For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen (Matt 6,13).
Vi lever i en usikker tid! Denne sætning bliver for tiden sagt igen og igen og i mange forskellige sammenhænge.
På det store verdensplan bliver mægtige ledere skiftet ud, og flere af vores nære allierede landes regeringer er i krise og er på kanten til sammenbrud. Hvor vi som land før syntes, at vi kunne læne os op ad andre landes styrke og stabilitet, råder usikkerhed.
Vi kæmper også en brav kamp for at få styr på klimaet. Vi spørger vise forskere til råds. Vi forsøger at “fremtidssikre” os, mens vi med gru ser på land efter land, som kæmper med oversvømmelser og andre naturkatastrofer. Sidst så vi, hvordan man i Valencia i Spanien i løbet af ekstremt kort tid pludselig oplevede enorme ødelæggelser, mens vandet kom væltende ind overalt.
Vi kan ikke styre tingenes udvikling. Magten er ude af vores hænder. Ikke underligt hvis nogen skulle føle sig lille og rådvild i dette kaos.
Midt i alt dette får vi så lov til at vende os mod den himmelske verden. Jeg løfter mine øjne mod bjergene, hvorfra kommer min hjælp? Min hjælp kommer fra Herren, himlens og jordens skaber. Vi får lov til at kaste al vores frygt og ængstelse for nutiden og fremtiden på Jesus. Når stormene raser, må vi søge tilflugt hos ham. Han er evig og uforanderlig. Vores håb til Jesus vil ikke blive til skamme. I Bibelen benævnes Jesus som KLIPPEN. Den urokkelige. Uforanderlige. Når stormene raser omkring os, får vi lov til at bygge vores livs hus på ham.
Jeg hørte, at der under coronatiden i et afrikansk land var kørt biler rundt i gaderne med højttalere, hvori der blev råbt noget i stil med ”vask hænder, hold afstand – og bed!” Har vi husket det sidste – bønnen? Har vi husket Gud?
I Salme 50 vers 15 står der: ”Råb til mig på nødens dag, så vil jeg udfri dig, og du skal ære mig.” Hans er riget, magten og æren. Han har al magt i himmel og på jord. Til den hjælpeløse siger Herren: ”Bjergene kan rokkes og højene vakle, men min troskab mod dig rokkes ikke, og min fredspagt vakler ikke” (Es 54,10).
I Paulus’ Brev til Efeserne kaldes Guds ord for ”Åndens sværd”. Sværdet er jo et angrebsvåben. I mit eget liv bruger jeg Guds ord til at angribe frygten, når den forsøger at snige sig ind i mit sind. Her er et par af ordene:
”Og straks talte Jesus til dem og sagde: ‘Vær frimodige, det er mig, frygt ikke’” (Matt 14,27).
”Vær stærke, fat mod, alle I, som venter på Herren!” (Sl 31,25).
”Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din Gud er med dig overalt, hvor du går. Vær modige og stærke! Vær ikke bange, og nær ikke rædsel for dem, for Herren din Gud går selv med dig, han lader dig ikke i stikken og svigter dig ikke” (5 Mos 31,6).
”Vi har det håb til ham, at han også i fremtiden vil fri os” (2 Kor 1,10).
Jesus er den samme, i går, i dag, ja til evig tid!
Udgivet af
Henriette Juul Larsen
Henriette Juul Larsen, Helsinge, lærer.