I sidste uge var vi nok mange, der bad lidt ekstra for eleverne og lærerne på Djurslands Efterskole. Det var en vanskelig situation at være fanget på hotellet i Jerusalem – ikke mindst for familierne og forstanderen derhjemme. Der er al mulig grund til at takke for, at de kom godt til Danmark igen – sammen med eleverne fra Solgaarden Efterskole og Børkop Højskole.
I flyet hjem blev der sunget ”Gud er min hyrde, jeg er tryg,” hvor omkvædet lyder:
Jeg sætter alt mit håb til dig,
jeg sætter alt mit håb til dig,
fordi din nåde hviler over mig.
Du fører mig hjem til dig.
Flyet førte eleverne hjem til trygheden i Danmark.
Den gode Hyrde vil lede os ”hjem til dig” – hjem til Gud på den nye jord, hvor der ikke længere skal være krig.
Han vil tørre hver tåre af deres øjne,
og døden skal ikke være mere,
ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere.
Thi det, der var før, er forsvundet.
Og han, der sidder på tronen, sagde: ”Se, jeg gør alting nyt!” (Åb 21,4-5).
Lad os bede – både for eleverne og for os selv om, at vi må komme hjem. Rigtigt hjem. Hjem til der, hvor Gud har skabt os til at være. Der, hvor der ikke længere er synd og død.
Hvor er det godt, at vi har en god Hyrde!
Forleden så jeg ”Ringenes Herre – Kongen vender tilbage”. Vi så det i en koncertsal med et symfoniorkester, der spillede filmmusikken live under det store lærred. Det var en overvældende oplevelse. Symfoniorkesterets tilstedeværelse betød, at det hele blev ekstra levende. Særligt de mørke og dystre sider i musikken var dominerende, da de små hobbitter vandrede ind i Mordor blandt horder af orker og andre onde væsner. Vennerne kommer dem til hjælp med en heroisk afledningsmanøvre – men det er den visse død. Netop da alt ser allermest håbløst ud, sker den store forandring: Ringen ryger i dommedagskløften, og den ondes magt er brudt. Vi ser det hele styrte sammen i et hav af ild.
I musikken markeres det med kraftige bækkener og et markant skift i tonearten. Mørkets magt er brudt – også i musikken, der triumferer vildt og majestætisk. Sjældent har jeg fundet så stor følelsesmæssig glæde ved at se noget styrte sammen og blive tilintetgjort.
Da denne skelsættende begivenhed er ovre, flyves hobbitterne på ørnevinger tilbage til trygheden. Musikken bliver fyldt af den dybeste fred og varme. Det er ovre. Sejren er vundet!
En dag skal det ske i virkeligheden. Den ondes magt på jorden skal styrte sammen – i et nu. Når vi hører ”rygter om krig”. Når ”kærligheden bliver kold”. Når alt ser allermest håbløst ud for den kristne menighed, og frafaldet og forfølgelserne tager til i styrke, så det eneste, vi ser er nød og elendighed. Når det eneste, vi mærker i os selv, er synd og tvivl og en kæmpende tro, der næsten ikke kan mere.
Så lyder basunens triumferende klang. Den indvarsler det, så hele jorden kan høre det: Nu kommer Jesus! Han kommer for at hente sine hjem. Og han kommer for at holde dom over alt det onde. Det skal styrte sammen, det skal brænde op i et hav af ild.
Og så siger han, der sidder på tronen: ”Se, jeg gør alting nyt!”
Det bliver en lettelse, der ikke er til at beskrive. Men lad os prøve at forestille os det. Og lad os glæde os!
Lever du med Jesus? Sætter du din lid til hans frelse?
Så har du et levende håb. Et håb, der kan virke uvirkeligt nu – midt i syndens og dødens tætteste mørke. Men en dag bliver det håndgribelig virkelighed. Vi skal se ham, som han er! Vi skal synge lovsange til vores gode hyrde, der har ledt os; til Lammet, der har frelst os ved sit blod.
Når disse ting begynder at ske, så ret jer op og løft jeres hoved, for jeres forløsning nærmer sig (Luk 21,28).
