Vores egen fattigdom
Skal vi se noget af den rigdom, vi ejer i Jesus, må vi ty til Guds ord og bede om, at Gud ved sin Hellige Ånd vil åbne Skriften for os. Sådan kan rigdommen blive lagt ind i vores hjerter og blive til liv for os, så Jesus kan blive herliggjort.
Åndens opgave er netop at herliggøre Jesus. Det siger Jesus selv om Talsmanden: ”Han skal herliggøre mig, for han skal tage af mit og forkynde det for jer” (Joh 16,14).
Hvor har vi dog brug for – allesammen – med hjertets øjne at se lidt mere af den rigdom, vi ejer i Jesus! For du er så fattig i dig selv. Det kan godt være, at du egentlig, når du kigger på din jordiske rigdom og på dine evner og præstationer, ikke føler dig fattig. Du har nok, hvad du skal bruge, og det går måske egentlig meget godt det hele i dit liv – så fattig på den måde er du egentlig ikke.
Men der hvor Guds ords lys kommer ind over dit liv, så du får dig selv at se, sådan som du i bund og grund er, der kommer du til at føle dig fattig. Fattig på gode gerninger. Fattig på sejr over synden – over selviskheden. Fattig på ånd og visdom. Fattig på din indsats og iver for at vinde andre mennesker for Jesus. Fattig på alt det, du skulle være og kunne for at være en Jesu discipel og være et brugbart redskab for ham.
Men du er ikke ene om at føle det sådan. Det gælder ethvert Guds barn. Det er i bund og grund noget, Gud sender ind over dit liv, for at du skal få dit hjertes øjne vendt mod Jesus i stedet for.
For du bliver aldrig rig i dig selv. Men jo mere du ser af din egen fattigdom, jo mere rig bliver Jesus for dig. Og den rigdom holder!
Så er det godt at tænke lidt på Paulus. Han havde fået sin egen håbløshed at se. Jeg vil minde dig om, hvad han skriver i Romerbrevet: ”Jeg ved, at i mig, altså i mit kød, bor der intet godt. Viljen har jeg, men udføre det gode kan jeg ikke. For det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg. Men når jeg gør det, jeg ikke vil, er det ikke længere mig, der handler, men synden, som bor i mig. Jeg finder altså den lov, at jeg, skønt jeg vil gøre det gode, kun evner det onde” (Rom 7,18-21).
Stærkere kan det vist ikke siges. Men samtidig var der ingen, der som Paulus kunne pege på den ufattelige rigdom, vi har i Jesus.
Efeserbrevet kapitel 1
I Efeserbrevet kapitel 1 maler Paulus på en helt særlig måde rigdommen i Jesus for vore øjne.
Du kender det måske så godt – kan meget af det udenad – har måske hørt utallige prædikener ud fra den tekst. Men det er lige meget, for det har stået sådan i snart 2000 år, og jeg er sikker på, at det har hjulpet et utal af mennesker ind i et tættere forhold til Jesus. Og det kan gøre det igen for enhver, der læser med den bøn i hjertet: “O Jesus, åbne du mit øje, at jeg må se, hvor rig jeg er!”
Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, som i Kristus har velsignet os med al himlens åndelige velsignelse. For før verden blev grundlagt, har Gud i ham udvalgt os til at stå hellige og uden fejl for hans ansigt i kærlighed. I sin gode vilje forudbestemte han os til barnekår hos sig ved Jesus Kristus til lov og pris for hans nådes herlighed, som han har skænket os i sin elskede søn. I ham har vi forløsning ved hans blod, tilgivelse for vore synder ved Guds rige nåde. Den gav han os i rigt mål med al visdom og indsigt ved at lade os kende sin viljes hemmelighed ud fra den gode beslutning, han selv forud havde fattet om den frelsesplan for tidernes fylde: at sammenfatte alt i Kristus, både det himmelske og det jordiske. I ham har vi også fået del i arven, vi som var forudbestemt dertil ved Guds beslutning; for han gennemfører alt efter sin viljes forsæt, så at vi kan blive til lov og pris for hans herlighed, vi som allerede forud havde sat vort håb til Kristus. I ham blev også I, da I hørte sandhedens ord, evangeliet om jeres frelse – i ham blev også I, da I kom til tro, beseglet med forjættelsens hellige ånd, som er pantet på vor arv, indtil forløsningen kommer for hans ejendomsfolk, til lov og pris for hans herlighed (Ef 1,3-14).
Et par vers senere skriver Paulus: ”Vi beder om, at vor Herre Jesu Kristi Gud, herlighedens fader, vil give jer visdoms og åbenbarings ånd til at erkende ham, med jeres hjertes øjne oplyst, så I forstår, til hvilket håb han kaldte jer, hvor rig på herlighed hans arv til de hellige er …”
Må vi – ligesom Paulus – have den samme bøn, nemlig bønnen om, at Gud vil give os visdoms og åbenbarings ånd til at erkende ham, så vi kan komme til at erkende lidt mere af, hvor rig på herlighed hans arv til os er. For du bliver aldrig færdig med at finde ud af, hvilken rigdom og herlighed, du ejer i Jesus, men jo mere Gud giver dig af visdoms og åbenbarings ånd, jo mere vil du erkende, jo mere vil du undres, og jo stærkere bliver din afhængighed af Jesus.
Det er i allerhøjeste grad med til at fastholde dig i troen på Jesus, så du når frelst hjem. Hjem til det sted, hvor du skal se ham ansigt til ansigt og for evigt være sammen med ham. Da skal han selv vise dig sin herlighed; så er sløret trukket fra dine øjne, og så skal du erkende fuldt ud. Men her – så længe du lever i syndens og dødens verden – da bliver det kun stykkevis, og så alligevel: en rigdom og en herlighed uden grænser!
Hvem er de hellige?
I indledningsordene i Efeserbrevet kan vi læse, at det er skrevet “til de hellige, som bor i Efesos, de troende i Kristus Jesus”.
Det betyder ikke, at det kun gælder efesosmenigheden, men det betyder, at det er skrevet til troens folk – det folk, som er hellige, fordi de er troende i Kristus Jesus.
Det må du godt skrive dig bag øret, for det har vi godt af at minde hinanden om.
For når du kigger på dig selv med et sandt blik, så må du erkende, at det med din hellighed kan ligge på et meget lille sted. Mit kristenliv mislykkes den ene gang efter den anden, så at kalde mig for hellig, vil være helt forkert – men så må du igen lægge mærke til, hvad der står: De hellige er de troende i Kristus Jesus! Din hellighed ejer du ved tro på Jesus Kristus. Han er din hellighed ind for Gud, og den bliver hverken bedre eller ringere af, hvordan du er. Hvis du i tro på Jesus har sat din lid til ham, og til hvad han har gjort for dig, så er du hellig for Gud.
Du er sat til side, udvalgt, ren og retfærdig, fuldkommen hellig – i Jesus.
Og for Gud bliver du aldrig mere hellig og ren, end du er i troen på Jesus. Det gælder i dag, det gjaldt i går, det gælder i evighed!
Altså: De ting, som du møder her i Efeserbrevet, det er til dig, som har modtaget Jesus som din frelser, og som lever dit liv i troen på ham. Du er i sandhed hellig – hellig for Gud den almægtige – for du er skjult i Jesus med hele dit mislykkede liv, og så er hans hellighed blevet din!
Og hvis nogen læser med her, som endnu ikke har modtaget Jesus som sin frelser, så ved jeg, at Gud ved sin Ånd også gennem denne tekst kan åbne dine øjne for, hvem Jesus er, så du kan sidde og læse dig til fred med Gud ved at møde noget af alt det, som Gud har ordnet for dig gennem Jesus.
Du skal tænke på, at alt det, du møder her, det er noget, som er ordnet – det er færdigt. Det er ikke noget, som måske kommer på plads engang, hvis du får taget dig sammen og bliver et bedre menneske. Nej, “det er færdigt og gjort, hvad du skyldte – hvor stort! Gud til dig i barmhjertighed ser.” Så må du tage det ind over dig og sige tak! Tak, Jesus, at det også gælder mig! Tak for et fuldbragt fra Golgata!
Tre vigtige pointer
Når vi ser på Efeserbrevet kapitel 1, vers 3-14 er der tre overordnede ting, det vil være godt at begynde med at få på plads:
1) Hvad Gud har besluttet om dig
Det første er, at vi skal minde hinanden om, at mennesket – du – er noget helt særligt i Guds skaberværk. Vi læste i vers 4, at før verden blev grundlagt har Gud i ham – altså i Jesus – udvalgt os.
Du lille menneske – et støvfnug i det store univers – blev udvalgt af Gud den almægtige, af Skaberen selv, før noget som helst andet blev skabt. Altså: Før verden blev grundlagt, havde Gud truffet beslutning om mennesket med evige konsekvenser.
Det er en underlig tanke, og vores fornuft kan ikke rumme det; men det siger nok en hel del om, hvor vigtigt det er, at du får kendskab til det – at du læser Guds ord – så du kan få lidt fornemmelse af, hvad Gud har besluttet om dig fra tidernes morgen; fra før noget som helst andet blev skabt.
Du er ikke underlagt et tilfældighedernes spil, og du nedstammer ikke fra aberne eller noget som helst andet! Du var det centrale punkt i Guds første beslutning, før noget som helst andet i universet blev skabt. Gud har et mål med dig, og det mål blev sat, før noget andet blev gjort.
Må jeg spørge: Kan det være dig ligegyldigt?
Det mål, Gud havde med dig, var, at han skulle tilbringe evigheden sammen med dig, og det blev besluttet, før noget andet blev besluttet.
2) Gud gennemfører alt efter sin viljes forsæt
Det næste, vi skal mærke os, er det, vi møder i slutningen af v.11, hvor der står, at Gud gennemfører alt efter sin viljes forsæt.
Udvælgelsen i Kristus var besluttet, før verdens grundvold blev lagt, og det, som Gud havde besluttet, gennemførte han, for han gennemfører alt efter sin viljes forsæt.
Det var derfor, Jesus blev menneske og lod sig føde ind i slægten for at ydmyges, lide og dø på Golgata kors. Gud havde besluttet det, før verdens grundvold blev lagt, og han gennemfører alt efter sin viljes beslutning.
Det gælder også for dage og år, der måtte komme. Intet kan ændre Guds viljes beslutning. Intet i universet. Intet hos mennesker. Intet i åndernes verden.
Og så kan du læse i Skriften om ting, der skal ske fremover – og det kommer til at ske. En dag kommer Jesus igen – en dag skal du stilles for Herrens domstol – en dag skal det afgøres, hvor du skal tilbringe evigheden: i Guds forløste og nyskabte verden eller i Helvedes ild.
Du kan læse om det i Guds ord, og det kommer til at ske, for Gud gennemfører alt efter sin viljes beslutning.
Men det gælder også frelsesløfterne og tilsagnene i skriften, for det, som Gud har sagt, det står fast. Himmel og jord skal forgå, men ikke en tøddel af skriften skal forgå. Nej, for Gud gennemfører alt efter sin viljes beslutning!
Så er det trygt og godt at høre Herren til, for han har ordnet morgendagen for dig, og hans planer kan ingen eller intet vælte.
3) Alt er sammenfattet i Jesus
Den tredje ting, vi skal have fat i, er, at i Guds planlægning er Jesus centrum for det hele.
Vi læste om Guds viljes hemmelighed, og om den stod der også, at den var ud fra den gode beslutning, han selv forud havde fattet – altså igen noget af det, som ikke bliver lavet om, for det, som Gud har besluttet, det gennemfører han.
Hvad er Guds viljes hemmelighed, som han vil lade os kende?
Jo, det er, at Gud har besluttet at sammenfatte alt i Kristus, både det himmelske og det jordiske.
Det er Jesus, der er centrum for det hele i Guds verden – alt er sammenfattet i ham!
Lagde du mærke til, at det står omtalt som Guds viljes hemmelighed? En hemmelighed er noget, der skal åbenbares. Det er ikke noget, man selv med egen fornuft finder frem til.
At alt er sammenfattet i Jesus, er heller ikke noget, som du umiddelbart forstår eller tænker så meget over, men jo længere du lever i troen på Jesus, jo mere går det op for dig, at Jesus er med i det hele.
Den umiddelbare tankegang er vel den, at det med at blive frelst har noget med Jesus at gøre, og så tænker du på påskens begivenheder med skærtorsdag, langfredag og påskedag. Men så er der
det med det kristne liv, og det er jo noget, jeg skal leve. Der foregår jo også så mange ting omkring mig, som jeg må forholde mig til og tage mig af … Og langsomt glider det med Jesus i baggrunden, og så kommer alt det, jeg selv skal i første række. Det er en glidebane væk fra det helt centrale – væk fra livet i Jesus.
Men Gud har altså besluttet noget andet, for han har besluttet, at alt skal sammenfattes i Jesus – både det himmelske og det jordiske.
Og derfor er det sandt, som vi synger det, at ejer du ham, så ejer du alt, hvad hjertet kan evigt begære. Der hvor tingene i dit liv bliver sammenfattet i Jesus, der er du i overensstemmelse med Guds evige beslutning – hans viljes hemmelighed!
Det var Jesus, der engang frelste dig. Det var ved at høre ordet om ham, at du kom til tro. Det er ham, der tager dig ved hånden og leder dig hjem. Det er ham, der er gået bort for at gøre en plads rede til dig hjemme hos Gud. Det er ham, der går i forbøn for dig hos Gud i Himlen. Det er ham, der er din evige stedfortræder. Det er hans retfærdighed, og det er hans hellighed, du lever i. Det er ham, der engang skal hente dig hjem. Det er ham, der er blevet kongernes konge og herrernes herre. Det er ham, der engang skal tilintetgøre Satan og al hans magt og ondskab. Det er ham, Gud engang overgiver al magten til … Og sådan kunne vi blive ved.
Alt – både det himmelske og det jordiske – er sammenfattet i ham, for det var Guds evige beslutning – hans viljes hemmelighed!
Må jeg spørge: Er alt i dit liv sammenfattet med Jesus? For så er du i overensstemmelse med Guds beslutning, og så når du frelst hjem! For ”du kommer ej uden om Jesus, om du ind til livet vil gå”!
Hvor prædikes der dog meget i kristendommens navn i dag, hvor Jesus bliver holdt helt udenfor! Men det er altså ikke kristen forkyndelse, for Gud har besluttet noget andet. Han har besluttet at sammenfatte alt i Jesus, og så skal vi ikke bilde os ind, at vi slipper godt fra at beslutte noget andet.
Al himlens åndelige velsignelse
Lad os nu prøve fra en ende af at finde nogle af de ting frem fra vores vers, der handler om, hvad vi ejer i Jesus.
Vi begynder med vers 3: ”Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, som i Kristus har velsignet os med al himlens åndelige velsignelse.”
Gud har – i Jesus – velsignet dig med al himlens åndelige velsignelse! Hvor er du rig, du, som hører Jesus til! Al himlens åndelige velsignelse. Det forstår jeg ikke, og det forstår du ikke, men vi aner en åndelig rigdom ud over alle grænser.
Altså: I Jesus er du velsignet med al himlens åndelige velsignelse. Og så kan du godt sidde og tænke længe over, hvad al himlens åndelige velsignelse indebærer. Det kan synes så fjernt og uhåndgribeligt – også selvom du aner, at det er noget rigt og utrolig stort.
Men så gælder det igen om at få fæstnet sit blik på Jesus. Det gør det altid for dig – i alle situationer i dit liv! Og så falder tingene på plads.
Det har alt sammen noget med at gøre, at Gud har besluttet at sammenfatte alt i Jesus. Det er godt hele tiden at have den tanke i baghovedet, for det er med til at få dig til at rette blikket det rigtige sted hen.
Altså: Al himlens åndelige velsignelse er du velsignet med i Jesus, læste du her!
Hvad betyder det? Jo, det betyder, at ejer du Jesus, så ejer du hele den himmelske rigdom og al den velsignelse, der er knyttet til det, for det hele er jo sammenfattet i Jesus. Det var jo netop det, der var Guds viljes hemmelighed.
I Jesus ejer du al himlens åndelige velsignelse, for i troen på ham er du knyttet sammen med ham. Du er i virkeligheden allerede sat ind i den himmelske verden sammen med Jesus. Du har dit borgerskab der, du hører hjemme der, også selvom du endnu en kort tid rent fysisk skal leve i syndens og dødens verden.
Men med den sammenknytning med Jesus, som har fundet sted, da du tog din tilflugt til ham, kom til tro på ham, kom du ind i det samme forhold til Gud, som Jesus har. Du er Guds barn, du er Jesu bror, du har arveret. Du har hele den himmelske verdens åndige velsignelse med den stilling, du har over for Gud i Jesus. For Gud har jo sammenfattet det hele i Jesus, og dit liv er nu bundet til Jesus!
Hellig og uden fejl
Så kommer vi til vers 4, som vi allerede har været lidt inde på. Der står sådan: ”For før verden blev grundlagt, har Gud i ham udvalgt os til at stå hellige og uden fejl for hans ansigt i kærlighed.”
Hvad var det, vi læste her? Jo, vi læste, at du i kærlighed er udvalgt til at stå hellig og uden fejl for Guds ansigt.
Så højt elskede Gud! Og det er i Jesus, og kun i ham, du er udvalgt til at stå hellig og uden fejl for Guds ansigt. For at nå dertil måtte Gud ofre sin egen søn. For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.
Så blev Jesus gjort til synd i stedet for dig. Han slæbte hele din syndebyrde med sig op på Golgata kors. Og så tog han din dom og din straf. Han blev pint og døde under Guds vrede og dom. Guds forbandelse ramte ham. Gudsforladthedens mørke blev gennemlevet af ham. Han gjorde det alt sammen i stedet for dig! Han fjernede synden og snavset og fejlene fra dig! Det gjorde han på Golgata!
Og i troen på Jesus blev det dit. Fra det øjeblik så Gud ikke længere din synd, dit snavs, dine fejl – for Jesus havde båret det væk. Han bar det jo med sig op på korset. Derfor står du nu for Guds ansigt hellig og uden fejl.
Og så må du godt prøve at se fremad mod dommens store dag. Der skal du stilles for Guds ansigt! Den dag må du læse Ef 1,4 og sige: Tak Gud, at du i Jesus har udvalgt mig til at stå hellig og uden fejl for dit ansigt! Så er døren til himlen åben for dig!
Tænk for en dag! Du og jeg – fortabte og arme syndere med snavs og fejl – erklæret rene og hellige og med fri adgang ind til Guds evige verden. Så er målet nået, på grund af Jesus, og kun på grund af ham!
Jeg har det så godt med at kunne synge med på Lina Sandells sang ”Jesus, tag mit arme hjerte, tag det, dan det, som du vil”. Der synger Lina Sandell nemlig: ”Jeg med al min synd og smerte hører dig for evigt til!”
Du får lov at høre Jesus til, sådan som du er! Med al din synd og smerte! For Gud har udvalgt dig – i Jesus – til at stå hellig og uden fejl for hans ansigt!
Også selvom Lina Sandell har ret, når hun synger om, hvordan du og jeg egentlig er, nemlig: ”Ond, fordærvet, skyldbelastet, uden liv og fred i mig!” Men så er jeg kastet på Jesus med det hele, og så står jeg snavsede, fortabte synder hellig og uden fejl for Guds ansigt!
Hvor er det godt, at Gud har sammenfattet det hele i Jesus! Så går jeg fri!
Guds barn
Så kommer vi til v.5, og der står sådan: ”I sin gode vilje forudbestemte han os til barnekår hos sig ved Jesus.”
Du er forudbestemt til barnekår hos Gud! Du er det i Jesus og kun i ham! Ved tro på Jesus begyndte et nyt liv for dig. Du blev født på ny! Født åndeligt ind i en anden sammenhæng – ind i en anden familie. Du blev barn af Gud med alle barnets rettigheder!
Jesus blev din bror, og den evige almægtige Gud blev din far. Du fik et nyt hjem, et nyt borgerskab. Du hører til hjemme i Himlen, hvor din far er, og hvor Jesus, din bror, er!
Du er Guds barn! Det var Guds viljes beslutning, at det skulle være sådan, og det, han har besluttet, kan ingen og intet ændre ved, for det gennemfører han.
I Romerbrevet mindes vi om den barneret, vi har: ”Du har ikke fået en ånd, som giver trællekår, så du atter skulle leve i frygt, men du har fået den ånd, som giver barnekår, og i den råber du: Abba, fader!” (Rom 8,15-17).
Et barn har fået rettigheder, barneret, og det har du over for Gud. Du skal ikke selv gøre dig fortjent til at blive barn hos Gud, for du har fået barneret i troen på Jesus.
Du skal ikke længere leve i trællekår! Pas på med det! For hvor er vi tilbøjelige til selv at kaste os ind under trællekårene, ind under lovens forbandelse, og tro, at nu skal vi gøre os fortjent til barneretten ved selv at forsøge at gøre os hellige og retfærdige over for Gud!
Du ejer det allerede i Jesus. Og det, som Jesus har ordnet for at give dig barneret, det skal du ikke forsøge at lave om på, for det fører dig bort fra Jesus i stedet for. Han har vundet barneretten for dig, og det, som han har ordnet, er til fuldkommenhed nok.
Så må du hvile i det og vide, at for dig gælder også det, som Jesus siger i Matthæusevangeliet:
“Sælges ikke to spurve for en skilling? Og ikke én af dem falder til jorden, uden at jeres fader er med den. Men på jer er selv alle hovedhår talt. Frygt derfor ikke, I er mere værd end mange spurve” (Matt 10,29-31).
Du er under fars omsorg med hele dit liv – en omsorg, der rækker så langt, så Jesus kan sige, at på dig er selv alle hovedhår talt! Du er under din himmelske fars omsorg på grund af Jesus, og kun på grund af ham, for du er forudbestemt til det ved Jesus!
Arving
Når du er barn, så er du også arving. Du har arveret. Og denne ret kan ingen eller intet tage fra dig.
”I sin gode vilje forudbestemte han os til barnekår hos sig ved Jesus Kristus til lov og pris for hans nådes herlighed, som han har skænket os i sin elskede søn.”
I Jesus har Gud skænket dig sin nådes herlighed. Guds nådes herlighed!
Hvad betyder det? Jo, det betyder, at alt i dit liv er omgærdet af Guds nåde – på grund af det, som Jesus har gjort. Han har købt dig fri, han har købt dig til barnekår, han har købt dig ind under Guds evige omsorg. Du gjorde dig ikke selv fortjent til nogen ting, men du fik det hele af nåde!
Af nåde er du frelst. Af nåde er du under Guds omsorg og hjælp i hele dit liv. Af nåde har du fået barneret. Af nåde skal du engang stå i de hvide klæder, renset i Jesu blod, og være med blandt det folk, der er hjemme hos Herren, for evigt væk fra synd og nød og smerte og død.
Du får det ikke på grund af noget i dig selv, men du får det af nåde! Guds nådes herlighed!
Om den nåde siger David i Salme 30: ”Hans vrede varer et øjeblik, hans nåde hele livet!”
Hans nåde hører aldrig op for et Guds barn, for Gud har i Jesus skænket dig sin nådes herlighed!
Nåden er nok
Vi skal tage et par steder mere frem om Guds nåde, men vi når ikke langt ind i den rigdom, som nåden er.
I Romerbrevet står der: ”Men loven kom til, for at faldet skulle blive større; og blev synden større, er nåden blevet så meget desto større!” (Rom 5,20).
I troen på Jesus får du aldrig brugt Guds nåde op. David skrev, at nåden varer hele livet, og her fra Romerbrevet kan du læse, at hvor synden blev større, der blev nåden så meget desto større.
Når Gud ved sin hellige Ånd mere og mere viser dig synden i dit liv, så får du mere og mere brug for Jesus, og så finder du, at nåden rækker alligevel. For det gælder, som vi synger det, at ”min synd er mod Jesus som gnisten mod hav, den slukkes, forsvinder, i dybeste grav”.
Det er hans nådes herlighed!
Og så skal vi minde hinanden om Paulus´ erfaring, som vi finder i Andet Korintherbrev: ”Og for at jeg ikke skulle blive hovmodig af de overmåde store åbenbaringer, blev der givet mig en torn i kødet, en engel fra Satan, som skulle slå mig, for at jeg ikke skulle blive hovmodig. Tre gange bad jeg Herren om, at den måtte blive taget fra mig, men han svarede: ”Min nåde er dig nok, for min magt udøves i magtesløshed.« Jeg vil altså helst være stolt af min magtesløshed, for at Kristi magt kan være over mig” (2 Kor 12,7-9).
Paulus bad inderligt om, at noget, som han syntes, var tungt i tjenesten, skulle tages fra ham. Men han fik et helt andet svar. Han fik et svar, som altid ville holde ham tæt til Jesus, og svaret var:
Min nåde er dig nok!
Min nåde er dig nok! Her får et Guds barn lov til at hvile. Også til at hvile i alt det, der er svært, og som jeg slet ikke magter! For jeg skal jo ikke magte det. Nej, jeg skal ind til Jesus med det hele og så få lov at hvile i det, som netop blev Paulus’ hvile, nemlig: Min nåde er dig nok!
Hans nådes herlighed er nok for dig for tid og evighed!
Forløst ved blodet
”I ham har vi forløsning ved hans blod, tilgivelse for vore synder ved Guds rige nåde” (v.7).
Vi har forløsning ved hans blod!
Før du kom til tro på Jesus, var du bundet. Du var født med synden i dit liv – arvesynden, som du ikke selv kan frigøre dig fra – og derfor var du under Guds dom. Du var bundet i fortabelsens lænker, fordi du ikke kunne frigøre dig for synden og dens konsekvenser. Der måtte komme en og løse lænkerne for dig.
Det gjorde Jesus, da du kom til tro på ham. Han løste dig med sit blod. Du har forløsning ved Jesu blod, som blev udgydt for dig!
Der står et dejligt ord i Zakarias’ Bog, når vi taler om forløsning ved Jesu blod: ”For dit pagtsblods skyld slipper jeg dine fanger løs fra cisternen, hvor der ikke er vand. Vend tilbage til borgen, I fanger, der har håb! I dag er der en, der forkynder: ”Jeg giver dig igen i dobbelt mål” (Zak 9,11-12).
For dit pagtsblods skyld slipper jeg dine fanger løs.
Gud havde indgået en pagt med sig selv, og en sådan pagt er der ingen, der kan omstøde. Den blev indgået, før menneskeslægten blev skabt – før verdens grundvold blev lagt.
Pagten kostede blod. Den kostede Jesu blod. Den skulle løse det enkelte menneske, løse dig, fra de lænker, der bandt og holdt dig borte fra Guds nærhed.
Blodet, pagtsblodet, blev udgydt på Golgata. Og det løser. Det løste dig fra lænkerne, der bandt, og åbnede vejen til Gud for dig.
Da Jesus døde på Golgata kors, da flængedes forhænget ind til det allerhelligste i templet fra øverst til nederst, så vejen til den hellige og almægtige Gud blev åben. Åben for syndere som dig og mig.
Det var på grund af pagtsblodet – dét skabte forløsning!
Og så må du gerne synge med på sangen:
Og bliver synden stærk i mig igen,
Da flyr jeg straks til nådestolen hen;
Thi har jeg daglig synd og lønlig brøst,
Da gælder blodet end, det er min trøst.
(LT 250 / SoS 508)
For pagtsblodet gælder for Gud i evighed!
Og skulle du, der læser med, endnu ikke være blevet forløst ved Jesu blod, så vil jeg gerne minde dig om det sidste, vi læste fra Zakarias’ bog. Der stod sådan: I dag er der en, der forkynder: “Jeg giver dig igen i dobbelt mål!”
For: ”Han tager ej glansen af livet, den frelser, som kalder på dig. Thi først du for alvor kan leve, når Jesus går med på din vej!”
Han giver dig igen i dobbelt mål – og engang, når du skal herfra, så ved du, hvor du går hen, for du kommer hjem, hjem til Jesus, hjem til din far i Himlen!
Evangeliet: Sandhedens ord
Til allersidst skal vi stoppe for det sidste i teksten fra Efeserbrevet: ”I ham blev også I, da I hørte sandhedens ord, evangeliet om jeres frelse – i ham blev også I, da I kom til tro, beseglet med forjættelsens hellige ånd, som er pantet på vor arv, indtil forløsningen kommer for hans ejendomsfolk, til lov og pris for hans herlighed” (v.13-14).
Jeg vil gerne minde dig om, at der står, at evangeliet om din frelse, det er sandhedens ord. Vi kan så let blive anfægtet og komme til at tvivle på, om det nu også er i orden mellem Gud og mig. Det, jeg møder i evangeliet – er det sandt? Holder det?
Så må du tage Skriftens ord frem og sige: Der står her, at evangeliet om min frelse, det er sandhedens ord! Så uanset, hvor svært jeg har ved at forstå det og holde det fast – så gælder det altså! Det er sandhedens ord, og det rokkes aldrig i evighed!
Og så stod der, at du blev beseglet med forjættelsens hellige ånd, og det er pantet på din arv.
Du har arveret til den himmelske verden, og en dag skal du tage din arv i besiddelse. Så er du evigt forløst.
Når jeg frelst hjem? Jeg tror ikke, der findes det Guds barn, for hvem det spørgsmål ikke dukker op i ny og næ. Når jeg målet?
Der står her: Gud har sat sit segl på dig, og han har givet dig et pant – forjættelsens hellige ånd. Og det holder! Så længe du ikke selv river dig løs fra Jesus og vender ham ryggen, så når du frelst hjem. Det har Gud i himlen givet dig pant på.
Hvor er du rig I troen på Jesus!
Artiklen er fra Nyt Livs blad nr. 1-2022. Hele bladet kan læses her.
Lyd
Åbn lyd i nyt vindueUdgivet af
Carl Richard Hansen
Carl Richard Hansen, Aalborg, ingeniør, nu pensionist.