Det er fuldbragt! (Joh 19,40).
Vi kommer aldrig rigtig til at forstå betydningen af Jesu sejrsråb fra Golgata kors, lige før han døde, men lad os alligevel prøve et øjeblik at standse for dette sidste ord af Jesu mund, før han udåndede.
Når Jesus fra Golgata kors sagde: ”Det er fuldbragt”, så kan der ikke være nogen tvivl om, at Jesus dermed gav udtryk for, at det, han var kommet til jorden for at udføre, det var fuldkommen færdigt nu. Alt var gjort!
Jesus blev jo født ind i syndens og dødens verden for at skaffe soning. Alle i slægten havde brug for at blive forsonet med Gud, men ingen – absolut ingen – havde selv nogen mulighed for at få den forsoning bragt til veje. Kun én kunne gøre det, og så kan du læse i Andet Korintherbrev, at det var Gud, der i Kristus forligte verden med sig selv. Gud forligte sig selv med os i Jesus. Det var helt uden vores medvirken.
Det fuldbragt, der lød fra Golgata kors betød, at nu var forligelsen gjort færdig. Offeret på Golgata var nok. Jesus var blevet gjort til synd for os. Det var al verdens synd, der hang på Golgata, og Guds hellige vrede ramte Jesus, for han var blevet gjort til ét med al verdens synd, og så fik han den straf, som alle verdens syndere skulle have haft.
Ved troen på Jesus bliver du tilregnet Jesu offergerning, og så går du fri for Guds straf over synden i dit liv, for den straf, som du skulle have haft, den har Jesus fået i stedet for. Men ikke nok med det. Du bliver også tilregnet alt det, som Jesus er og har. Du bliver løskøbt fra lovens forbandelse. Du bliver tilregnet Jesu retfærdighed. Du får barnekår hos Gud, og du får arveret til en evig bolig hjemme hos Gud.
Du kan læse om det hele i Bibelen, men hvor kan det være svært at fastholde og at hvile i. Derfor dukker spørgsmålene op igen og igen hos de fleste af dem, der hører Jesus til: Er det nu også i orden? Når jeg frelst hjem? Mit kristenliv er så mislykket, så mon Jesu frelse virkelig gælder mig?
For mig selv er det blevet sådan, at jeg gang på gang må vende tilbage til én bestemt begivenhed: langfredag ude ved Golgata.
Der hang en korsfæstet forbryder på hver side af det kors, Jesus hang på. Den ene af de to forbrydere henvendte sig til Jesus med en lille forsigtig bøn, ganske kort før han døde. ”Jesus, husk mig, når du kommer i dit rige”, bad han.
Det var en totalt fortabt synder, der henvendte sig til Jesus. Hele hans liv var spildt. Der var ingen sejr over synden i hans liv. Der var ingen forsøg på at leve et mere helligt og retfærdigt liv. Der var ikke længere nogen chance for at bekende et alenlangt synderegister, og ingen af dem, han havde forbrudt sig imod, havde han nogen mulighed for at bede om tilgivelse.
Det hele var spildt. Alt var gået i stykker, og intet kunne ændres nu. Så er det, han beder Jesus om at huske ham. Gad vide, om han selv havde regnet med, at det ville have nogen effekt?
Men hvad sker der? Jesus svarer: ”Sandelig siger jeg dig: I dag skal du være med mig i Paradis!”
Han bad om en tanke, han fik et paradis. Han blev frelst og fik en evighed hos Jesus. Kan du ind i dette her fornemme lidt af, hvad et fuldbragt fra Golgata betyder? – Det rakte for røveren på korset. Tror du ikke også, at det rækker for dig, uanset hvor fortabt du end måtte føle dig?
Udgivet af
Carl Richard Hansen
Carl Richard Hansen, Aalborg, ingeniør, nu pensionist.