen lokalforeninger, men historisk har der været lokale grupper af kristne, som har regnet og betegnet sig som Nyt Liv-grupper. Disse grupper har i almindelighed været samlet om bibelstudium, men i visse tilfælde også om forkyndelse af Guds ord.
I de senere år er der fra flere sider blevet rettet spørgsmål til Nyt Livs landsudvalg om, hvad der formelt skal til for at regnes som Nyt Liv-ven eller Nyt Liv-gruppe. Spørgsmålet har været foranlediget af, at enkeltpersoner og lokale grupper af kristne har ønsket at tilkendegive en tilslutning til og identifikation med Nyt Livs arbejde.
Nyt Livs landsudvalg har talt om spørgsmålet og er nået frem til at formulere følgende vejledende principper:
Nyt Liv-venner
Nyt Liv-venner er ingen formel betegnelse, og der hverken kan eller skal opstilles bestemte betingelser for, hvem der kan kalde sig venner af Nyt Liv.
Det står centralt i Nyt Livs formål, at bevægelsen ønsker at forkynde evangeliet for ikke-kristne til omvendelse og tro på Jesus Kristus. I forlængelse af dette formål ønsker vi, at vore arrangementer skal være åbne for mennesker, som er erklæret ikke-kristne.
Vi ønsker også at være et redskab til vækkelse og omvendelse for mennesker, som har en ydre kristen bekendelse, men som ikke er født på ny til en personlig tro på Jesus.
For så vidt vil det kun glæde os, hvis der kommer mange til Nyt Livs møder og arrangementer, som er åndeligt uafklarede. De skal have lov både at regne og betegne sig som venner af Nyt Liv, også før de kommer til åndelig afklaring og tro.
Historisk og aktuelt har de fleste venner af Nyt Liv været kristne, som lokalt har sluttet op om og engageret sig i en luthersk forsamling uden for Nyt Liv. Dette er i god overensstemmelse med Nyt Livs selvforståelse. Vi forstår os i udgangspunktet som et supplement og ikke som et alternativ til det arbejde, som gøres i de bestående lutherske missionsforeninger og kirkesamfund.
At være Nyt Liv-ven er dermed ikke en eksklusiv betegnelse, som udelukker, at man kan have sit primære engagement og sit åndelige hjem i en missionshusforsamling i f.eks. Indre Mission eller Luthersk Mission, i en valgmenighed, frimenighed eller sognemenighed. Tværtimod vil Nyt Livs ledelse stærkt opmuntre og tilskynde alle sine venner til at tilslutte sig og engagere sig i en bibeltro, luthersk menighed der, hvor de bor.
Nyt Liv er åbent også for kristne, som er hjemmehørende i ikke-lutherske menigheder. For dem vil den åndelige prægning og vejledning i Nyt Liv nødvendigvis over tid sætte spørgsmålstegn ved dele af teologien i deres menighed og pege dem i retning af en luthersk menighed.
Andre Nyt Liv-venner står aktuelt uden et egentligt menighedsfællesskab. For dem vil den åndelige prægning og vejledning i Nyt Liv forventeligt og ønskeligt tydeliggøre, at det er åndeligt usundt og farligt for en kristen at leve uden en menighed. Fra Nyt Livs ledelse vil vi stærkt tilskynde kristne i denne situation til at søge til en bibeltro, luthersk menighed, hvor de sammen med troende brødre og søstre kan modtage nådens midler – ordet sandt forkyndt og sakramenterne ret forvaltet.
Nyt Liv-grupper
Nyt Liv-grupper har aldrig sigtet på eller haft status af at være alternativer til et luthersk menighedsliv. Som nævnt overfor har de fleste Nyt-Liv-grupper haft karakter af bibelkredse, mens enkelte dog også har arrangeret møder med forkyndelse.
Aktuelt findes der kun én lokal Nyt Liv-gruppe. Den hører hjemme i Dronninglund, har sin oprindelse i en vækkelse i 1960´erne og arrangerer møder med forkyndelse.
Menighedstilknytning
Fordi Nyt Liv-grupperne altid kun har været et supplement til et luthersk menighedsliv, har de lokale kontaktpersoner og ledere i Nyt Liv-grupperne altid været medlemmer af lutherske menigheder uden for Nyt Liv. Det gælder for gruppen i Dronninglund, og det ønsker vi skal gælde for alle Nyt Liv-grupper også dem, som måtte blive dannet fremover.
Vi forventer således, at de lokale kontaktpersoner og ledere er medlemmer af og reelt hjemmehørende i en lokal, luthersk menighed. Nyt Liv ønsker ikke at lægge navn til, legitimere eller tage ansvar for, at kristne danner grupper, som bliver en erstatning for et egentligt menighedsliv.
Vi kan have forståelse for, at det kan være nødvendigt i ekstreme situationer og i en overgangsfase betinget af lokale forhold. Men i en sådan situation vil ingen lide nogen væsentlig nød ved, at de i en overgangsfase ikke formelt kan kalde deres gruppe for en Nyt Liv-gruppe.
Når vi i Nyt Livs ledelse ikke vil bidrage til at formalisere og legitimere en menighedsløs gruppedannelse – heller ikke i en overgangsfase – skyldes det dels, at en sådan formalisering kan bidrage til at gøre nødløsningen til en permanent ordning, og dels at vi ikke har mulighed for at forholde os kvalificeret til, om det er velbegrundet, at man lokalt ikke kan finde sig til rette i de eksisterende menigheder.
Der er en åbenbar fare for, at vi kan komme til at legitimere et brud med de lokale lutherske menigheder, uden at dette brud har været absolut nødvendigt ifølge en sund bibelsk vurdering. Hvorvidt det er tilfældet i de enkelte tilfælde, har vi ikke mulighed for at gå ind og vurdere. Derfor afholder vi os fra at komme med en sådan vurdering, og derfor vil vi heller ikke lægge navn til en gruppedannelse, hvis eksistens er begrundet i et sådant brud.
Ledelse af lokale grupper
Mange bibelkredse gør i dag brug af lejlighedsvis eller regelmæssigt at lytte til båndede prædikener. Andre kalder af og til forkyndere til at komme og prædike Guds ord. Grænserne mellem bibelkredse og mødekredse er således flydende. Blandt andet af denne grund ønsker vi, at de lokale kontaktpersoner og ledere for en Nyt Liv-gruppe er åndeligt modne mænd, som personligt kan tilslutte sig Nyt Livs grundlag og formål.
Nyt Livs ledelse vil have meget begrænset mulighed for at følge med i og lede det, som sker i en lokal Nyt Liv-gruppe. Derfor må det konkrete ansvar for gruppens forhold, fællesskab og arbejde ligge hos de lokale ledere. Den bibelske tjenestedeling mellem kvinde og mand tilsiger, at disse ledere må være åndeligt modne mænd, som ureserveret tror på og vil leve og arbejde ud fra Skriftens ord.
Frimenigheder
Skulle nogen ønske at lade en evangelisk luthersk frimenighed knytte til ved Nyt Liv, vil vi være åbne for det.
Nogle vil sige, at vi da bliver et ”kirkesamfund”, og at det er noget helt andet end at være en bevægelse for evangeliets udbredelse. Vi mener selv, at det beror på, hvad man tænker om, hvordan den lokale menighed bør ledes.
Fra middelalderen har vi overtaget en biskoppelig ledelsesmodel, som indebærer, at det øverste ansvar ikke ligger i den lokale menighed, men på et højere ”translokalt” plan. Det er en ordning, som vore lutherske fædre betragtede som en mulighed, men ikke som en nødvendighed. På apostlenes tid synes det øverste ansvar for den enkelte menighed at have ligget i den enkelte menighed.
Hvis det er sådan, vi tænker om det, kan en Nyt Liv-frimenighed knytte til ved Nyt Liv, fordi den gerne vil støtte op om og være en del af det arbejde, som Nyt Liv står for. En sådan frimenighed kan da på eget initiativ søge støtte og råd hos Nyt Livs landsledelse, ligesom landsledelsen på eget initiativ kan sende frimenigheden programmer og materialer og indbyde dens ledere til fælles rådslagning. Men det formelle, øverste ansvar for den lokale menighed, vil ligge hos de lokale ledere, som følgelig må være åndeligt modne mænd, der personligt kan tilslutte sig og vil fremme Nyt Livs grundlag og formål.
Bibelkredse og mødekredse
Det, som her er sagt, om ansvarsfordelingen mellem en Nyt Liv-frimenighed og Nyt Livs landsledelse, gælder også i relation til de Nyt Liv-grupper, som fungerer som bibelkredse eller mødekredse.
Det endelige lederansvar for enhver Nyt Liv-gruppe må ligge hos lederne i den lokale gruppe.
Den indbyrdes relation mellem den lokale gruppe og landsarbejdet i Nyt Liv består, så længe begge parter ønsker det. Relationen kan opløses ensidigt af hver af de to parter, f.eks. hvis den ene af parterne ikke længere kan konstatere den nødvendige grad af åndelig og teologisk samsyn og enighed.
Det kan bero på, at landsarbejdet er skredet åndeligt og teologisk, eller at den lokale Nyt Liv-gruppe er skredet.
Uanset om det ene eller det andet sker, er det godt, at den åndeligt sunde del af Guds riges
arbejde er fri til at arbejde videre ud fra den tro og samvittighed, som er bundet til Guds ord. Der er ulykkeligt mange eksempler i kirkehistorien på, at sunde dele af Guds riges arbejde i misforstået troskab over for en organisatorisk eller kirkelig relation er gået på kompromis med Guds ord og derved er blevet nedbrudt åndeligt.
Vi håber, at denne vejledning kan skabe klarhed for dem, som ønsker at tilslutte sig og støtte op om Nyt Livs arbejde, og at den kan danne grundlag for et velsignet fællesskab i troen på og tjenesten for Jesus Kristus.
Artiklen er fra Nyt Livs blad nr. 1-2010. Hele bladet kan læses her.
Udgivet af
Nyt Livs landsudvalg