”Tænk, hvis de kristne havde ret!”
Udtalelsen røber en indre angst, og du forstår nok tanken, der ligger bagved. Da ville det se sort ud …
Tænk, hvis Bibelen har ret! Der lyder mange røster i vores tid på alle livets områder. Tænk bare på, hvad vi møder på det politiske område. Alle disse røster appellerer til os. Hør på os! Stol på os!Mange følger disse slagord og ideologier uden at gøre det mindste forsøg på at undersøge, om det er noget, der er værd at stole på.
Nu beder jeg dig om at standse op og stille dig selv det spørgsmål: Kan jeg stole på Bibelen? Hvis Bibelen er til at stole på, og du ikke gør det, er du i en forfærdelig situation.
Mange ting i livet og mange spørgsmål kan man nok undres over og spørge, om de er værd at stole på. Det betyder nødvendigvis ikke så meget, om man finder svar eller ej. Sådan er det ikke over for Bibelen. Kan du stole på den, men ikke gør det, har du forfejlet målet! Netop derfor fristes du til at flygte fra dette spørgsmål. Og netop derfor bør du standse op for det!
Alle mennesker må have nogen eller noget, de stoler på. Ellers er det simpelthen umuligt at leve. Ganske vist hedder det sig, at vi skal stole på os selv, men vi behøver ikke at tænke os meget om, før vi indser, at det kommer vi ikke langt med. Bliver du alvorligt syg eller kommer i alvorlig nød, vil det blive endnu mere klart for dig.
Lad os se kendsgerningen i øjnene. Hvad har jeg at stole på den dag, jeg skal forlade denne verden? To gange i mit liv er jeg i al hast blevet sendt til mennesker, som lå for døden. Det afgørende for dem var dette: Hvad kan jeg nu sætte min lid til?
(…)
Jeg stod en dag ved et dødsleje hos en, som var bange for at dø. Jeg spurgte: Hvorfor er du bange for at dø?
Vedkommende svarede: Jeg kan ikke gøre regnskab over for Gud. Da kom det Guds ord til mig, som jeg skulle svare, og jeg fik lov til at sige til vedkommende: Det er sandt, at du ikke kan klare dit regnskab over for Gud. Men hør nu, hvad Gud siger, og tænk ikke på noget andet. Han siger til dig: ”Du besværede mig med dine synder, du plagede mig med din skyld” (Es 43,24). Er det ikke rigtigt?, spurgte jeg.
Der lød bare en stønnen fra den døende.
Men hør nu, hvad han videre siger: ”Det er mig, kun mig, der sletter dine overtrædelser, for min egen skyld husker jeg ikke på dine synder” (v 25).
Åh, sukkede den syge, læs det en gang til.
Jeg læste det ikke bare én gang, men måske ti gange. Ved du, hvad der skete? Ved det ord fik den døende fred med Gud og gik lykkelig hjem til Jesus i tillid til ham.
Det var i sidste øjeblik. Du må dog ikke regne med, at det altid går sådan, for det gør det ikke. Udsæt ikke din omvendelse!
Når jeg fortæller ovenstående, er det for at vise, at det går an at dø i tillid til det, Jesus har gjort. Kan det lade sig gøre at dø på det, kan det også lade sig gøre at leve på det. Guds vilje er netop, at vi skal leve på det, som vi kan dø på. Livet bliver bestemt ikke fattigere af det.
“Ugens vidnesbyrd” uge 30-32 vil være små uddrag af forskellige bøger, Nyt Liv har udgivet eller medvirket til at få udgivet. Du kan se mere info om bøgerne og bestille dem på listen over udgivelser fra Nyt Livs Forlag. Denne uges uddrag er fra “Livets brød” af Øivind Andersen.
Udgivet af
Øivind Andersen
Øivind Andersen (1905-1994) var lærer og rektor på Fjellhaug Bibelskole