Du skal give ham navnet Jesus; for han skal frelse sit folk fra deres synder” (Matt 1,21).
I forbindelse med en andagt, jeg skulle holde for nylig, satte jeg mig for at se lidt nærmere på Bibelens navne og betegnelser på Jesus, og det blev en hel øjenåbner for mig selv.
Hvor ofte glemmer jeg ikke at se på ham, og i stedet for ser jeg igen og igen på mig selv. Hvor ofte fyldes mit hjerte ikke af uro og ængstelse, fordi jeg vender blikket indad i stedet for opad.
Hvor er jeg optaget af, at Jesus skal opfylde mine behov. At jeg skal blive tilfredsstillet.
Men hvor er det velsignet og helt befriende at fordybe sig i, hvem Bibelen siger, HAN er.
Under min forberedelse med andagten faldt mine øjne på mange herlige navne og betegnelser for Jesus:
”Davids søn”, ”Den levende sten”, ”Immanuel”, ”Ordet”, ”Ypperstepræst, ”Spire”, ”Hjørnesten”, ”Konge”, ”Vintræet”, ”Vejen”, “Alfa og Omega”, “Evig Far”, ”Fredsfyrste”, ”Klippen”, ”Livets Brød”, ”Morgenstjernen”, Solopgangen”, ”Synderes ven”, ”Vort påskelam” og meget, meget mere. Hvert af navnene indeholder jo en hel andagt i sig selv.
Her vil jeg blot pege på et par enkelte af navnene.
Tænk at Jesus i Johannes’ Åbenbarings kapitel 22, vers 13 kaldes for ”Alfa og Omega”. Han er med i Bibelens pragtfulde finale, det sidste af 1189 kapitler. Jesus, den sidste, Omega. Men han er også med på Bibelens første blade, hvor Gud siger: ”Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os!” Jesus er med i Bibelen fra begyndelsen til enden.
Han er ”Israels håb”. Når alt håb synes ude, så står han der. Han, som er ”Håbets Gud”. Har vi blot ham, da har vi altid del i det levende håb. Så er intet håbløst, hvor håbløst det end ser ud.
Jesus er ”redningsmanden”, ”synderes ven” og ”vort påskelam”. Han er ”mellemmand”. Den, der har stillet sig mellem Gud og os. Guds hellige vrede ramte ikke mig, men hans elskede enbårne søn. Han er vores ”frelser” og ”fredsfyrste”. Han stiftede fred ved blodet på sit kors. Ja, han er ”vor fred”!
Og så er han ”morgenstjernen” og ”solopgangen fra det høje”. Han er kommet fra Guds nærhed med lys til os på vores mørke jord. Gud har ladet det spire og har skabt liv, da han sendte Jesus. Syndens og dødens mørke måtte give op i mødet med ham.
Vi spejder efter morgenstjernen og holder fast ved løftet om, at han snart kommer igen.
Lad os bede ham om at få åbnet vores øjne, så vi ser HAM!
Jesu dyrebare navn,
vor forløsnings morgenrøde,
Paradisets førstegrøde,
bange sjæles hvilestavn,
troens stærke sejrsfane,
håbets rette ankergrund;
vær vort lys på livets bane,
vær vor liv i dødens stund!
Udgivet af
Henriette Juul Larsen
Henriette Juul Larsen, Helsinge, lærer.