De små børn i vore nordiske velfærdsstater (Del 2)
Kan I hjælpe mig? Jeg har et problem. Jeg er en husmor fra provinsen, og jeg har på fornemmelsen, at jeg har valgt helt galt.
Jeg er fuldtidsmor i en femårsperiode, hvor jeg har små børn, og vil derefter arbejde på deltid. Som jeg forstår jer, er jeg derved med til at ødelægge ligestillingsstatistikken, videreføre patriarkalske magtstrukturer, reducere bruttonationalproduktet og hæmme videre økonomisk vækst i verdens rigeste land.
Jeg sidder med en følelse af usikkerhed, mindreværd, at jeg gør noget galt og ikke har forstået noget væsentligt, og at jeg er en ineffektiv og uproduktiv museumsgenstand.
Jeg har nedsat købekraft og kan dermed heller ikke bidrage til en videre himmelstigende materiel vækst og til et øget forbrug, som kan opmuntre børsen og glæde investorer – fordi jeg i en periode har valgt familien og moderrollen frem for karriere, økonomisk uafhængighed og fede pensionstilskud.
Så jeg spekulerer på, om mit liv er for traditionelt ifølge jeres vurdering, og om jeg bør justere det? Bør jeg ændre mine værdier, min adfærd, mine følelser, holdninger og tanker, min tøjstil, bopæl, beskæftigelse, indtægt, lønforhandlingsevne, mit uddannelsesniveau, interessefelt, mine politiske præferencer og pensionsmuligheder, min facade og mit image, sådan at det bliver lidt mere feministisk og offensivt, tidsrigtigt og uafhængigt, lidt mere storbyagtigt, venstreorienteret og politisk korrekt?
Jeg har fået en usikker følelse af, at jeg måske er kvindefjendtlig, siden jeg tager så mange håbløst kvindelige valg.
Så hvorfor har jeg valgt det? Jeg er ikke prototypen på en sinke fra provinsen: lavt uddannet, undertrykt, uvidende, ambitionsløs, stående med huen i hånden, gift med en mørkemand, arbejdende på deltid i det offentlige sundhedsvæsen på fast mindsteløn med terrorturnus, fastgroet i opvækstkommunen eller ude af stand til vide bedre.
Nej – det er faktisk værre end som så. Jeg burde vel vide bedre, siden jeg netop har været, sådan som I vil, at moderne kvinder skal være: højt uddannet med topkarakterer, konkurrenceinstinkt, selvtillid, høj løn, erfaring fra lederjob i mandsdominerede, resultatorienterede brancher på det private arbejdsmarked, er gået mine egne veje jobmæssigt, har produceret ekstraordinære resultater, som kan tælles i tal, har aldrig arbejdet i kvindeerhverv, elsker udfordringer, er opdateret, var med til at starte et karrierenetværk for kvinder, har eget firma, og er gift med en moderne, højtuddannet mand, som gør husarbejde uden at blive spurgt om det.
Jeg troede også ukritisk på alle sandhederne i den kontinuerlige ligestillingskamp, som jeg er vokset op med og har mødt gennem skolegang og medier, og som lærte mig, at mænd og kvinder er ganske ens.
Men så en dag fik jeg børn. Moderinstinktet vågnede i ét nu, og jeg valgte ganske enkelt og frækt at hoppe af karrusellen for hellere at være hjemme med familie og børn i en periode af mit liv.
En mor var født og nye, ukendte sider fyldte hele mig. En flunkende ny værdiskala så dagens lys – meget bedre end den, jeg havde før.
Jeg blev optaget af fællesskab, blev mere lydhør over for andres behov, blev mere empatisk og følsom, og blev en forsvarer for det lille og svage. (…) Jeg fik tid til at lytte og reflektere og ro til at opdage mine børns behov og udvikling og høre min egen indre stemme. (…) Jeg blev et modnere medmenneske og så flere nuancer af livet. Vi fik overskud og tid til at gøre meget af det, som vi havde lyst til, og mit største ønske blev velvære og gode vækstvilkår for alle familiemedlemmerne. Så vi satte vores forbrug ned, solgte den store båd og den dyre mærkebil for at få råd til at leve på én løn.
Jeg er nu en glad trebarnsmor, som har gjort nogle bevidste værdivalg. Men det har vært en lang proces at trodse den massive politisk korrekte tankegang, holdningerne og værdierne, hvor man bliver målt efter materialisme og titler og føler et forklaringsbehov, fordi man ønsker at være en tilstedeværende mor for sine børn.
En nybagt mor, som jeg kender, gik stolt tur med barnevognen og blev stoppet af en bekendt. Efter at babyen var beset, kom spørgsmålet: Hvornår skal du tilbage på dit arbejde?
Burde det naturlige spørgsmål ikke have været: Hvordan opleves det at være blevet mor? Eller det naturlige svar: Jeg er i arbejde!
Eller måske skulle der have været svaret på spørgsmålets præmisser: Jeg er for tiden topleder i en 24-7 holistisk stilling, hvor jeg netop har frembragt verdens mest avancerede skabning, et unikt eksemplar, som kun jeg har brugsanvisningen til, og snart skal jeg målrettet arbejde på at frembringe endnu et par talentfulde skattebetalere, sådan!
Den lange debat i medierne om kvinderollen, moderrollen og ligestilling har været en uafbrudt tredive år gammel monolog styret af elitekvinder i hovedstaden, hjernevasket af statsfeminismen.
Jeg vil minde om, at vor samtid i vores del af verden, historisk set ikke udgør mere end et komma! Derfor forlanger jeg ydmyghed og efterlyser, at familier tør tage valg i tråd med hele familiens egentlige behov, og ikke ud fra politiske og sociale trender, og jeg vil altså have mig frabedt de feministiske toner, som siger, at det mest kvindevenlige (de mener ligestillingsvenlige) er at overlevere babyen til barnefaderen, når den er 6 måneder, og så overlevere den til en statslig institution, når den er 10 måneder.
Desuden er jeg stolt af, at kvinder på landet tør prioritere familien i en periode af deres liv i en tid, hvor tid og fællesskab er helt af mode. Jeg synes, rabiate feminister er et trist og ynkeligt syn, og jeg tænker, at det er godt ikke at have en mor, som konstant står i spagat, og som har øget sin sygemeldingsfrekvens med 36% i de senere år …
Så min mening er som følger: Vi kan ikke bygge vores familieliv og vore børns barndom på modetanker, tendenser i tiden og flertallets holdninger i den tidsalder, som vi tilfældigvis lever i. Så hvis du er i tvivl om, hvad du skal gøre, så spørg moderhjertet og børnene …
Artiklen er fra Nyt Livs blad nr. 1-2013. Hele bladet kan læses her.
Udgivet af
Lill May Vestly
Lill May Vestly er universitetsuddannet inden for statsvidenskab og organisationspsykologi og har bl.a. arbejdet som salgschef og freelancejournalist. Mor til tre.