Ved begravelsen
Vi sad for nogen tid siden en gruppe mennesker og talte om de ydre rammer om vore begravelser.
Blandt andet berørte vi det spørgsmål: hvad det betød, at der var mennesker, som sad længere nede i kirken, der ikke kunne se kisten.
Et af indlæggene fremhævede da, at ved begravelser var der intet at se – der var hovedsagen at høre.
Og det er jo pudsigt nok at tænke sig – hvis man må bruge dette ord i denne sammenhæng – at vi her har et eksempel på, hvorledes ”teologisk” tankegang kan få helt praktiske følger. For følgen af dette syn var, at dette var et problem, som man ikke behøvede at gøre noget ved – når blot alle kunne høre.
Ordet og den synlige virkelighed
Nu er der imidlertid noget i problemet, som jeg mener er af almen, opbyggelig interesse. Derfor nævner jeg det her.
For sagen er: at det er det afgørende at kunne høre.
Og så alligevel: det, som så ofte gør, at Guds ord griber mig så stærkt ved blandt andet sådanne lejligheder, er, at alt det, jeg i den stund ser, strider mod det, jeg hører.
Jeg hører om sejr over døden, men jeg ser døden. Jeg hører Herren tale om et levende håb, men jeg ser håbløsheden.
Hvis jeg intet så, så ville ordene lyde som kling-klang. Men når jeg ser alt stride mod Ordet – ja, så er det et imponerende stærkt ord, som lyder, fordi det er sandere og stærkere end døden.
Det er ingen sag at gå ude i livet og solskinnet og have al mulig medgang og så sige: ”af jorden skal du igen opstå”.
Men det kan risle igennem mig med fryd at sige de ord, mens øjet ser ned i en grav med en kiste og med en påmindelse om, at alt dette nu skal blive til jord.
Da er det ufatteligt stort: at der er et ord, som er større og mægtigere end denne virkelighed.
Og her berører jeg noget af det mest centrale i kristentroen. For det er jo netop: imod alt, hvad man ser at tro Herrens ord.
Abraham
Jeg har som overskrift gengivet nogle ord, hvormed Paulus beskrev troen hos Abraham – troens far.
Om ham siger han nemlig: ”Med håb imod håb troede han (…) og var fuldt overbevist om, at det, som Gud har lovet, har han også magt til at gøre” (Rom 4,18.21).
Abrahams situation var den, at alt, hvad han så hos sig selv og hos sin hustru, slukkede ethvert håb om det, som Gud sagde: at de skulle få en søn.
Men netop i den situation, hvor han så håbløsheden, blev Ordet stort og stærkt, og han forstod: Ja, men hvad Gud taler, det har han også magt til at gøre.
Ordets kraft
Og vi kunne nævne utallige ting i kristendommen – ja i virkeligheden alt, hvad der er sand kristendom – og se, at det er troens kår: at tro imod alt, hvad øjet ser.
Tænk på dåbens vand. Tænk på nadveren. Tænk på, at Ordet kalder en synder, som tror, for retfærdig og hellig. Og så videre.
Se – og du ser intet andet end en virkelighed, som er imod, hvad Ordet siger. Men hør Ordet, Gud taler imod det, dine øjne ser – da hører du et guddomsord, som er liv og salighed.
Jo, jeg vil sige: Det er vigtigt for troen, at øjnene ser virkeligheden – for ellers bliver troen ikke fast på Ordet, men luftige og uhåndgribelige drømme, som intet tåler, fordi den intet virkeligt tror.
Artiklen er fra Nyt Livs blad nr. 1-2016. Hele bladet kan læses her.
Takket være et samarbejde med Lumi Radio Aalborg kan denne og andre artikler også høres i lydudgave, indtalt af Inge Lise Schmidt.
Evt. fejl i lydfilen kan meldes til lumi@lumiradio.dk eller tlf. 5192 4628 (husk at angive minuttal for fejlen).
Lyd
Åbn lyd i nyt vindueUdgivet af
Frank Jacobsen
Frank Jacobsen (1931-2013), var præst, bl.a. i Mariehøj.