Men i alt dette mere end sejrer vi ved ham, som har elsket os (Rom 8,37).
Forleden faldt jeg over en engelsk oversættelse af dette velsignede ord fra Romerbrevet kap. 8 vers 37. Her lød det “Yet even in the midst of all these things, we triumph over them all, for God has made us to be more than conquerors, and his demonstrated love is our glorious victory over everything!”
”Even in the midst of alle these things”… Midt i alt dette… Ikke først når de svære ting er overvundet i vores liv. Men når vi står der lige midt i det uoverskueligt vanskelige i vores liv, da taler ordet om, at vi mere end sejrer ved ham, som har elsket os.
I versene forinden nævnes ting som angst, forfølgelse, sult, fare m.m. Paulus bruger i 2. Korintherbrev kapitel 6 ord som trængsler, fængsel, uro, søvnløse nætter og sult. Og i kapitel 4 siger han: “I alt er vi trængt, men ikke stængt inde. Vi er tvivlrådige, men ikke fortvivlede. Vi forfølges, men lades ikke i stikken. Vi slås til jorden, men går ikke til grunde. Altid bærer vi den død, Jesus led med i legemet, for at også Jesu liv kan komme til syne i vort legeme. Altid overgives vi midt i livet til døden for Jesu skyld, for at også Jesu liv kan komme til syne i vores dødelige krop.”
Ja, også en kristen kender til mørke og tunge tider i sit liv. Kingo udtrykker det sådan her i salmen “Sorrig og glæde de vandrer til hobe”:
Alle ting har sin foranderlig lykke,
alle kan finde sin sorrig i barm.
Tit er et bryst under dyrebart smykke
opfyldt af sorrig og hemmelig harm.
Alle har sit,
stort eller lidt,
Himlen alene for sorgen er kvit.
I vores bibelkreds prøvede vi for noget tid siden at finde på vers i Bibelen, der indledes med det lille ord “men”. Det blev til stor opmuntring for os. Prøv bare at tænke på disse to ”men’er”:
”Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn” (Joh 1,12).
”For syndens løn er død, men Guds nådegave er evigt liv i Kristus Jesus, vor Herre” (Rom 6,23).
Du kan sikkert selv komme i tanke om mange flere. Bibelen er fyldt af dem.
Når vi altså befinder os i det dybeste mørke, kommer Bibelen med et forunderligt “men”. Men i alt dette… Selv midt i alt det, der er så uoverskuelig hårdt og vanskeligt for os. Lige der hvor vores verden synes at falde fra hinanden, kommer Gud til os med sit forunderlige nærvær og forsikrer os om sin uforanderlige kærlighed: ”Om også bjergene viger, om også højene rokkes, min kærlighed viger ej fra dig, min fredspagt rokkes ikke, så siger Herren, din forbarmer” (Es 54,10 gl. oversættelse).
Når tingene omkring os ser helt håbløse og mørke ud, så lover Jesus os sejr. Ja, mere end sejr. Hvordan er det muligt? Jo, det er det, fordi vi i ALT kun har med Gud at gøre. Sejrherren fra Golgata. I ham mere end sejrer vi. Han går med os. Han forlader os aldrig. Troens øje ser det. “Alt formår jeg i ham, der giver mig kraft” (Fil 4,13). Hans sejr er vor sejr!
En sejr, hvor vi får vendt vores blik mod ham, Jesus, troens banebryder og fuldender, som for den glædes skyld, der ventede ham, udholdt korset uden at ænse dets skam, og som nu sidder på højre side af Guds trone. Hold jer ham for øje …
Da skal vi endog mere end sejre … midt i det svære!
Midt i det svære vil han mig lære,
Kristus har købt mig, just som jeg er.
Han måtte lide, kæmpe og stride.
Han måtte stå mod helvedes hær.
Nu er jeg fri, så hør og giv agt:
Synden på verdens frelser er lagt.
Gud nu forkynder fred til mig synder.
Amen, halleluja.
Udgivet af
Henriette Juul Larsen
Henriette Juul Larsen, Helsinge, lærer.