Jeg giver dig mørkets skatte, de bortgemte rigdomme, for at du skal vide, at jeg er Herren, Israels Gud, som kalder dig ved navn (Es 45,3).
For noget tid siden lyttede jeg til en sang, som berørte mig og gav mig nye perspektiver på, hvad Guds velsignelser rummer:
Tænk om dine velsignelser, Gud, kommer gennem regndråber.
Tænk om din helbredelse kommer gennem tårer.
Tænk om tusind søvnløse nætter er, hvad der behøver for at vide, at du er nær.
Tænk om dette livs prøvelser er din skjulte nåde og barmhjertighed.
Tænk om mine største skuffelser og smerter i dette liv afslører en dybere tørst, som denne verden ikke kan tilfredsstille.
Tænk om prøvelser i dette liv, regnen, stormene, de hårdeste nætter, er din nåde og barmhjertighed i det skjulte1.
For mig har det ligget mest lige for at tænke om Guds velsignelser som – i mine øjne – positive ”solskinsgaver”, som Gud giver os på forskellige måder, i større eller mindre grad.
Men Gud har ladet mig få at se og erfare, hvordan hans velsignelser kommer gennem regn og storme, det, som er smerteligt, det, som for mig føles som byrder, nederlag og sorg. Eller som en prædikant udtrykte det: ”Det er så let for os kun at se på det ydre. Men det, som i vores øjne ser ud som en ulykke, kan i virkeligheden være en rig velsignelse, pakket ind i sort papir.”
Når vejen, som min Gud mig fører,
er underlig og gådefuld;
når al min længsel mig bereder
kun bristet håb og megen gråd;
når tung og dyster dagen svinder,
og fører mig i smerten ind,
om sandheden jeg da mig minder:
at aldrig Gud en fejl begår.
Når jeg for hver en uløst gåde
så bævende, fortvivlet står,
og hjertet vildt og voldsomt græder,
Guds kærlighed jeg ej forstår.
Da må jeg, trods alt det, som sårer,
dog følge med, hvor han mig før’
og sige, omend under tårer,
at aldrig Gud en fejl begår2.
Mørkets skatte, de bortgemte rigdomme … Ja, skattene, Guds velsignelser, er ofte skjult i mørke. For det er jo i mørket, skattene kan lyse og glimte allermest.
Men hvor svært er det ikke for den menneskelige natur at indse, hvorfor Gud skal lede gennem mørke, lidelse og nød, for at hans rige velsignelser skal blive synlige, og vi må nå målet.
Du dit værk oplive,
regn og sol du give,
gør som du det vil!
Blot du så mig fører,
at til sidst mig hører
Himmeriget til.
Ud fra det perspektiv må jeg sige: Tak for, hvad jeg ikke får, og tak for håb, som slog fejl.
Dét er Guds skjulte velsignelse. Og husk: Gud gemmer altid det bedste til sidst!
Jeg giver dig mørkets skatte, de bortgemte rigdomme, for at du skal vide, at jeg er Herren, Israels Gud, som kalder dig ved navn.
Gud, lad dette store, rige løfte lyse og glimre for mig i dag.
1 Svensk tekst:
Tänk om dina välsignelser Gud, kommer genom regndroppar.
Tänk om ditt läkande kommer genom tårar.
Tänk om tusen sömnlösa nätter är vad som behövs för att veta att du är nära.
Tänk om detta livets prövningar, är Din fördolda nåd och barmhärtighet.
Tänk om mina största besvikelser och smärtan i detta livet avslöjar en djupare törst, som denna värld inte kan tillfredsställa.
Tänk om prövningar i detta livet, regnet, stormarna, de hårdaste nätterna, är Din nåd och barmhärtighet fördold.
2 Svensk tekst:
När vägen som min Gud mig leder syns gåtfull underlig och svår
När all min önskan mig bereder blott sviket hopp och mången tår
När tung och dyster dagen svinner och till mig kval och smärta för
Om sanningen jag då mig minner att aldrig Gud ett misstag gör.
När inför varje olöst gåta jag bävande, förtvivlad står
och hjärtat ymnigt måste gråta då jag Guds kärlek ej förstår
då måste jag, trots allt som sårar Dock följa med dit han mig för
Och säga fastän under tårar att aldrig Gud ett misstag gör.
Udgivet af
Rebecka Hector
Rebecka Hector, Kungsbacka ved Göteborg, lærer.