Er du den, som kommer, eller skal vi vente en anden?
Dette spørgsmål møder vi 3. søndag i advent i evangelieteksten (jf. Matt 11,3).
Johannes Døberens disciple stiller det allervigtigste spørgsmål, som du overhovedet kan stille – især i adventstiden! Et af de vigtigste spørgsmål i den kristne tro: Hvem er Jesus?
De kommer og opsøger Jesus og spørger ham ganske banalt: Hvem er du?
Er det dig? Er du Ham, som skal komme? Er du den lovede? Er du den, der skal forløse os?
Tro eller tvivl
Hvad er de ovenstående spørgsmål udtryk for? Er deres sind overvældet af tvivl? Er det derfor, de stiller spørgsmålet til Jesus direkte?
Det er muligt, at tvivlen har hersket hos Døberen såvel som disciplene, som han sendte til Jesus, men personligt tror jeg, at det snarere er udtryk for tro! En levende tro, der må have svar! En levende og brændende iver, der ønsker svar fra Jesu mund!
Hvad er Jesu svar til Døberens disciple, der opsøger Jesus?
“… Evangeliet forkyndes for fattige” (Matt 11,5b).
Det er Jesu Kristi frelsergerning! Det glædelige og frelsende budskab forkyndes til dem, der intet har i sig selv. Og heri ligger selve kristendommens hemmelighed: at evangeliet KUN kan forkyndes for fattige. Det er KUN de fattige i ånden – de fattige i sig selv – som kan modtage Jesu Kristi evangelium. Ingen andre kan!
Hvor er der mange mennesker – jøder såvel som hedninge – der i løbet af Jesu treårige virke opsøger Jesus, men deres møde stemte ikke overens med deres menneskelige forventning. Det resulterede i bedrøvelse, skuffelse og tilmed foragt.
Foragten råder
“Salig er den, der ikke forarges på mig,” afslutter Jesus sit svar til Døberens disciple. Dette ord er altafgørende.
Hvad vil det sige at forarges?
Det er et meget stærkt og alvorligt udtryk, som ikke bruges så ofte længere. Det er, hvis noget eller nogen vækker anstød og harme. Mange betragtede Jesus med afsky og væmmelse. Jesu vandring fra krybbe til kors er et vidnesbyrd om, at han blev forkastet og forhadt af sit eget folk. De ville ikke tage imod ham. Det er noget, der kommer stærkt til udtryk allerede i juleevangeliet før Jesu fødsel.
Tænk blot på de religiøse ledere, der rådgav landshøvdingen Herodes den Store. De kendte Skriften og vidste, at Betlehem var den by, hvor løftet om det lovede barn skulle komme (jf. Matt 2, 4-6). Men hvad gjorde de? De ønskede ikke selv at drage derhen – skønt de kendte skriften – men sendte i al hemmelighed de vise mænd fra Østens land, som jo var hedninge. Hvilken foragt der herskede blandt de jødiske ledere og skriftkloge på trods af deres kendskab til Skriften! De var ikke villige til at opsøge og komme til ham, den lovede fredsfyrste, der lå på hø og strå. Den nat var det foragten, der rådede i Jerusalem i landshøvdingens borg.
Jesu fornedrelse
Juleevangeliet er et vidnesbyrd om, at Gud ikke handler på samme måde som denne verdens herskere og ledere. I al hemmelighed kom Jesus til denne verden. Allerede der bryder juleevangeliet med vores menneskelige forståelse og logik! Hvilken konge ville nogensinde komme skjult og samtidig i de mest ringe og ydmyge kår! Sikke en forunderlig Gud, vi har.
En almægtig Gud, der er villig til at ydmyge sig i vores sted! Tænk over det! Lad det stå tindrende klart for dig i denne advents- og juletid! Himlens og jordens skaber fornedrede sig selv og kom til os!
“I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren,” forkyndte englen så frydefuldt for markens hyrder. I dette er hemmeligheden åbenbaret, at Gud kom til os!
Frimodighed på dommens dag
Den egentlige betydning af Frelserens fødsel julenat, kan du først for alvor glæde dig over, når du er blevet overbevist om den synd, der hærger i dit indre. Først når du har erkendt og bekendt dette, kan du forstå, hvorfor det var nødvendigt, at Gud måtte sende sin søn.
Mennesker, der ikke kender til syndsbekendelse og syndserkendelse, kan ikke takke og lovprise barnet i krybben! Da forstår de ikke den egentlige hensigt med Jesu første komme. Hvis du ingen problemer har med din syndige natur, hvad skulle barnet så til for? Hvis vi selv havde været i stand til at gøre os fortjent til frelse, hvorfor skulle Kristus da komme julenat?
Læs blot apostlens advents- og julevers i sit første brev:
“Derved er Guds kærlighed blevet åbenbaret iblandt os: at Gud har sendt sin enbårne søn til verden, for at vi skal leve ved ham. Deri består kærligheden: ikke i at vi har elsket Gud, men i at han har elsket os og sendt sin søn som et sonoffer for vore synder (…) Vi har set og bevidner, at Faderen har sendt sin søn som verdens frelser” (1 Joh 4,9-10.14).
Hvil hos din frelser denne jul! Læs om ham! Syng om ham! Han er denne verdens frelser og håb! Du får alt givet for intet – af bare nåde.
Og når denne verdens sidste advent oprinder, da kan du proklamere, som apostlen Johannes skriver senere i sit selvsamme brev: “Vi har frimodighed på dommens dag” (4,17).
Tænk et øjeblik over dette! Frimodighed på dommens dag! Tænk at være frimodig den dag, Jesus kommer igen i magt og herlighed!
Den svenske biskop Bo Giertz skriver følgende i sin andagtsbog: “Der findes ikke bare en naturlig modstand mod budskabet fra Gud. Der findes også en spontan glæde over det. Hvad er det, der afgør, om det er det ene eller det andet, der sejrer i et hjerte?”
Da må du gøre som Døberen og disciplene: Gå direkte til Jesus! Kom til ham med dine mange spørgsmål om tro og liv! Og hvil i dette, at Jesus Kristus, Guds lam i krybben, kom til verden for at frelse os fra synd og nød! Hvilket glædeligt budskab, der får en til at udråbe: Ære være Gud i det højeste!
Herre, lad dit rige komme!
Din er magten! Din er æren!
Din er dommen! Din er nåden!
Halleluja! Alt er fuldbragt!
Vi skal se dig, som du er!
(SOS 241,8)
Udgivet af
Stefan Brix Rasmussen
Stefan Brix Rasmussen, Vejle, efterskolelærer.