For jeg er Herren din Gud, der griber din højre hånd og siger til dig: Frygt ikke, jeg hjælper dig (Es 41,13).
Der går næsten ikke en dag, uden at der i medierne omtales ting, som synes at være nedbrydende og ødelæggende for Guds folk. Mange forhold kunne nævnes, men her skal blot et par enkelte eksempler trækkes frem.
For nogen tid siden var der fokus på problemer i folkeskolen, hvor der blev vist eksempler på, hvordan lærere ganske enkelt ikke ser sig i stand til at få ro til undervisning, fordi børnene nægter at være med til det. Hvordan alt dette hænger sammen, kan være svært at sige noget om, ud fra de eksempler der har været vist i medierne, men det står klart, at disse børn ikke har lært eller hørt noget om, hvad det 4. bud siger: ”Ær din fader og moder.”
Det er nok ikke kun børnene, det er også forældrene, som har været fraværende her, både de hjemlige, men også dem, der er stedfortrædere i forældrerollen i skolen, nemlig lærerne og til dels myndighederne. Og som det er i vores samfund i dag, er alle tre nævnte forældreroller at finde i meget forskellige former og strukturer. Skabelsens orden, hvor mennesket er skabt som mand og kvinde og skabt til at være forældre for børn, fornægtes og erstattes af regnbuefarvede menneskepåfund.
Andre eksempler relaterer til ting, der foregår i de kristne sammenhænge i menigheder og kirker, der for at tilfredsstille menneskelige krav og overbevisninger, som ikke har nogen forankring i Bibelens ord, tilpasser sig mere og mere. Det anses for nødvendigt for at holde på folk og for at tilfredsstille menneskelige opfattelser, men ofte og desværre er disse opfattelser i direkte modstrid med Bibelens egne ord og disse ords udlægning i bekendelsesskrifterne, som den evangelisk lutherske kirke bekender sig til. Eller rettere: som man formelt tilslutter sig, uanset at der iværksættes ting, som er i direkte modstrid med dem.
Med de foranstående eksempler og meget mere, så melder pessimismen og frygten sig. En frygt for og pessimisme over alt det nedbrydende og mørke, der ses. Vi behøver ikke at anstrenge os for at se og høre det. Det er der alle vegne.
Er der grund til at bekymre sig om denne udvikling? Er der grund til frygt for, hvad der skal ske? Jo, du bør bekymre dig om din egen og andres sjæles frelse. Bed for din egen situation, og bed for dine kære og andre, som står dig nær i livet. Bed om, at de må blive bevaret i troen, og hvis de ikke er i troen, bed da om, at de må få en tro på Jesus og hans frelsergerning. Denne nød må du lægge frem for Gud i bøn. Vær frimodig, frygt ikke siger Herren. Han kender dig og vil hjælpe dig.
Ved Jesu himmelfart sagde han til sine disciple: ”Jeres hjerte må ikke forfærdes! Tro på Gud, og tro på mig! (Joh 14,1). Og videre i Joh 14,16-17 lyder det: ”Elsker I mig, så hold mine bud; og jeg vil bede Faderen, og han vil give jer en anden talsmand, som skal være hos jer til evig tid: Sandhedens ånd, som verden ikke kan tage imod, fordi den hverken ser eller kender den. I kender den, for den bliver hos jer og skal være i jer.”
Jesus fór til himmels, man han gav dem Sandhedens ånd som en anden talsmand, der ville være hos dem og i dem.
Selv om det kan se mørkt ud omkring os og i os og i vor egen midte på grund af syndens ødelæggende virksomhed, og at der derfor ikke kan findes noget perfekt, så siger Jesus til dem, der ikke kan leve ham foruden, at deres hjerte ikke må forfærdes over det, de ser og mærker, men at de skal rette deres blik mod Jesus.
Vi står altså i en åndelig kamp. Det er Satan, som gør alt for at skabe bekymring og frygt. Men i den virkelighed møder Gud os med sit ord om nåde og giver os en åndelig rustning på. På den måde bliver vor kamp Guds kamp. Og den kamp har én vinder, og det er Gud, men ikke kun det; det er Gud for os i vort sted (Ef 6,16-17).
Uanset storm og mørke vil Kristi kirke bestå, og til Peter sagde Jesus, at Dødsrigets porte skal ikke få magt over den (Matt 16,18). Det er Jesu løfter til hans folk på jord. Ind i denne virkelighed lyder kaldet til hans folk. Vær tro i det kald, som Gud giver også der, hvor egne tanker vil noget andet eller der, hvor frygten og mørket gør, at man ikke har lyst.
Så selv om der synes at være mange menneskelige grunde til mismod og pessimisme, så er der ingen grund til det. Nej, der er grund til at være optimister. Guds løfter står fast og kan ikke rokkes.
Frygt ikke, vær ikke bange eller pessimistiske, Gud har lovet, at hans ord ikke vil vende tomt og virkningsløst tilbage (Es 55,11), nej Guds ord forbliver sande også der, hvor Satans trone står (Ab 2,13).
Udgivet af
Thorkil Ambrosen
Thorkil Ambrosen, Hillerød, cand. agro.