Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Kender du vejen til Himlen?

Ugens vidnesbyrd, uge 43 2020. Joh 14,6.

Jesus fortalte engang sine disciple, at han ville gå bort for at gøre en plads rede til dem i Himlen. Samtidig fortalte han, at der i hans fars hus er mange boliger.
Lidt senere siger han til dem: Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig (Joh 14,6).

Jesus har altså gjort en plads rede i Himlen – netop for dig! Det var derfor, Jesus kom til verden. Han blev sendt fra Himlen, lod sig føde ind i vores slægt, blev menneske, blev din stedfortræder over for Gud – for at en bolig kunne blive gjort rede i Himlen for dig.
Men vejen til at indtage denne bolig, når du kun på én måde, nemlig gennem Jesus. For Jesus siger: ”Ingen kommer til Faderen uden ved mig.”
Det vil altså sige, at ingen mennesker nogensinde kommer til Himlen uden om Jesus, for han er vejen, sandheden og livet. Du har kun adgang til Gud i Jesus.

Må jeg spørge dig, som læser dette: Kender du vejen til Himlen?
For at kunne komme til det mål, du har sat dig, må du jo følge vejen, der fører dertil.
Jesus har taget hele dit liv på sig. Din regning over for Gud er betalt af Jesus. Han ønsker at frelse dig, netop som du er. Du er elsket af Jesus! Ham må du få lov til at søge din tilflugt hos – og målet vil blive nået.
Amen.

Udgivet af

Egon Jensen

Egon Jensen, Haderslev, tidligere ansat i Luthersk Mission som landsjuniorsekretær og leder af Juniorforlaget, derefter skolesekretær på Rinkenæs Ungdomsskole, nu pensionist og fritidsprædikant i Luthersk Mission.

Egon Jensen

Egon Jensen, Haderslev, tidligere ansat i Luthersk Mission som landsjuniorsekretær og leder af Juniorforlaget, derefter skolesekretær på Rinkenæs Ungdomsskole, nu pensionist og fritidsprædikant i Luthersk Mission.