Men da tidens fylde kom, sendte Gud sin søn, født af en kvinde, født under loven, for at han skulle løskøbe dem, der var under loven, for at vi skulle få barnekår (Gal 4,4-5).
Allerede i slutningen af oktober måned møder vi i butikkerne de første påmindelser om, at julen nærmer sig. Sammen med adventslys er der et stort udbud af julelys, julekager, pebernødder, klejner og en hel masse andet, som hører julen til. Men det er ikke kun i butikkerne, der er juleaktiviteter og juleemner. Der bliver også annonceret med julefrokoster, som kan holdes både her og der, og det er fra først i november.
Betyder det så egentlig noget, at vi i så god tid bliver bombarderet med disse juleting? Nej, vel egentlig ikke. Og så alligevel. En af de ting, som der kan peges på er, at advent ofte drukner i det, som sker to måneder før jul og en måned før selve adventstiden. Advent, som er tiden, hvor vi skal forberede os til Jesu fødsel, men også til Jesu andet komme som dommer, når jord og himmel skal forgå, får på denne måde reelt ikke meget omtale og opmærksomhed i den brede offentlighed, selv om den bliver fejret i de kirkelige sammenhænge.
Bibelen giver ikke nogen eksakt dato for Jesu fødsel, men den kristne kirke har lagt sig fast på en dato, nemlig den 25. december. Hvis man fordyber sig i dette, kan man støde på, at der findes teorier om, at datoen for Jesu fødsel er en anden end 25. december. Blandt disse teorier er der nogle, som hævder, at fødslen må være sket tidligere på året. Som begrundelse for dette henvises til, at fårene var på græs sammen med hyrderne på det tidspunkt, da Jesus blev født. Og man argumenterer med, at det ville være for koldt i december til at passe får på denne måde. Men denne teori kan der også rejses tvivl imod. Derfor lad os ikke spekulere for meget i mennesketeorier og i datoer sammen med den kommercielle verdens ageren. Nej, lad os holde os til julens indhold og budskab.
Julens allervigtigste indhold er Jesu fødsel, altså Frelserens komme til jord. Jesus, Messias, Guds søn kom til os som et menneskebarn. Det er det, der er det centrale og afgørende midtpunkt for julen.
Adam og Eva faldt i synd, en synd som alle mennesker bærer med sig, og en synd, som betyder død for ethvert menneske. Synden kan kun sones med død.
Det var ind i denne virkelighed, at Gud i sin store kærlighed til sine skabninger bestemte at sende sin egen søn til jorden, Jesus, Messias, for at han skulle bære og borttage alverdens synd, for at vi mennesker kunne reddes og frelses, hvis mennesket, synderen, vil tro på det og tage imod det.
Jesus skulle altså gå helt og fuldt ind i vores sted, derfor blev han født på denne jord som et andet barn af en kvinde. Og han skulle leve et menneskets liv her på jorden. Det gjorde Jesus, men der var dog en væsentlig forskel mellem ham og os. Jesus levede et syndfrit liv her på jorden og behøvede derfor ikke at dø for sine egne synder, som der ikke var nogle af. Men han tog alle menneskers synder på sig og døde for disse. På den måde skaffede han soning for synden, ja betalte vor skyld, og derfor er vi fri og frelst ved det, han har gjort for os.
Forudsigelsen om, at han ville komme, kan vi finde i Bibelen. I Mikas Bog kapitel 5 fortælles, at der skulle udgå en hersker fra Betlehem, hvis magt når til jordens ender. Esajas’ Bog kapitel 9 fortæller, at en søn er født og givet os og herredømmet skal ligge på hans skuldre, og man skal kalde ham Underfuld Rådgiver, Vældig Gud, Evigheds Fader, Fredsfyrste. Stort er herredømmet, freden uden ophør over Davids trone og videre: Hærskares Herres nidkærhed skal udvirke det.
I Es 7,14b lyder ordene: ”Se, den unge kvinde skal blive med barn og føde en søn, og hun skal give ham navnet Immanuel.”
Disse profetier blev opfyldt, da Jesus blev født i Betlehem. Fødslen skete under fattige og ringe forhold i en simpel stald. Jesus, hærskares Herre, Guds egen søn, kom til os fattigt og under simple og enkle forhold og måtte ligge i en krybbe og ikke i en velpolstret vugge på et palads. En koncentreret, men klar betydning af Jesu fødsel i Betlehem finder vi i Joh 3,16-17. Her lyder det sådan: ”For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham.”
–
Mel.: Herre, ifør mig din kraft (LT 367 / SoS 603)
Jesus, et menneskebarn, midt om natten
kom du til os, her på jorden med fred.
Kom lad os glædes og takke for skatten.
Højtid det bliver, når du kommer med.
Hyrderne hørte på englenes sange,
fred kom til jorden, var lovsangens ord.
Menneske fryd dig og tak mange gange,
frelsen er kommet ned til vores jord.
Hvad som Gudsordet så klart havde spået,
opfyldt nu blev, som det forud var sagt.
Jesus, Messias, Guds frelse var nået
frem til en krybbe med hyrder på vagt.
Nu er det tid til at feste og fejre
barnet, Guds søn, som til os kommet er.
Han vil i vort sted helt døden besejre.
Frelser, Immanuel, konge er her.
Glædelig jul kan vi ønske hverandre.
Jesus er kommet og er nu os nær.
Giv os så lyst til i stilhed at vandre
hen til hans krybbe og se ham så kær.
– Thorkil Ambrosen 2024
Jesus, et menneskebarn (melodi)
Udgivet af
Thorkil Ambrosen
Thorkil Ambrosen, Hillerød, cand. agro.