Hvis nogen fører vranglære og ikke holder sig til vor Herre Jesu Kristi sunde ord og den lære, der fører til gudsfrygt, er han hovmodig og forstår ingenting (1 Tim 6,3-4).
Timotheus var Paulus’ nære ven, medarbejder og medvandrer, ja hans ægte barn i troen (1 Tim 1, 2). Han rejste ofte sammen med Paulus. Andre gange overlod Paulus ham opgaver med at undervise og føre tilsyn med menigheder. I Første Timotheusbrev hører vi, at Paulus er rejst til Makedonien og har ladet Timotheus blive i Efesos. I brevet til Timotheus giver Paulus gode råd og undervisning til sin ven og medarbejder, men også opmuntring for at give ham fornyet kraft til at stå i det arbejde, han var sat i. På moderne dansk kan man sige, at Paulus var mentor for Timotheus.
Paulus’ ord var til hans medarbejder og medvandrer, ja åndelige barn. Vi kan også med frimodighed sige, at ordene og de kærlige formaninger er rettet til os i dag. Men bemærk også, at der er noget andet, som ligger i det samspil, der var mellem Paulus og Timotheus. Paulus havde nemlig også brug for en medhjælper og medvandrer, som fik til opgave at påse, at den sunde lære fik lov at lyde, og hvis ikke, da skulle medarbejderen på en kærlig måde påtale det for at hindre, at menigheden blev ført på vildspor og dermed væk fra Jesus Kristus og ham alene.
Det fremgår meget tydeligt, hvad der lå Paulus stærkt på hjerte. Det allervigtigste for Paulus var at sikre, at det var den sunde lære, som blev forkyndt. Og hvis dette ikke skete, skulle Timotheus påtale det, men han skulle gøre det kærligt og besindigt, det ser vi f.eks. i 1 Tim 1,3-5, hvor Timotheus af Paulus får at vide, at han skulle påtale ”med kærlighed af et rent hjerte, af en god samvittighed og af en oprigtig tro”.
Her rammer alvoren også direkte ind hos enhver Jesu ven. Hvis den sunde lære fraviges, det vil sige hvis Guds ords sandhed om, at Jesus er kommet til verden for at frelse syndere fraviges og udfyldes med alt muligt andet, som fører væk fra Bibelens ord om lov og evangelium, da lyder der også et kald til dem om at stå frem og i kærlighed og besindighed påtale det, der ikke var sund lære.
Den, som tror på, at Jesus Kristus, Guds søn, kom her til jorden for at frelse enhver, som tror på ham, altså tror på den sunde lære – eller sagt på en anden måde: Den, som tror på Guds ord og dets indhold i lov og evangelium, er også medvandrer for den sunde lære og er kaldet til i kærlighed og tro at påtale overfor rette vedkommende, hvis den sunde lære fraviges og gøres til noget andet end det, den er.
Paulus beskriver, at der i Efesos var forkyndere, som førte tom snak, som holdt sig til myter, og som ville være lærere i loven, men som ikke forstod, hvad de selv sagde (1 Tim 1,6-7).
Det er ikke alle steder, der tales og læres en sund lære. Når ord som f.eks. synd, Guds vrede, Helvede, dom, evig fortabelse, retfærdiggørelse og lignende centrale ord forsvinder, der er den sunde lære også forsvundet.
Hvis ledelsen af kirken og/eller samfundet bevæger sig langt væk fra alt, hvad der hedder kristendom, da er der brug for at bede til Gud om barmhjertighed for dem, som vil holde fast i Bibelens ord. Vi kan her tænke på Sodoma og Gomorra, hvor Abraham gik i forbøn for de retfærdige, også selv om det viste sig, at der rent faktisk ikke var nogen retfærdige.
Gud er hellig, og han lader sig ikke spotte og håne. Derfor er beretningen om Sodoma og Gomorras syndefordærv også i høj grad aktuel i dag.
Det kan måske i vore moderne tider synes snæversynet at stå frem med et budskab om, at der er noget, der ikke er en sund lære ind i en sammenhæng, hvor det næsten er blevet en sandhed i sig selv at påstå, at der ikke er noget, der er sandt og derfor heller ikke noget, der er falsk, nej, alt synes at blive antaget som acceptabelt i en verden, hvor Guds ord, som de lyder i Bibelen, ikke indgår i det, der besluttes og iværksættes i menigheder og samfundet.
Men hør: Bibelens budskab er, at Jesus Kristus kom til jorden for at frelse syndere. Denne sandhed, denne sunde lære, åbenbares ved Helligånden for os. Lad os derfor tage imod denne frelse og takke for Guds store retfærdighed og kærlighed, der vises os på denne måde. Og lad os også bede om, at vi må få lov til at være vidner, medarbejdere og medvandrere, der hvor vi er, og i kærlighed påtale det, der fremføres, hvis det ikke er den sunde lære, men noget andet, der fører væk fra frelsen i Jesus alene, ja fører væk fra nåden og hen i armene på Satan og hans engle og dermed ind i en evig fortabelse.
Paulus var en god mentor for Timotheus, men han er også i dag en god mentor for enhver, som tror på Guds søn, Jesus Kristus og den frelse, han rækker os ved hans død på korset, som vores stedfortræder.
Udgivet af
Thorkil Ambrosen
Thorkil Ambrosen, Hillerød, cand. agro.