Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Kain og Abels tale til os

Ugens vidnesbyrd, uge 10 2023. Hebr 11,4.

I tro frembar Abel Gud et rigere offer end Kain, og derved blev det bevidnet, at han var retfærdig; det vidnesbyrd gav Gud ham for hans offergaver, og i kraft af troen taler han endnu, skønt han er død (Hebr 11,4).

Abel blev dræbt af Kain på grund af Kains ukontrollable jalousi og had til Abel, fordi Gud afviste hans offergave. En offergave, som var selvskabt/selvvalgt af hans tro på sig selv, altså hans selvretfærdighed (1 Mos 4,1-16).

Flere tusinde år senere sagde Jesus til farisæerne i Matt 23,34-35: ”Derfor, se jeg sender profeter og vise og skriftkloge til jer: nogle af dem vil I slå ihjel og korsfæste, andre vil I piske i jeres synagoger og forfølge fra by til by. For over jer må alt det retfærdige blod komme, der er udgydt på jorden, lige fra den retfærdige Abels blod til blodet af Zakarias, Barakias’s søn, som I dræbte mellem templet og alteret.”

Her ser vi, at den ånd og opfattelse, som prægede farisæerne, var den samme ånd og opfattelse, som vi møder hos Kain, og som igen er det samme, vi møder, når farisæerne vil have Jesus slået ihjel på korset.

De selvretfærdige ser ikke deres egen synd, men de bliver vrede, når de bliver konfronteret med den, ligesom Kain gjorde. Sådan er det ikke bare i den bibelske verden. Vi møder samme reaktion mellem mennesker gennem hele historien. Og vi kan også se det i dag. Kains ånd og opfattelse lever i bedste velgående.

Bibelen beskriver Abel som retfærdig. Han stolede på Gud og ikke på sig selv. Omvendt var det med Kain. Han stolede mere på sig selv. Det gjorde han, selv om han vidste, at der var en Gud, han skulle forholde sig til. Til trods herfor opgav han ikke sine egne tanker og handlinger.

Da Gud konfronterer Kain med hans ugerning, efter han har slået Abel ihjel, og spørger ham: ”Hvor er din bror?” svarer Kain Gud, som om Gud ikke vidste, hvad han havde gjort: ”Hvorfor skal jeg vogte min bror?” Det var et svar, som viser, at Kain anså Gud for at være hans ligemand, som ikke skulle komme og blande sig i hans sager.

Men Kain tager fejl. Gud er Gud og ved alt om Kain og hans ugerning og egenretfærdighed, og han fælder en klar og hård dom over Kain. Men Kain fortsætter i sit eget spor og fortæller Gud, at straffen er uretfærdig. Han siger til Gud: ”Min straf er for stor til at bære, og alle kan jo slå mig ihjel.”

Kain ville ikke bekende sin synd, og han syntes, at Gud var alt for hård mod ham. Men uanset det, så forbarmer Gud sig over ham og lovede, at han ikke ville blive slået ihjel. Det gjorde Gud ved at sætte et mærke på ham. Hvad det var for et mærke, får vi ikke nærmere forklaret, men Gud ville beskytte ham. Det viser Guds barmhjertighed mod en uomvendt synder.

Kain var ramt i sin samvittighed, men han bekendte ikke sin ugerning og sine synder. Om netop dette siger Rosenius: ”Her har vi forskellen mellem den syndenød, som selve synden og samvittigheden er årsag til, og den, som Guds Ånd gennem Ordet har virket.” (Bind 5, side 112-113).

Den første gruppe fortsætter ufortrødent med synden. Den anden gruppe angrer og beder om nåde, en bøn, som må bedes igen og igen.

Kains tro på sig selv og manglende syndserkendelse er som nævnt ikke ukendt den dag i dag. Guds sande menighed rundt om i verden er mange steder truet af ”Kain”, for ”Kain” vil styre og sætte standarder og forstyrre og slå ihjel. ”Kain” er ofte af den opfattelse, at det er en god tjeneste at tøjle ”Abel”, eller også at få ham fjernet eller slået ihjel.

Jesus siger: ”Sådan har jeg talt til jer, for at I ikke skal falde fra. De udelukker jer af synagogerne, ja, der kommer en tid, da enhver, som slår jer ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. Og det skal de gøre, fordi de hverken har kendt Faderen eller mig” (Joh 16,1-3).

Bibelens beretning om det første mord og om den dræbte og om gerningsmanden er en beretning, som vi ikke må glemme. Den er på flere måder en dybt alvorlig beretning om konsekvensen af syndefaldet i Edens have og om følgerne heraf. Men den er også en beretning om og forbillede på Jesus, der måtte udgyde sit blod for os.

Beretningen viser os også Guds barmhjertighed mod den uretfærdige, en barmhjertighed som er konsekvent, men som ikke tvinger nogen til at følge ham. Kain fik et mærke, som skulle frelse hans liv her på jorden.

Vi har også fået et mærke, korsets mærke og tegn. Det er et mærke, som viser os Guds ultimative barmhjertighed, og som giver evig frelse til den, der vil tage imod. Sådan er det, fordi Jesus tog min synd med op på korset og døde der i mit sted. Den, der ikke tager imod denne frelse, går en evig død i møde, som fortabt i Helvede.

Frygt ikke dem, der slår legemet ihjel, men ikke kan slå sjælen ihjel, men frygt derimod ham, der kan lade både sjæl og legeme gå fortabt i Helvede” (Matt 10,28). Sådan står der i Guds ord!

Herre Gud, giv at vi altid må frygte og ære dig og iføre os retfærdighedens klædning, så vi ikke bliver bedt om at gå bort fra den store bryllupsfest i Himmelen.

Udgivet af

Thorkil Ambrosen

Thorkil Ambrosen, Hillerød, cand. agro.

Thorkil Ambrosen

Thorkil Ambrosen, Hillerød, cand. agro.