Moses så noget mærkeligt. En brændende busk, der ikke blev fortæret af ilden. Han måtte se, hvad det var for noget.
Moses, Moses! Du må ikke komme nærmere! Tag dine sandaler af for den jord du står på, er hellig jord. Det var Gud selv, der talte til Moses fra den brændende busk.
Moses bøjede sig i ærefrygt og tog sandalerne af. Gud talte og gav ham til opgave at føre israelitterne ud af Ægypten. I øvrigt med et tankevækkende løfte som baggrund: Jeg vil være med dig, og dette skal du have som tegn på, at det er mig, der sender dig: Når du har ført folket ud af Ægypten, skal I dyrke Gud på dette bjerg (2 Mos 3,12).
Det var beviset, han fik: at de en dag ville komme tilbage. Til da måtte han gå på løfterne.
Nu er de så tilbage, de har fået de ti bud og skal til at drage videre mod det forjættede land. Inden beder Moses om at se Guds herlighed som tegn på, at Gud vil gå med på vandringen, for uden Gud ville han slet ikke gå (2 Mos 33). Da møder Moses igen på en særlig måde Guds hellighed: Du får ikke lov at se mit ansigt, for intet menneske kan se mig og beholde livet. Og Herren sagde: Her hos mig er der et sted, stil dig på klippen. Når min herlighed går forbi stiller jeg dig i klippespalten og dækker med hånden for dig til jeg er kommet forbi (v 20-22).
Det forunderlige og mærkelige er, at det eneste sted, Moses kunne finde ly for Guds hellighed, var hos Gud selv. Den hellige Gud, der intet urent tåler, og som intet menneske kan være i nærheden af, inviterede Moses: Her hos mig er der et sted: Stil dig på klippen.
Moses gjorde det, gik på løfterne, og erfarede, at de holdt.
Gud gik med ham, og folket kom til det forjættede land.
Sådan inviterer han også os i dag; til klippen, hvor der er ly, fred og frelse at få.
Vi synger det sådan:
Klippe du som brast for mig,
lad mig skjule mig i dig!
Lad den blodets strøm, som flød
fra din side, hvid og rød,
frelse mig og to mig ren
for al syndens skyld og mén.
Jesus, der siger: Jeg og Faderen er ét og: Ingen kommer til faderen uden ved mig (Joh 10,31 og 14,6) inviterer os i dag: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).
Sådan må vi også komme og få lov at gå på løfterne, til vi når målet.
Nogle af løfterne er blandt mange:
Os til fred kom straf over ham (Es 53,5).
Han slettede vort gældsbevis med alle dets bestemmelser imod os; han fjernede det ved at nagle det til korset (Kol 2,14).
I ham har vi forløsning ved hans blod, tilgivelse for vore synder ved Guds rige nåde (Efs 1,7).
Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende (Matt 28,20).
De som står i hvide klæder (foran Guds trone), hvem er de og hvor kommer de fra? Og han sagde til mig: Det er de dem, som kommer fra den store trængsel, og som har vasket deres klæder i Lammets blod! (Åb 7,13-14).
Det er målet: Himlens herlighed, hvor alt er nyt, og der ikke længere skal være død, sorg, skrig og pine, for alting er nyt (Åb 21).
Herrens navn være priset!
Udgivet af
Poul Erik Haahr
Poul Erik Haahr, Aalborg, læge.