Kom godt hjem!

Da Jesus så skarerne, gik han op på bjerget og satte sig, og hans disciple kom hen til ham. Og han tog til orde og lærte dem:

”Salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres. Salige er de, som sørger, for de skal trøstes. Salige er de sagtmodige, for de skal arve jorden. Salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdigheden, for de skal mættes. Salige er de barmhjertige, for de skal møde barmhjertighed. Salige er de rene af hjertet, for de skal se Gud. Salige er de, som stifter fred, for de skal kaldes Guds børn. Salige er de, som forfølges på grund af retfærdighed, for Himmeriget er deres. Salige er I, når man på grund af mig håner jer og forfølger jer og lyver jer alt muligt ondt på. Fryd jer og glæd jer, for jeres løn er stor i himlene; således har man også forfulgt profeterne før jer” (Matt 5,1-12).

”Kom godt hjem!” Det udtryk kender vi alle og bruger det måske også ofte. Vi siger det til hinanden, når vi skilles efter et besøg hos venner eller efter et samvær med et godt fællesskab. Tit kan det blot være et formelt udtryk, som vi ikke lægger noget dybere i. 

Andre gange kan det have baggrund i, at man har talt om alvorlige forhold, der minder en om, at det ikke er en selvfølge, at vi eller andre kommer godt hjem. Det kan også skyldes ydre faktorer som vejrliget, eller at man ved, det er blevet sent, og man skal køre langt, samtidig med at man er træt. Da kan det være velment og godt at få denne hilsen med på vejen: ”Kom godt hjem!” 

Det himmelske hjem

Bibelen vil løfte vores blik mod det himmelske hjem. Der får vi lov at se ind i en virkelighed, som vanskeligt kan beskrives med ord og indfanges af vore tanker. Det er som om, det ligger uden for vores rækkevidde og forestillingsevne. Som Grundtvig beskriver det i en salme når han siger: 

”Fortryllende drøm om evigheds-perlen i tidernes strøm! Du gækker de arme, der søger omsonst, hvad hjertet begærer, i billed og kunst, så varigst de kalder, hvad sikkert forgår som timer og år” (DDS 561,6).

Og dog, det er ikke en drøm. Det, vi i teksterne får beskrevet, er det hjem, som Gud har beredt for alle sine troende.

I Esajas’ Bog får vi beskrevet Jerusalems kommende herlighed. Det Jerusalem, som også beskrives i Åbenbaringsbogens sidste kapitler, og som er det hjem, han har beredt for alle sine børn. 

Der er ikke længere nogen ufred eller ondskab. Der er al sorg og savn ophørt. Alt, som kan forstyrre og ødelægge forholdet til Gud er borte, ja synden findes ikke mere. Alle fristelser og farer er forsvundet, og døden er tilintetgjort. Her er alt, hvad Gud har lovet i sit ord, håndgribelig virkelighed, og tilbage står glæde, fred og vished om at være for Guds ansigt og aldrig mere skulle bort derfra. Aldrig mere skilles fra ham, men se og ses af ham i al evighed. Se Guds Lam, som betalte for al vor synd. 

”Der høres ikke længere om vold i dit land, om undertrykkelse og ulykke inden for dine grænser; dine mure skal du kalde Frelse og dine porte Lovsang (…) Herren skal være dit evige lys, og din Gud er din herlighed. Solen er ikke længere dit lys om dagen, det er ikke månen, der lyser for dig om natten; men Herren skal være dit evige lys, og din Gud er din herlighed” (Es 60,18-20).

Sådan er der i Himlen, sådan er der derhjemme. Det er ikke bare en drøm, der vil briste, nej det er en virkelighed, som Guds troende menighed er på vej imod. 

På grund af blodet

I Åbenbaringsbogen beskrives det for os, hvordan en utallig skare af frelste mennesker samles foran Guds trone i himlen. Vi får lov at se dem, ”som er kommet godt hjem”. Den store skare klædte i hvide klæder. Og vi lægger mærke til, at de er for Guds trone af én eneste grund. Der er kun én ting, der har gjort det muligt for dem at være med der: Lammets blod. Det blod, som Jesus udgød på Golgatas kors, da han døde for hele verdens synd. Da han hang mellem himmel og jord, spændt ud på et kors, for at være mellemmand mellem Gud og os, mellem Gud og dig, mellem Gud og mig. 

Derfor ser Johannes dem også som en skare, hvor ingen skiller sig ud, og ingen har noget af sit eget præg. Alle er klædte i de samme hvide klæder, klædt i Jesu Kristi retfærdighed ind for Guds trone. ”Det er dem, som kommer fra den store trængsel, og som har vasket deres klæder og gjort dem hvide i Lammets blod. Derfor står de for Guds trone … ” (Åb 7,14-15a). 

For mig er det et utroligt befriende budskab. Tænk, ved Jesu blod er Himlen åbnet for mig! Jeg er renset for al synd og er ”ren og retfærdig, Himmelen værdig”. Det er ikke, fordi jeg duer, men fordi jeg har fået nåde; fordi jeg har fået tilgivelse for alt. Ved blodet har Gud skrevet ”alt forladt” henover hele mit liv. Der er intet, Jesu blod ikke gælder for. 

På grund af blodet kan jeg få en plads i den hvidklædte skare foran Guds trone i Himlen, ja på grund af blodet kalder og inviterer han mig til det. Ved Jesu blod har jeg ikke længere nogen skyld over for Gud. Ved hans blod er jeg ufortjent blevet frikendt for alt, hvad jeg har gjort forkert og alt, hvad jeg har forsømt at gøre af godt. For blodet renser mig for al synd. 

Der foran tronen spørges der ikke, om det lykkedes for mig at være en god og strømlinet kristen. Der spørges ikke, om jeg vandt over synden i mit liv eller modstod fristelserne til synd. Det kommer ikke an på, om jeg bad for lidt eller for meget. Det kommer ikke an på, om min tro var lille eller stor, anstrengt eller frimodig. Det kommer ikke an på, om tvivl og skepsis eller troens vished prægede min kristendom.

Der spørges efter blodet alene, Lammets blod.

Her foran Guds trone står den dårlige far, den mislykkede mor, den ukærlige ægtefælle, det oprørske barn, den ligeglade kristne side om side rensede for al synd i Jesu blod. 

For det er Jesu blod, der gør mig værdig til at være med. Ikke mig og mit, ikke dig og dit, men blodet alene, som Jesus gav på Golgatas kors for dig og mig. Som Bibelen også siger det: ”Så meget mere skal vi, der nu er blevet gjort retfærdige i kraft af hans blod, ved ham frelses fra vreden” (Rom 5,9). ”I ham har vi forløsning ved hans blod, tilgivelse for vore synder ved Guds rige nåde” (Ef 1,7). Skaren, der står foran Guds trone i evigheden, står der ikke, fordi de var særligt hellige fremfor andre her på jorden. 

De står der, fordi de kom til Jesus med alle deres synder og fik tilgivelse. Ingen af dem blev vist bort fra ham igen. Ingen kom med for store og ingen med for små synder.

Min ven, skal du være med i den skare, så gå til Jesus med din synd. Også den synd, at du ikke selv ved, du er en synder. Han viser dig ikke bort, men tager i mod dig og tilgiver dig. Det har han selv sagt: ”Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os for al uretfærdighed” (1 Joh 1,9). – Og da er også du på vejen hjem. 

Salige – her på jorden

For det er det, det hele drejer sig om: at komme godt hjem. ”Frelst gennem farer i skyggernes land, hjem til den lyse, livsalige strand,” som der står i en sang.

Det kommer vi ikke af os selv. Vi kommer så let til at gå den forkerte vej. Den vej, der fører til evig død og ulykke. Når vi ser vort liv i lyset af evigheden, da bliver det vigtigste af alt at komme godt hjem. Vi har så kort en tid her på jorden, før vi går ind i evigheden og står foran Gud.

Vi har mange vigtige og gode ting at gøre og arbejde med her på jorden. Og det skal vi ikke foragte. Vi skal være tro i det, som vi er sat til og over. Men vi skal være det i bevidstheden om, at vi en dag skal slippe det alt sammen. 

Derfor skal vi også lægge mærke til, når Jesus siger: ”Salige er …” i teksten fra Matthæusevangeliet. Det er, mens vi lever her på jorden, vi må blive salige, lykkelige, eller frelste, som det egentlig betyder. Ja, egentlig betyder det at have sin synd forladt. Du, som ikke bliver salig her i livet, bliver det aldrig i døden.

At gå herfra og ind i evigheden er ikke det samme som at begynde forfra i et andet liv. Det er at leve det samme liv videre, som du og jeg levede her. Evigt liv og evig død begynder her i dette liv. Som træet falder, sådan vil det også ligge. Som vi er stedt i døden, er vi også stedt i evigheden. Dør du og jeg uden nåde, er vi også uden nåde i evigheden. Det er Bibelens og Jesu klare og alvorlige tale. Måske kan du klare dig uden Jesus her i livet, men det kan du ikke i evigheden. For uden ham kan du ikke få alle dine synders nådige forladelse og være retfærdig for Gud. 

Saligprisningerne handler derfor ikke om dem, som er i Himlen. De handler om dem, som lever her på jorden i troen på Jesus som Frelser. Du ser din synd og plages af den hver eneste dag. Gang på gang har den skadet dig og ført dig ind i dybe fald. I tanke, ord og gerning ved du, at dine synder er mange og alvorlige, og din erfaring fortæller dig, at du kan intet stille op mod dem.

Du ved, at Satan er din modstander, men du ved også, at han er ikke alene. Den syndige verden lokker og drager dig for at få dig bort fra Jesus. Men værst af alt, så ved du, at dit eget syndige hjerte kæmper på samme side. Din erfaring stemmer med sangerens ord, når han siger: ”Fjenden – din værste – har du, dybt i din egen barm,” og det gør dig ofte ulykkelig.

Og den erfaring deler du med Herrens apostel, når han i Rom. 7,24 siger: ”Jeg elendige menneske! Hvem skal fri mig fra dette dødsens legeme?” 

Som dig så han ingen vej ud af sin synd og nød ved egen kraft. Så kun alle manglerne ind for Gud. Alle minusserne og sin egen fattigdom.

Men ind i det lyder Jesu ord: ”Salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres, Salige er de, som sørger, for de skal trøstes” osv.

De salige er dem, som intet andet har at falde tilbage på end Guds nåde i Jesus Kristus. Det er syndere, Jesus priser salige. Dem, der ikke kan finde fred i synden eller verden, men må vende sig til Jesus for at finde fred. 

Fattig i ånden – rig i Jesus

At være fattig i ånden er at mangle alt i sig selv. Det er at have et hjerte, der er rede til at modtage alt af nåde fra Gud. Saligprisningerne skal derfor ikke læses som regler og betingelser, som du og jeg skal opfylde for at blive salige. De skal læses som træk, der præger dem, som er salige. Og glæd dig over, at det er ikke de syndfrie, stærke og succesfulde, der prises salige. Det er ikke en åndelig elite. Det er de fattige i ånden, de sørgende, de sagtmodige osv. – Det er nærmere en flok tabere, dem, der er mærket af deres synd – og mærket af Guds tilgivelse. De siger Jesus … er salige! 

Dermed er også sagt, at det at være salig ikke er en konstant lykkerus. Det er ikke en følelse. Ligeså lidt som det kan føles, at himmeriget er deres. Nej, Bibelen siger, at salig, lykkelig er den ”hvis overtrædelser er tilgivet, og hvis synder er blevet skjult; lykkeligt det menneske, som Herren ikke tilregner synd” (Rom 4,7-8).

Da er du, mens du lever her på jorden, lige så retfærdig for Gud som dem, der står i hvide klæder for hans trone. Du er på samme tid både tynget af din synd som en ubærlig byrde og fuldstændig friet fra al synd og skyld ved Jesu Kristi blod. 

Og hvem kan se det og mærke det? Ikke du og ikke jeg, men det kan Gud. Han kan se, at Kristus er din retfærdighed, og at alle dine synder er tilgivet. Han kan se, at du er på vejen hjem. Hjem for at slutte dig til den store og utallige skare, som står for hans trone i Himlen. Hjem til alle de salige. Hjem til Gud for at se hans ansigt, som Jesus siger: ”Salige er de rene af hjertet, for de skal se Gud.”

– Derfor vil jeg sige: Kom godt hjem! Ja, Gud give dig og mig, at det må ske. Amen.

Lyd

Udgivet af

Preben Skov Jensen

Preben Skov Jensen, sognepræst i Rækker Mølle Pastorat.