Da jeg for mange år siden gik i folkeskolen, havde jeg kristendomsundervisning. Derudover var der også morgensang, og der blev bedt Fadervor. Jeg kan ikke i detaljen huske, hvad vi lærte i disse timer, men det blev alligevel til kendskab til en del af Bibelens personer og salmevers, som skulle læres uden ad, så vel som remsen om de 10 plager:
Vand til blod og frøers mængde,
myg dernæst Egypten trængte,
utøj, pest, og bylders nød,
hagl, græshopper, mørke, død.
Men jeg husker også, vi hørte om Luther og reformationen og om Luthers lille katekismus. Udover denne undervisning gik jeg også i søndagsskole og til konfirmationsforberedelse.
Der var således en ganske bred oplæring udenfor det, som man fik i hjemmet. Herudover havde jeg en morfar, som næsten altid, når vi var samlede til et eller andet familiefest, spurgte sine børnebørn, om de blev undervist i Luthers lille katekismus i skolen. Det kunne jeg så svare ja til. For min morfar, tror jeg, var det vigtigt at vide, om skolen tog denne opgave på sig. Men hvor meget han selv eller mine forældre gik ind i opgaven, blev der ikke talt så meget om. Nej, allerede dengang var der nok ikke så mange steder, husfaderen fulgte Luthers opfordring. Det udliciterede man primært til skolen.
Det, jeg vil tage frem her, er den anden bøn i Fadervor, ”Komme dit rige”. (Matt 6,10).
Baggrunden for at Jesus lærer sine disciple at bede denne bøn, er, at der er to riger: Guds rige og Djævelens rige. Vi er født ind i Djævelens rige allesammen, men ved Helligånden og Guds nåde og barmhjertighed og ved at bede om det, da kan vi blive ført fra mørket til lyset, altså til Guds rige. Om dette siger Luther noget væsentligt i den lille katekismus, og det er den, jeg vil tage udgangspunkt i her.
”Hvad vil det sige?” spørger Luther. Hvorefter han svarer: ”Guds rige kommer vel af sig selv uden vor bøn; men vi beder i denne bøn, at det også må komme til os.”
”Hvordan kan det ske?” spørger Luther igen. Og svaret er: ”Når den himmelske Fader giver os sin Helligånd, så vi ved hans nåde tror hans Hellige ord og lever gudfrygtigt her i tiden og siden i evigheden.”
De første tre bønner i Fadervor handler alle om Gud. Stod det til os, så har vi i os selv mest lyst til at komme med alle vore bekymringer, inden vi tænker på Gud. Men det er Gud, der er den Hellige, det er Guds vilje, der sker, og det er Gud, der hersker over alt og alle.
Når vi beder om, at Guds rige må komme, så beder vi om, at Guds rige må komme til os.
Jesus vil have os til at prioritere rigtigt. Vore frustrationer og bekymringer over alt det, der sker i verden, blandt kristne, i menigheden og i os selv, kan være nok så ægte og kan betyde meget, men der er noget, der er vigtigere, og det er Guds rige og den retfærdighed, der følger med. Det er derfor, at Jesus lærte os at bede om Guds rige, før vi beder om mad, tøj og helbred.
Hvad er det så, vi beder om, når vi beder: ”Komme dit rige”?
Jo vi beder om, at Guds herredømme må komme og nå ind i hele den syndige og faldne verden. Når vi taler om Guds rige på denne måde, så taler vi om ”Nådens rige”.
Men der er også et andet aspekt ved Guds riges komme. I Luk 17,21 siger Jesus til farisæerne, som spurgte ham om, hvornår Guds rige skulle komme. Til det svarer Jesus: ”Guds rige er midt iblandt jer.” Herefter taler han til dem om, at der ville ske noget mere, nemlig, at han ville komme igen og udfri dem, der tror på ham. Dem, der tror på Jesus, vil han oprejse fra døden med herliggjorte legemer. Når det sker, da kommer Gud med herlighedens rige (Åb 21,1-4).
I dette herlighedens rige vil der ikke være bekymringer og uro om snart det ene og snart det andet, og der vil ikke være tårer, som vi må fælde i denne verden, netop en verden, som også kaldes en tåredal.
Det er ikke Luthers egne ord som sådan, vi skal lytte til, og så alligevel. I Hebr 13,7 kan vi læse følgende: ”Tænk på jeres ledere, som har talt Guds ord til jer, betragt udfaldet af deres livsforløb og efterlign deres tro.”
Luther fik en helt særlig nådegave og opgave. Han skulle tolke og forklare Guds ord og bære det frem. Er der nogen missionsopgave, der er større? Nej vel? Og det selv om Luther nogle gange bliver beskyldt for at mangle vision for missionen: at sprede Guds ord. Men det passer jo ikke. Luthers mange ord til os også i dag og hans oversættelse af Bibelen, så lægmand også selv kunne læse den, må siges at være en stor og afgørende missionsopgave.
Det lå Luther stærkt på sinde at formidle ordet til familierne og til børnene, men ikke kun her, også til ethvert menneske. Derfor skrev han bl.a. Den lille katekismus.
Det er mange år siden, den blev skrevet, og den har sin egen stil med spørgsmål og svar, sådan som lærebøger blev lavet dengang. Det gode ved det er, at den er ukompliceret at læse og er kortfattet og dertil ganske klar. Men bruges den i de kristne hjem i dag? Jeg har ikke svaret, men jeg har et kvalificeret gæt. Det sker nok ikke i udpræget grad. Det samme gælder sikkert også i børnenes kristendomsoplæring i menighed og skole.
Nuvel, det, som Luther sagde og skrev, kan nok siges på en lidt anderledes måde i dag, men dog ikke grundlæggende anderledes. Betydningen af indholdet er det samme i dag, som da Luther sagde det og skrev det. Luther udtrykker meget klart, hvilket ansvar husfaderen har i familien, men menigheden og skolen har også deres ansvar.
Udgivet af
Thorkil Ambrosen
Thorkil Ambrosen, Hillerød, cand. agro.