Mæt os årle med din miskundhed (Sl 90,14a, 1931-oversættelsen).
I nogen tid har jeg læst og arbejdet med Det Nye Testamente og især Første Johannesbrev.
Under min læsning af Marius Jørgensens gennemgang af samme faldt der et gammelt indlæg, en lille pjece fra kredskontakt november 1975 med bibelcitatet ovenfor. Den blev læst igennem, så her vil jeg gengive den korte andagt efterfulgt af mine tanker.
Hver morgen myldrer den arbejdende menneskehed ud til sin gerning.
Men dagværket er ikke lokkende for alle.
Mange går trætte og uoplagte til dagens sysler, fuld af misfornøjelse og livslede.
En del forbander deres pligter og synes, det hele er en trist trædemølle.
Hvor få er det ikke, som er ven med sit arbejde, eller regner en ny dag som en gave!
Hvad er årsagen?
Hvad andet end at de ikke kender salmistens hemmelighed, denne morgens bøn: Mæt os årle med din miskundhed.
Her er noget, som forsømmes af de allerfleste, og de onde følger deraf kan ikke overskues.
Lad den bøn blive din bøn: Mæt mig med din nåde, når morgenen gryr!
Hver dag er en sjælden gave,
en skinnende mulighed.
Hver dag er på ny en nåde,
som rækkes fra himlen ned.
Nu er der gået 46½ år siden denne lille tekst er blevet forfattet. 1975 var det år, jeg startede i skole, og husker dagen ganske tydeligt. Nu er jeg 53, og 1975 var kun et øjeblik siden.
Jeg må sande, at jeg ikke bliver stærkere eller hurtigere, jeg har sikkert levet over halvdelen af mit liv. Jeg kan tydelig mærke, at kroppen ældes, de gode bens tid forsvinder.
For få år siden var jeg 7 år gammel, et par dage senere var jeg over 40.
Jeg ved ikke, hvor mange år jeg får i denne verden, som vi kender den.
Dagene går, og tiden går i ring. Vi kan læse i Prædikerens Bog, at alt er endeløs tomhed, og livet er slid under solen, jagen efter vind (kap. 1,2.3.14).
Du er måske hurtig nu, men en dag bliver du langsom.
Vi lever i velstand de fleste af os, men en dag skal vi dø, om ikke Jesus kommer inden.
Det kan godt være, du sidder og tænker, at jeg virker lidt sortseende.
Men det er ikke tilfældet. Jeg vil derimod give en opmuntring og en påmindelse til at leve dette liv under solen, i slid, møje, besvær og endeløs tomhed, med det for øje, at nåden er ny hver en morgen.
Hver dag en sjælden gave.
Hver dag sammen med din frelser, for dit evige liv er begyndt, og det er uden ende.
Ny nåde hver dag bliver rakt til dig af Skaberen.
Du, som er et genfødt barn af Gud, løskøbt og sat fri fra alt dit eget, du har fået alt med Kristus. Hver dag du lever, en dag nærmere herligheden.
Så er livets tomhed og hverdagens jagen efter vind vendt til et hverdagshåb.
Mæt os årle med din miskundhed, så vi kan fryde og glæde os alle vore dage. Glæd os det dagetal, du ydmyged os, det åremål da vi led ondt. Lad dit værk åbenbares for dine tjenere og din herlighed over deres børn! Herren vor Guds livsalighed være over os! Og frem vore hænders værk for os, ja, frem vore hænders værk (Sl 90,14-17).
Udgivet af
Torben Bitsch
Torben Bitsch, pedel, Videbæk. 51 år, gift med Bente og har 3 børn.