Et konfirmandtræf nærmer sig. Det bliver en højtidelig fejring, for det er nøjagtig 50 år siden, vi blev konfirmeret.
Vi kom fra forskellige egne af Sverige og boede på et kursuscenter et antal uger. Da kurset var slut, stod vi alle der og lovede ”for Gud, den alvidende og allestedsnærværende” at forsage verden og følge Jesus.
Når jeg nu finder fotografier af konfirmandgruppen, slår det mig, at alle os på billederne hver især nødvendigvis må høre til en af de grupper, Jesus underviser om i lignelsen om sædemanden (Mark 4). Det fører mig til en lille filosofisk refleksion, et tænkt interview: Hvordan gik det egentlig med konfirmationsløftet?
Det kunne lyde nogenlunde sådan her:
– Hej! Har du forsaget verden og fulgt Jesus?
– Æh … Jeg fattede aldrig, hvad det gik ud på. Hvis der findes en Gud, så har vi i hvert fald aldrig forstyrret hinanden. For mig er evolutionen et fuldt tilstrækkeligt svar, og når døden tager os, så er det slut. Der findes ikke noget mere! Jeg har levet mit liv, som jeg vil, og har truffet mine egne valg. Jeg bryder mig ikke om, at nogen anden dikterer, hvad der er rigtigt og forkert. Det, der føles rigtigt for mig, det er det rigtige.
Med dem på vejen, hvor ordet sås, er det sådan, at når de har hørt det, kommer Satan straks og tager det ord bort, der er sået i dem.
– Hej! Har du forsaget verden og fulgt Jesus?
– Jo, jeg ville egentlig gerne være kristen, og jeg deltog i arbejdet nogle år, men så giftede jeg mig. Det viste sig, at min kone ikke var så interesseret i det åndelige, så vi havde aldrig nogen andagter derhjemme, og hun ville heller ikke, at jeg skulle gå til møder. Men jeg tror, jeg vil begynde at læse Bibelen igen, hvis jeg får tid, måske som pensionist.
De, der bliver sået på klippegrund, er dem, der straks tager imod ordet med glæde, når de har hørt det; men de har ikke rod i sig, de holder kun ud en tid, så når der kommer trængsler eller forfølgelse på grund af ordet, falder de straks fra.
– Hej! Har du forsaget verden og fulgt Jesus?
– Haha … Jeg tog en uddannelse, og efter det havde jeg det held at komme ind i bankverdenen. Jeg har flittigt arbejdet mig opad og har nu ansvar for en ganske stor personaleflok – og du skal vide: Jeg får løn derefter! Men man må hele tiden ligge på forkant og vide, hvor tingene bærer henad, for snart bliver der en endnu højere chefpost ledig, og jeg har gode chancer for at få det job!
Andre er dem, der bliver sået mellem tidslerne; det er dem, som har hørt ordet, men denne verdens bekymringer og rigdommens blændværk og lyst til alt muligt andet kommer til og kvæler ordet, så det ikke bærer frugt.
– Hej! Har du forsaget verden og fulgt Jesus?
– Jeg har været sygemeldt on/off i flere år og har gået igennem mange behandlinger. Det virker som om, sygdommen nu er uhelbredelig, og lægerne giver snart op. Så livet er ikke blevet lige sådan, som jeg havde tænkt. Men ved du hvad: Jeg har fundet Kristus! Og det opvejer så rigeligt al jordisk elendighed. Ja, siden jeg fik fred med Gud, har jeg sagt som Paulus: ”Jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.”
Men de, der bliver sået i den gode jord, det er dem, der hører ordet og tager imod det og bærer frugt, tredive og tres og hundrede fold.
Men … Det er ikke kun et konfirmandtræf, der nærmer sig. Dommens dag nærmer sig også.
For du ved vel, at Jesus kommer snart? Og at han vil have dig med til Himlen?
Men ved du også, at Satan vil narre dig ned i Helvede?
Derfor vil jeg råbe lige ind i dit øre: Vend tilbage til Jesus, bekend for Herrens ansigt, forlad din synd og dit dobbeltliv – og vid, at den eftergivelse, Jesus allerede har skaffet for din regning, den må du tage imod og takke for med det samme!
Betro dig derfor da, så ussel du er,
med hele din byrde og alt dit besvær
i Frelserens hænder! Han vil og han kan
for hele din salighed være din mand.
(Fra sangen ”Min blodige konung på korsträdets stam”, vers 6)
Oversættelse: Henrik Gren Hansen
Udgivet af
Berthold Nilsson
Berthold Nilsson, Lönneberga, Sverige, lærer.