Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Kristen forkyndelse og sjælesorg bringes til tavshed

Om den norske lov mod konverteringsterapi. Otte norske forkynderes indlæg i avisen Dagen.

Forud for vedtagelsen af den ny norske lov mod ”konverteringsterapi” bragte otte norske forkyndere et indlæg i den kristne, norske avis Dagen. Efter en indledende opfordring til at bede om, at loven ikke måtte blive vedtaget, skrev de om lovens indhold og betydning, hvis den skulle blive vedtaget.1

Vi følger den analyse, som Dagens redaktør havde om lovforslaget i sin lederartikel 17.11.2023: ”Det, vi taler om, er en slags renovationslov direkte indrettet mod uønskede religiøse ytringer. Man vil sprede så megen usikkerhed, at troende mennesker stopper med at give udtryk for deres meninger og deres tro, når der er tale om kontroversielle spørgsmål på samlivsområdet.”

Forslag til ny § 270 i straffeloven lyder: ”Med bod eller fængsel indtil 3 år straffes den, som krænker en anden ved at anvende psykoterapeutisk, medicinsk, alternativmedicinsk eller religiøst baserede metoder eller lignende systematiske fremgangsmåder, i den hensigt at påvirke vedkommende til at ændre, fornægte eller undertrykke sin seksuelle orientering eller kønsidentitet.” Strafferammen skal være indtil 6 år for det, der kan defineres som grov form for konverteringsterapi (kilde: www.regjeringen.no).

I norsk kontekst vil loven i særlig grad være indrettet til at ramme kristen vejledning, forkyndelse og sjælesorg, der mener, at mennesker er skabt mandligt og kvindeligt, at det seksuelle samliv er knyttet til ægteskabet mellem en mand og en kvinde, og som tager imod mennesker med homofile eller transseksuelle følelser til vejledning, sjælesorg og forbøn.

Dette fremgår blandt andet af lovforarbejderne i St. Prop. 132 L (2022-2023), hvor der står (kap. 3.2): ”Bufdirs2 kortlægning kan tyde på, at konverteringsterapi i Norge i hovedsagen foregår i en religiøs kontekst (trossamfund, religiøse organisationer og andre religiøse aktører) og i nære relationer (forældre/foresatte og anden familie).”

Dette kan vanskeligt forstås på anden måde, end at man vil bringe bl.a. kristne, der tænker anderledes end det, der for øjeblikket er politisk korrekt, til tavshed. Lovforslaget går endog så langt, at voksne, tænkende mennesker over 18 år ikke engang frivilligt kan opsøge kristen sjælesorg for at få hjælp til at håndtere ovenfor nævnte følelser. Al sådan aktivitet vil nu kunne strafforfølges med en strafferamme på indtil 6 års fængsel.

Vi står her over for en totalitær statsmagt, som vil strafforfølge religiøs tro og praksis helt ind i sjælesorgens og bønnens rum, og det endda mellem voksne samtykkende mennesker.

Når kristne rejser sig mod denne lov, handler det ikke om, at vi ikke vil behandle andre mennesker med respekt. Alle former for usund stigmatisering og magtudøvelse må vi altid tage afstand fra.

Det handler om, at vi i kærlighed vil hjælpe mennesker til et godt, sundt og ret liv, ikke bare her i tiden, men først og fremmest i evigheden. Vi ved, at den, som lever i strid med Guds vilje vil gå fortabt, hvis man ikke omvender sig og tager imod Guds frelse i Jesus Kristus, før man forlader denne verden (1 Kor 6,9-10; 1 Joh 1,8-9). Gud tager imod alle syndere, der vender om til ham, og der er glæde i Himlen over hver synder, der vender hjem.

Dette er en objektiv sandhed, der er blevet åbenbaret os fra den eneste sande levende Gud, som skabte himmel og jord og ethvert menneske. Denne åbenbaring er givet gennem Den Hellige Skrift, Bibelen.

Han vil en dag rejse alle mennesker op fra gravene og holde dom i overensstemmelse med sit ord. Denne sandhed gælder alle mennesker, også dem, der ikke tror den.

Loven om konverteringsterapi kan derfor ikke skræmme den, som er af sandheden, til ikke at holde Guds ord frem på dette område. Man vil med Daniels venner frimodigt tale øvrigheden imod og sige, at vi ikke vil følge denne lov eller tage hensyn til den (Dan 3). Når øvrigheden giver love, der pålægger os noget, som er i strid med Guds lov, så ved en kristen sig at være bundet af Hans ord, som står over al jordisk myndighed og øvrighed (ApG 5,29). Vi kan for vores samvittigheds skyld ikke lade være med at løfte sandheden frem, tro i kærlighed.

Dette medfører i al korthed for en sand kristen og for al sand kristen forkyndelse og sjælesorg:

1) Vi kan ikke stoppe med at tale om, at mennesket er skabt mandligt og kvindeligt, og at ægteskabet er den eneste gudgivne ramme for seksuelt samliv.

2) Vi kan ikke stoppe med at omtale det som synd, som Bibelen kalder synd. Homoseksuelt begær er synd. Det har det altid været, og det kommer det altid til at være (Rom 1,26ff.; 3 Mos 18,22).

3) Vi kan ikke stoppe med at tale om, at Jesus døde for al synd for at frelse os fra syndens forbandelse, dom og straf. Dermed døde han også for al seksuel synd (1 Joh 4,10).

4) Vi kan ikke stoppe med at tale om, at det kun er ved omvendelse og tro på Jesus Kristus og ved at komme ind i et liv under Guds nåde og kærlighed, at syndens magt brydes i vores liv, og vi frelses fra syndens dom og den evige fortabelse.

5) Vi kan ikke stoppe med i al kærlighed og omsorg at vejlede vores børn og unge i denne sandhed ud fra Guds ord.

6) Vi kan ikke stoppe med at tage imod mennesker, der ønsker hjælp i møde med følelser knyttet til køn og homofili, i sjælesorg, til samtaler og bøn, uanset om de er over eller under 18 år.

7) Vi kan ikke stoppe med at forkynde sandheden til alle mennesker på den måde og på de steder, som Herren kalder os til dette (Ez 3,18ff.).

8) Vi kan ikke stoppe med at forkynde, at en dag skal Gud dømme levende og døde, og at den, som her i tiden kom til tro på Jesus, får evigt liv i glæde og herlighed, og den, som ikke tog imod Jesus dømmes til evig fortabelse.

Det er trist, at vi i det gamle kristne Norge formentlig snart vil have en lov, der så tydeligt retter sig mod kristen forkyndelse og sjælesorg og truer med at straffe den med indtil 6 års fængsel.

Men det er ikke farligt for den, som lever i troen på Jesus, heller ikke hvis han bliver anset som en farlig fundamentalist, frataget penge og andre goder i samfundet eller sat i fængsel. Den, der lever i fællesskab med Jesus ved troen på ham, lever under Guds nåde, velsignelse og beskyttelse. En kristen er sig bevidst, at han ikke er af denne verden og heller ikke vil blive tålt af denne verden og derfor vil blive forfulgt for sin tros skyld.

Jesus sagde: ”En tjener er ikke større end sin herre. Har de forfulgt mig, vil de også forfølge jer” (Joh 15,20). ”Salige er I, når man på grund af mig håner jer og forfølger jer og lyver jer alt muligt ondt på. Fryd jer og glæd jer, for jeres løn er stor i himlene; således har man også forfulgt profeterne før jer” (Matt 5,11-12).

Det er værre med dem, der står sandheden og den levende Gud imod. En dag skal ethvert menneske personligt stilles over for den levende Gud og stå til ansvar for sit liv. Den dag vil den, som ikke har Jesus, erfare, at det er frygteligt at falde i den levende Guds hænder.

Af
Per Bergene Holm (teolog og lektor)
Kristian Fagerli (forkynder)
Konrad Fjell (teolog og lektor)
Eivind Gjerde (teolog og lektor)
Johannes Kleppa (bibellærer)
Olav Hermod Kydland (teolog)
Øyvind Samnøy (forkynder)
Andreas Årikstad (teolog og lektor)


Artiklen er fra Nyt Livs blad nr. 1-2024. Hele bladet kan læses her.


1 Indlægget blev bragt i Dagen 20.11.2023.

2 Barne-, ungdoms- og familiedirektoratet.

Udgivet af

Per Bergene Holm

Per Bergene Holm, rektor og timelærer ved Bibeleskolen på Fossnes, Norge.

Per Bergene Holm

Per Bergene Holm, rektor og timelærer ved Bibeleskolen på Fossnes, Norge.