Som fattige, der dog gør mange rige, som de, der intet har og dog ejer alt (2 Kor 6,10).
Vi lever i et land, hvor der er stort fokus på penge og forbrug. ”Har du penge, så kan du få, men har du ingen, så må du gå.”
Den tankegang kan man blive fanget af i missionsarbejdet. Har vi ikke tilstrækkeligt med midler, så kommer vi ikke langt. Bunden i pengekassen er ved at blive synlig. Hvad gør vi?
Den naturlige tanke er, at der må være balance mellem mission og penge. Fokus flyttes fra det, Gud vil, til det, vi kan. Til det, vi mangler, fra de løfter, Gud har givet i sit ord.
Så er det godt at læse Guds ord og blive mindet om ”at Gud magter at give jer al nåde i rigt mål, så I altid i alle forhold har nok af alt og endda overflod til at gøre godt” (2 Kor 9,8).
Når mission kommer til at dreje sig om penge, kan man nemt glemme de foldede hænder og de mennesker, som vi møder på vor vej. Nøden og hjertevarmen for at bringe evangeliet ud til mennesker, som det er ukendt for, forsvinder lige så stille.
Lad os ikke glemme de foldede hænder i vort arbejde. Tænk om der igen skal findes flere stole frem i den ”lille sal” med bedemøde, før mødet i den store sal, hvor der er prædiken og lovsang?
Hvorfor er det så svært at samle folk til bedemøde? Det kan skyldes flere ting, men lad os opmuntre hinanden til at bede. Lad os bede høstens Herre om at sende arbejdere ud til sin høst. Lad os bede om, at Gud må åbne døre for evangeliet. Det kan se småt ud med midlerne. Hænderne kan være få; men du kan folde dem og bede sammen med andre: ”Bed også for os om, at Gud vil åbne os en dør for ordet, så vi kan forkynde Kristus-hemmeligheden” (Kol 4,2-3).
Lad os ”bare” høre til dem, som Paulus nævner i 2 Kor 6: ”som fattige, der dog gør mange rige, som de, der intet har og dog ejer alt.”
Udgivet af
Thomas Beck
Thomas Beck, viceskoleleder, Esbjerg