Sådan har min lille snart 3-årige datter sagt flere gange på det seneste. Jeg er stoppet op hver gang, har set på hende og tænkt over det, hun netop glædeligt har delt med mig. Hun har set så glad ud hver gang, som om det var noget meget morsomt, hun lige havde fortalt. Og hver gang har jeg bekræftet hende i det og sagt: ”Ja, det kan godt være, at Jesus kommer igen i aften”, og det har givet anledninger til at tale med børnene om, at vi intet har at frygte ved Jesu genkomst, når vi har ham som vores frelser.
Disse små episoder tror jeg, man får en del af som forældre til små børn. Et glimt og en forståelse for Guds ord og virke, som kommer bag på os voksne. Og særligt denne sætning fra min datter har givet tid til eftertanke og bøn hos mig. For jeg må indrømme, at talen om Jesu genkomst nogle gange får mig til at frygte og glædes – samtidig. Der ligger en dobbelthed i det. For er jeg rede til at møde min Gud og skaber? Har jeg et opgjort forhold til Gud, så jeg ikke behøver at frygte dommens dag? Er Jesus min frelser og forsoner, så jeg intet har at frygte – og netop kan glæde mig over, at han kommer igen, for at hente mig hjem til sig?
Jesus alene!
Det er afgørende at være rede til at møde min Gud, at have et opgjort forhold til ham – det vidner min bibel med al tydelighed om (f.eks. lignelsen om de ti brudejomfruer, Matt 25,1-13). Derfor har jeg også glædet mig over min datters spørgsmål, for det har fået mig til at tænke over, hvordan jeg forbliver rede. Svaret er egentlig ganske enkelt – Jesus alene! Jeg har fundet trøst i disse stærke vers fra Efeserbrevet:
”Thi før verdens grundvold blev lagt, har han udvalgt os i ham til at være hellige og uden dadel for hans åsyn, og han har i sin kærlighed forudbestemt os til barnekår hos sig ved Jesus Kristus, ifølge sin egen viljesbeslutning, til lov og pris for sin nådes herlighed, som han skænkede os i den elskede. I ham har vi forløsning ved hans blod, syndernes forladelse, så rig som Guds nåde er” (Ef 1,4-7).
Er det ikke stort? Gud har udvalgt mig, han har forudbestemt mig til barnekår hos Jesus, og netop ved Jesu blod får jeg lov til at stå ren og retfærdig, Himlen værdig. Guds nåde imod mig som en synder bliver desto større. Jesu frelsergerning er ikke engang afhængig af, at jeg skal tage mig sammen og komme til Jesus. Gud har udvalgt mig af sin store nåde. Jeg får lov til at tage imod alt af nåde. Og jeg får lov til at hvile i visheden om, at Jesus blod dækker alt, ja alt!
Velkommen dommedag!
Når det er min vished, at Jesus alene er mit ét og alt, så kan jeg synge med på disse vers af Clara Ahnfelt, for de udtrykker så fint, hvordan jeg ikke behøver at frygte dommedag;
Synd, lov, ej mer mig plag!
Jesus er min!
Velkommen dommedag!
Jesus er min!
Velkommen evighed!
Nu har jeg sikkerhed
om evig salighed.
Jesus er min!
Her og i Himlens sal
Jesus er min!
Om anden fryd ej tal,
Jesus er min!
Han er min salighed.
Nu og i evighed
hviler derpå min fred:
Jesus er min!
Clara Ahnfelt, 1861
Når det så er sagt, så synes jeg stadig, at det kan være frygtindgydende at læse om og tænke på dommedag. For jeg føler ikke altid den ”sikkerhed om evig salighed”, som Clara Ahnfelt her beskriver i sin sang. Her er det nok min tro, der er lille og sølle. Jeg kommer til at lade min salighed være afhængig af mine egne følelser. Men det kommer jeg også med til Jesus. Jeg fortæller ham det, som det er. At jeg kan frygte og tvivle. Beder ham om tilgivelse for, at jeg har så lille og svag en tro.
Jeg tænker tit på den syge drengs fader, der til Jesus siger; ”Jeg tror, hjælp min vantro” (Mark 9,24), og jeg kan genkende mig selv i denne todelthed. Men så glæder jeg mig også over, at min fred ikke hviler på mine følelser og min sindsstemning. Som der i Clara Ahnfelts sang så vidunderligt står, så hviler min fred, nu og i evighed, på Jesus alene, for han er min salighed!
Måske Jesus kommer igen i aften. Og hvis han gør, så får jeg lov til at hvile i visheden om, at jeg er rede til at møde ham, for han alene er min fred! ”Synd, lov, ej mer mig plag! Jesus er min.” ”Om anden fryd ej tal, Jesus er min.”
Ugens vidnesbyrd i denne uge bringes også i næste nummer af Nyt Livs blad, som udkommer i begyndelsen af december. Fra og med d. 1. søndag i advent vil ugens vidnesbyrd være advents- og juleandagter skrevet af Stefan Brix Rasmussen og Thomas Beck.
Udgivet af
Linda Brix
Linda Brix, Herning, studerende husmor