Sådan har Gud Herren, Israels Hellige, sagt: ’Vender I om og holder jer i ro, bliver I frelst; er I rolige og trygge, finder I styrke.’ Men I ville ikke (Es 30,15).
I den senere tid har der fra tid til anden i medierne været indslag om og omtale af, at folk i stigende omfang opsiger deres job, da de synes, de er blevet ofre for en stadigt stigende stresset dagligdag. Dette forhold blev på et tidspunkt også omtalt i TV i programmet Deadline, hvor der som illustration til indslaget blev vist et hamsterhjul med en ivrigt arbejdende hamster, men altså også en hamster, der ikke kom nogen vegne, og det uanset hamsterens store indsats og hjulets glans.
I Esajas’ Bog kapitel 6 står der, hvordan Esajas blev kaldet til at være profet, og dermed at være budbringer for Gud og altså missionær. Han kunne ikke forstå, at han skulle være værdig til det, men så blev hans læber renset af en Seraf med et stykke gloende kul, og Serafen sagde til ham: ”Nu er din skyld fjernet og din synd sonet.” Herefter kunne Esajas på Guds kald sige: ”Her er jeg send mig!”
Det er denne rensede og benådede profet, Esajas, som viderebringer Guds ord ved at lægge røst til det. Han hopper ikke ind i et hamsterhjul for med stor energi at få gjort noget ved alt det, det fylder, folkets synder og deres egne tanker og projekter, som fører dem længere og længere væk fra Gud.
Esajas vidste ikke, hvad han skulle gøre, da Herren kaldte på ham, og han forstod ikke, hvorfor han blev bragt i spil. Men så skete det. Gud selv udrustede ham. Han fik at vide, at hans synd var sonet og blev på denne måde gjort duelig til den tjeneste, som Gud havde beredt til ham.
Som det altså er blevet for mange i dagligdagen i forhold til arbejde og indhold i dette, så opleves det i stigende grad som et arbejde i hamsterhjulet. Men hvordan er kristenlivet i forhold til Gud og i forholdet til dig selv og dine medmennesker?
Det ser så mørkt ud alle vegne. Guds ord regnes ikke for noget, der skal tages hensyn til. Ind i denne sammenhæng lyder missionsbefalingen fra Matt 28,16-20. Der er så mange, som har brug for at høre om en nådig Gud, der i kærlighed vil tage imod sine egne skabninger, som hans søn, Jesus Kristus, gik i døden for.
Når det brænder i dig, og det gør ondt, at der er så mange, som vælger et liv uden Gud og hans ord, hvad gør du så? Er du da utålmodig og går i gang med at ændre det, altså hopper du ind i hamsterhjulet for at gøre alt det, du kan, med iver? Eller spørger du Gud om, hvad han mener med det, og venter på hans svar?
Gud gjorde Esajas klar til opgaven ved at rense hans læber og sone hans synd. Når Gud vil have nogen til at gå bud for ham, så kalder han, og han udruster, men det er til opgaver, han forud har lagt til rette. Paulus skriver om dette i Ef 2,10: ”For hans værk er vi, skabt i Kristus Jesus til gode gerninger, som Gud forud har lagt til rette for os at vandre i.”
Gud kalder, udruster og fører hen i det, han forud har lagt til rette.
I Sl 37,4 læser vi: ”Find din glæde i Herren, så giver han dig, hvad dit hjerte ønsker.” Og i Sl 37,7 lyder det: ”Vær stille over for Herren, vent på ham: far ikke op over den, der har lykken med sig og får sine planer gennemført.”
I Klages 3,26 lyder det: ”Det er godt at vente i tavshed på Herrens frelse.” Og i Es 30,18b lyder det: ”Lykkelig hver den, der venter på ham!”
Frelsen tilhører alene Herren, det er ham, der har skaffet den, ved selv at dø på korset for vore synder. Dette evangelium vil han videreformidle ved at bruge mennesker. Men intet menneske kan på egen hånd og med iver og aktivitet gøre det uden at være kaldet til det. Mener vi, at Gud er for langsom, og tager vi tingene i egen hånd, så bliver det som aktiviteten i hamsterhjulet. Der sker meget, der kan være stor aktivitet, det ser godt og rigtigt ud, men det fører ingen velsignelse med sig. Og til sidst kan det ende i fortvivlelse og mistro til Gud, fordi man mener, at ens egne indsatser er det rigtige at gøre.
Når Herren vil have nogen i sin tjeneste, så kalder han og udruster til opgaver, som han forud har lagt til rette. Det viser han os meget tydeligt ved Esajas’ kald.
Herre, hjælp os at holde os i ro, så vi kan finde styrke hos dig og ikke vende os væk fra dig med vore egne ideer og indsatser. Lær os at sige ”Tal, din tjener hører!” sådan som du lærte Samuel det (1 Sam 3,9).
Udgivet af
Thorkil Ambrosen
Thorkil Ambrosen, Hillerød, cand. agro.