Brødre, I blev kaldet til frihed. Brug blot ikke friheden som et påskud for kødet, men tjen hinanden i kærlighed. For hele loven er opfyldt i det ene ord: ”Du skal elske din næste som dig selv.” Men hvis I bider og slider i hinanden, så pas på, at I ikke æder hinanden helt! Hvad jeg mener, er: I skal leve i Ånden og ikke følge kødets lyst. For kødets lyst står Ånden imod, og Ånden står kødet imod. De to ligger i strid med hinanden, så I ikke kan gøre, hvad I vil. Men drives I af Ånden, er I ikke under loven.
Kødets gerninger er velkendte: utugt, urenhed, udsvævelse, afgudsdyrkelse, trolddom, fjendskaber, kiv, misundelse, hidsighed, selviskhed, splid, kliker, nid, drukkenskab, svir og mere af samme slags. Jeg siger jer på forhånd, som jeg før har sagt, at de, der giver sig af med den slags, ikke skal arve Guds rige.
Men Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse. Alt dette er loven ikke imod! De, som hører Kristus Jesus til, har korsfæstet kødet sammen med lidenskaberne og begæringerne. Lever vi i Ånden, skal vi også vandre i Ånden. Lad os ikke bilde os noget ind, lad os ikke tirre og misunde hinanden (Gal 5,13-26).
Frihed i Kristus
Kristus har sat os fri fra al synd og fra al fordømmelse. Han har befriet os fra lovens tyranni. Loven blev føjet til for overtrædelsernes skyld. Den truer og straffer. Den styrer folk ved tvang.
De, der er i Kristus, er fri for alt dette. Han har befriet os fra Helvedes rædsel og straf. Vores evige frelse afhænger på ingen måde af, at vi følger et sæt regler eller retningslinjer. I stedet er den betalt fuldt ud og sikret for os af Kristus. Han gav sig selv ind under loven, idet han elskede Gud over alle ting, viste barmhjertighed mod sin næste og opfyldte alt, hvad Gud ønsker og kræver af os. Nu er der ingen fordømmelse for dem, der er i ham og stoler på ham. Vi er helt frie og har fred med Gud.
Dette er evangeliets sandhed. Den er beseglet ved Kristi blod og ved hans tomme grav. Den overleveres til os ved Helligånden i hans frelsende ord, i vores dåb og i Herrens nadver. Der er ikke noget, vi kan føje til dette. Der er ingen vished, som vi kan få ved noget andet. Ved troen på Kristus er vi frelst fra alt ondt.
Kødet
Men vi har stadig vores syndige kød i os. Det er vores arvesynd, vores gamle Adam, vores døende og fordømte natur. Og dette kød er ikke frit. Det er i trældom. Det kan kun bevæges til at gøre gode ting, når det bliver tvunget til det ved trusler eller manipulationer. Og når det gør gode ting, selv når det formår at hjælpe mennesker, er det stadig ondt og ude af stand til at stole på Gud. Kødet forbliver under loven. Det har ingen forsikring eller vished om frelse. Det er dødt i forhold til alt godt.
Men hvorfor lader Gud os leve i dette syndige kød? Satte han os ikke fri? Frelste han os ikke fra vores synder? Gav han os ikke fred og vished om, at vi er frelst? Og alligevel lader han os leve lige så tæt på dette onde som vores kød og blod, der stadig klæber til os. Gud lader os leve i disse dødens legemer for at prøve vores tro. Han vil have os til at sætte vores håb til det, vi ikke kan se. I troen ved vi, at vi er frie. Men vi føler en helt anden virkelighed i vores lemmer.
Hvorfor er det sådan? Det er, for at vi skal lære at fornægte os selv og dagligt vende os til Kristus. Det er, for at vi kan stole på, at Gud frembringer frugt i os ved sin Helligånd på trods af al den råddenskab, vi oplever i vores naturlige begær.
Kampen
Sådan er det kristne liv. Det er en konstant kamp mellem vores syndige kød og vores tro på Kristus. Det er en kamp mellem vores naturlige lyster og det, som Helligånden vil. Ja, det er sandt: Helligånden selv kæmper i os. Han truer og skræmmer vores syndige kød med Guds hellige lov. Han lægger vores begær i bånd med sine fuldkomne bud. Og samtidig fortsætter han med at give os liv og trøst ved evangeliet om Jesus Kristus. Han arbejder stadig igennem vores dåb for at forny en samvittighed i os, som er fri for synd og skyld. Han arbejder stadig gennem tilsigelsen af syndernes forladelse for at give os tillid til, at vi har en nådig Gud for Jesu Kristi skyld. Han nærer os stadig med Jesu legeme og blod som et sikkert tegn på, at vores synder ikke tilregnes os, og at vores Frelser har taget bolig i os.
Paulus siger, at vi skal leve i og følge Ånden. Med andre ord: Lyt til, hvad Helligånden siger. Lad hans lov fordømme dit syndige kød. Det gør ondt. Det svier. Det kan endda til tider virke som om, du er fordømt. Men ligesom alkohol på et sår svier og brænder, gør det også ondt, når Helligånden afslører den synd, der stadig inficerer vores dødelige legemer. Han dræber de dødbringende bakterier og får blodet til at størkne og huden til at gro sammen. Og så blæser han den helbredende livsånde ind i os, så vi kan fortsætte i tillid til, at vi stadig er levende i Kristus.
Og sådan fortsætter det gennem hele vores liv, indtil vi dør. Synden forbliver i os, men for Kristi skyld tilregner Gud os den ikke. Og Helligånden fortsætter med at anvende sit ord på os, både for at afsløre vores synd og for at give os tillid til Guds barmhjertighed.
Åndens mål
Det kan virke som et næsten maniodepressivt eller bipolært liv. Vi er oppe, og så er vi nede. Vi er i den syvende himmel, og så er vi nede i kulkælderen. Og sådan kan det bestemt også ofte se ud. Men Helligånden tager os ikke bare med på en vild tur og pisker os formålsløst mellem to ekstremer, indtil vi dør. Han lærer os bestemt at fortvivle over vores egne gerninger. Han lærer os gennem erfaring, at vi ikke kan have noget håb eller nogen varig trøst i vores egne følelser. Han fjerner vores håb til verdslige ting ved at brænde det væk. Men det er, for at vi skal vokse i at knytte vores håb til de evige ting.
Helligånden kæmper i os, for at vi også skal lære at kæmpe i tillid til, at kampen er vundet for os af Kristus. Vi lærer at håbe imod denne verdens falske og flygtige håb. Vi lærer at forsætte i kampen og løbet med vished om, hvad Gud har givet os i Kristus.
Det er derfor, Paulus siger, at vi skal leve i og følge Ånden. Følg Ånden, så giver du ikke kødet, hvad det vil have. Og hvad vil dit kød have? Det vil have dig. Det vil have hele dig. Det vil have din lydighed og din hengivenhed. Det vil herske over dig. Enhver kristen, som tager sin synd alvorligt, ved kun alt for godt, at det er sådan. Det er tydeligt. Det er åbenlyst. Du ser snavset i verden, og du lærer af Helligånden, at det samme snavs ligger i dit eget kød og bare venter på muligheden for at føre dig ud i trældom. De lyster, som du mærker i din egen syndige krop, bliver afsløret af Helligånden som det, de er.
Og det er godt, at han gør det. Helligånden afslører kødets gerninger, så de ikke kan bedrage dig og herske over dig. Han gør disse synder indlysende for dig, så du kan se dem som det, de er.
Velkendte synder
Paulus siger, at kødets gerninger er velkendte. Du kender dem, når du ser dem.
Han begynder med seksuelle synder som utroskab, utugt, urenhed og udsvævelser. Det er synder mod kroppen. Kødets lyster tror, at kroppen kun er skabt til at tilfredsstille sig selv. Men den seksuelle intimitet, som Gud skabte mellem en mand og en kvinde, er ment som en selvhengivende kærlighedshandling. Det er derfor, han begrænser den til ægteskabets enhed. Det er også derfor, han velsigner den med børn, så du lærer ikke kun at leve for dig selv. Dette skulle være indlysende for en kristen. Når vi adskiller sex fra ægteskab og børn, er vi allerede begyndt at adlyde vores syndige køds lidenskaber. Og så bliver det, Helligånden lærer os, mindre indlysende.
Hvorfor tror du, at så mange mennesker har givet efter for LGBTQ-dagsordenen? Hvordan kunne sådan noget snavs overtage så mange kredse i vores land? Det er, fordi synden er holdt op med at være indlysende for folk. Selvfølgelig væmmedes folk i udgangspunktet ved sodomi, og det med rette. For det er afskyeligt. Men mange af de samme mennesker blev ikke frastødt af tanken om at indlade sig med en, man tilfældigt mødte på en bar. Og mange af de mennesker, der med rette blev frastødt af dette, kunne ikke se, hvor oprørende det er for Gud, at de flytter sammen med deres kærester, før de er blevet gift. Synden blev mindre tydelig for dem. Og når du ikke kan se det syndige køds hæslighed, så synker du kun længere ned i dets beherskelse og tyranni.
Dernæst opregner apostlen synder mod sand tilbedelse af Gud: afgudsdyrkelse og trolddom. Dette følger samme spor som de seksuelle synder. Det syndige kød holder mennesker i trældom under deres egne følelser. De bliver narret til at tro, at deres følelse af oprigtighed i det, de tror på, er nok til at give dem en ægte og god åndelig oplevelse. De tager det som en selvfølge, som en indlysende kendsgerning, at de frit kan stole på, hvad de vil.
Derefter opremser Paulus den ene synd efter den anden: fjendskaber, kiv, misundelse, hidsighed, selviskhed, splid, kliker, nid. Det er det stik modsatte af kærlighed. Det centrale i disse synder er selviskhed. Selvkærlighed, selvophøjelse, selvudfoldelse, selvrealisering – det lyder alt sammen så godt i denne verden. Men Helligånden lærer os at fornægte os selv. Han gør det klart for os, at selviskhed altid gør selvet til standarden for rigtigt og forkert.
Paulus afslutter sin liste med at nævne både drukkenskab og svir. Kødet vil have, hvad det vil have, og det er aldrig tilfreds. Det burde være indlysende for os som kristne.
Men det bliver mindre indlysende for dem, der giver efter for deres syndige lyster. De forveksler tidsånden med Guds Ånd. De forveksler deres kødelige begær med Åndens vilje. De appellerer til og vækker følelser af fromhed og sentimentalitet, og det får folk til at føle sig godt tilpas, og så kalder de det Ånden. Men det er kødet.
Det er ikke fordømmende at blive frastødt af kulturens synder. Men når du ser kødets gerninger udfolde sig hos denne verdens mennesker, så advarer Helligånden dig om at passe på dig selv, for at du ikke skal falde i de samme synder. Erkend, at de, der praktiserer disse ting, ikke vil arve Guds rige. Tag denne advarsel alvorligt. På den måde vil du ikke tage let på det, når du ser disse ting i din egen syndige natur. Du vil hade dem endnu mere.
Lyt til Ånden
Når det bliver mere og mere tydeligt for dig, at dit naturlige kød er helt igennem syndigt og bundet til døden, så bør det ikke overraske og ryste dig. Begynd ikke at tænke, at du ikke kan være en ægte kristen. Husk at hele dit kød er fordærvet af synd. Det gælder også din fornuft. Så når du opdager, at du er overvældet af den synd, der er inden i dig, skal du ikke forsøge at tænke dig ud af den. Følg Ånden. Lyt til, hvad han siger. Lad hans ord ringe i dine ører og i dit hjerte. For de, der følger Ånden, er ikke under loven, selvom de føler, at de er det.
Helligånden giver dig alt det, som Kristus har vundet til dig. Han tilsiger dig Kristi retfærdighed, som giver dig liv. Han peger dig ikke i retning af din egen retfærdighed. Nej, han afslører din selvskabte retfærdighed som det, den er. Han gør det åbenlyst for dig, at du ikke kan tro på dine egne gerninger. Han får dig til at fortvivle over dig selv. Men du må ikke forveksle dette med en fortvivlelse over Guds barmhjertighed. Helligånden lærer dig, at du ikke skal håbe på dit kød, men alene sætte dit håb til det, som Gud har givet dig i Kristus.
Åndens frugt
Paulus fortæller os også om Åndens frugt. For det er vores håb. Som kristen ønsker du, at kærlighed skal fylde dit hjerte. Du ønsker at glæde dig over Guds godhed. Du ønsker at have fred i din samvittighed og fred med din næste. Du ønsker at være tålmodig, venlig, god, trofast og mild. Du ønsker selvbeherskelse. Du håber, at du har disse ting. Hvis du ikke håbede på det, ville du ikke være så generet af din synd.
Det er gennem din kamp mod synden, det er ved at føre dig gennem mørkets sky, at Helligånden frembringer disse ting i dig. Han gør det af sig selv. Det er derfor, det kaldes frugt. Den vokser og spirer efter årstider med kulde og mørke. Den kan ikke fremstilles ved hjælp af love og regler. Loven afslører, hvor meget du mangler disse ting. Men Helligånden bruger evangeliet til at frembringe det, som du ved dine egne tanker og kræfter ikke kan få frem.
Hvor ser du denne frugt?
Du ser den for det første i Kristus. Han har elsket dig. Han glædede sig over at frelse dig. Han skabte fred med Gud for dig. Han er tålmodig, venlig, god, trofast og mild. Han kontrollerede hver eneste fiber i sit væsen helt frem til korset, netop for at han kunne redde dig fra synd og død.
Dernæst ser du frugten i løftet. Jesus siger: ”Hvis I bliver i mig, vil I bære frugt.” Jesus kan ikke lyve. Selv når vi ikke kan se denne frugt, ved vi, at han skaber den, fordi han sagde det. Og når vi kommer til kort, vender han det ikke imod os. Han sørger altid for det, der mangler.
Endelig ser vi frugten i vores medkristne. Hent frimodighed fra de brødre og søstre i Kristus, som viser kærlighed. Tak Gud for dem, der søger fred, som bærer på en stadig glæde, og som står fast i sandheden med trofasthed og mildhed.
Det er nødvendigt at se på dig selv, så du kan erkende dit syndige kød og lære at omvende dig fra din synd. Men du finder ingen trøst eller styrke, hvis du kun ser på dig selv. Så plag ikke dig selv med det. Se i stedet på Kristus, på hans løfte og på det fællesskab, som han har givet dig i sin kirke. Det er dette, Helligånden bruger til at lede dig. Og du kan være overbevist om, at han udvirker det i dig, som ingen af dine gerninger kan udrette. Amen.
Oversat af Mikkel Vigilius.
Artiklen er fra Nyt Livs blad nr. 3-2024. Hele bladet kan læses her.
Udgivet af
Andrew Preus
Andres Preus, præst i St. Paul Lutheran Church og Trinity Lutheran Church i Iowa, USA.