Frygt ikke, for jeg har løskøbt dig, jeg kalder dig ved navn, du er min (Es 43,1).
Jeg kalder dig ved navn
For tiden får vi navn efter, hvordan vores forældre synes, det er smukt, men sådan er det ikke i Bibelen. Der betyder navnet meget mere, for det siger noget om personens egenskaber eller om, hvilken slags opgave personen har.
For eksempel sigter navnet Jakob på, at han var en ”bedrager”, og til Abram siger Gud: ”Du skal ikke længere hedde Abram. Dit navn skal være Abraham, for jeg gør dig til fader til en mængde folkeslag.”
Vi mindes, at da Peder havde bekendt ”Du er Messias, den levende Guds søn”, siger Jesus: ”Du er Peter, og på den klippe vil jeg bygge min kirke,” for Peter betyder ”klippe”.
Det vigtigste eksempel er dog betydningen af navnet Jesus: ”Du skal give ham navnet Jesus; for han skal frelse sit folk fra deres synder.”
I dag kalder Gud dig ved navn og siger: ”Frygt ikke, for jeg har løskøbt dig.”
Men han siger også:
Du er min
At være kendt af Herren og være hans er af absolut højeste vigtighed og betydning. Det store spørgsmål er: Kender Herren dig som sin? Tilhører du ham?
Når Jesus beretter om, hvordan det skal blive, når han kommer tilbage, fortæller han en lignelse om ti brudejomfruer. Fem må følge med ind til Himlens glæde, men de andre fem vises bort med begrundelsen: ”Jeg kender jer ikke.”
Du kan have mange ønsker, meget, du længes efter og interesserer dig for – men der kommer en regnskabsdag, den yderste dag, hvor Jesus kommer tilbage. Da bliver alt jordisk fuldstændigt uvigtigt. Da er det kun ét spørgsmål, det handler om: Kender du Jesus, og kender Jesus dig? Er du kendt af Jesus, bliver det Himlens salighed. Er du ikke kendt af Jesus, bliver det fortabelsens gru.
Derfor er formaningen i Esajas 55,6 så vigtig: ”Søg Herren, når han er at finde, kald på ham, når han er nær.”
Du mødes af meget, der vil drage dig bort fra Gud, situationer, der vil skille dig fra Jesus, og personer, der vil ødelægge din tiltro til Bibelen. Bagom alt den slags findes Djævelen – men lad dig ikke bedrages, for ”han er en løgner, ja far til løgnen”, siger Jesus. Du skal i stedet tænke på, at livet er kort, så du må prioritere – og du skal prioritere en evighed i Himlen i stedet for at leve uden Gud en kort tid her på jorden og så en uendelig evighed i fortabelsen.
Hvad er da at være kendt af Jesus? Jo, det er at have gjort sin sag gjort op med Gud, at have bekendt sin synd og gennem troen taget imod den nåde og syndsforladelse, som Jesus allerede har vundet. Det er at sætte alt sit håb og sin fortrøstning for evigheden ene og alene til den Frelser, der siger:
Jeg har løskøbt dig
Her er kristendommens inderste centrum. Frelsen og forløsningen i Kristus. Det er et så stort emne, at de frelste skal lovsynge og prise dette hele evigheden lang.
Frelsen i Kristus betyder, at din synd allerede er forladt, selv om du ikke har angret tilstrækkeligt eller fået styr på syndserkendelsen, og ikke er begyndt af have tillid til Kristus. Gud har på forhånd og imod al fornuft meddelt: ”Dine synder forlades dig.”
Tro det, Gud siger! Tag imod hans nåde! Tak for hans frelse!
Til dig, som lever i fællesskab med Frelseren, siger Herren også:
Frygt ikke
At gå med Jesus gennem livet er det største, du kan være med til, for det gælder ikke bare dit liv her på jorden, men frem for alt evigheden. Paulus skriver i Romerbrevet 8:
”Han, som ikke sparede sin egen søn, men gav ham hen for os alle, vil han ikke med ham skænke os alt? (…) jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.” (v.32.38-39).
Oversættelse: Henrik Gren Hansen
Udgivet af
Berthold Nilsson
Berthold Nilsson, Lönneberga, Sverige, lærer.