Vejledning på bogmarkedet
Det er ikke alt på det kristne bogmarked, som er godt og opbyggeligt for troen. I denne artikelserie vil vi give hjælp til at sortere de bøger fra, som måske er populære, men som reelt er nedbrydende for en evangelisk tro og tjeneste.
Under arbejdet med denne artikel blev jeg udsat for phishing. Jeg havde en konto hos Western Union, der yder service ved overføring af penge til udlandet. Den havde jeg ikke brugt i længere tid, og der begyndte at komme nogle mails fra Western Union, at min konto var blevet deaktiveret, eftersom den ikke havde være brugt et stykke tid. Jeg kunne aktivere den igen ved blot at klikke på et link i mailen og logge ind.
Først tænkte jeg ikke meget over det, da jeg ikke skulle bruge min konto foreløbig. Men der kom flere påmindelser fra Western Union de følgende uger. Så jeg klikkede på linket og blev ført til en side på Western Union, som jeg genkendte fra tidligere. Der skulle jeg indtaste mit brugernavn og password. Derefter blev jeg ledt til en side, hvor jeg skulle oplyse mine VISA-kortoplysninger og en række personlige oplysninger, en procedure jeg genkendte fra den første oprettelse af min konto. Så blev jeg ført videre til den næste side, hvor jeg skulle taste en yderligere sikkerhedskode ind, alt sammen helt normale procedurer.
Så skete der ikke mere – indtil jeg et par timer senere blev ringet op af en engelsktalende dame fra Western Union, der spurgte mig, om jeg havde givet ordre til at overføre knap 6000 kr. til en konto i England. Nej, det havde jeg ikke. Godt, sagde hun, den ordre annullerer vi, og vi lukker din konto.
Senere var jeg i kontakt med Western Unions danske afdeling, der gav mig besked om at spærre mit VISA-kort; min konto var blevet slettet for at undgå yderligere svindel, og en ny skulle oprettes på firmaets egen hjemmeside.
Altså var jeg blevet udsat for et bedrageriforsøg fra folk, der havde kopieret Western Unions navn, hjemmeside og login-procedurer. Hele opsætningen var en nøjagtig kopi af det, jeg kendte fra min tidligere anvendelse af Western Unions service. Og hvis ikke den rigtige Western Union havde haft god service og effektiv overvågning af mine transaktioner, ville jeg være blevet flere tusind kroner fattigere.
Jeg kunne godt ærgre mig over min dumhed, for der havde faktisk været en del advarsler i pressen og fra min bank om e-mails, der gav sig ud for at være fra banken eller andre finansielle tjenester, som via et link ville aflure personlige oplysninger og misbruge dem.
Senere undersøgte jeg de e-mails, jeg havde fået. Afsendernavnet var ”Western Union”, men når man førte markøren over navnet, kunne man se, at serveradressen, som e-mailen kom fra, ikke var den rigtige. I stedet for westernunion.com stod der westenunion.com. Der var altså et bogstav til forskel, noget der jo betyder alt for identiteten i computerverdenen.
Jeg kunne have undgået at falde i, hvis jeg 1) havde hæftet mig ved de advarsler, der havde været fremme i offentligheden, mod e-mails fra falske afsendere, og 2) havde tjekket hvilken server, den pågældende afsender var knyttet til.
På en mærkelig måde er denne oplevelse relevant for det, jeg nu skal prøve at forklare.
Baggrund
Bogen Jesus Kalder af Sarah Young (Scandinavia 2013) har et andagtsstykke for hver dag i året. Den er blevet en salgssucces i USA, hvor den i en lang periode har været den bedst sælgende bog i kristne boghandler. Den er de seneste år også blevet meget udbredt blandt kristne i Danmark i forskellige kirkelige sammenhænge.
Men fordi Jesus Kalder (herefter JK) indeholder personlige budskaber, som Sarah Young angiver, blev givet hende af Jesus Kristus, er det ikke ligegyldigt, om disse budskaber virkelig er fra Jesus. Budskaberne fremstår som det, Bibelen kalder profeti, og profetiske budskaber skal som bekendt altid bedømmes.
Sarah Young skriver blandt andet i sit forord, at indgangen til det forløb, der førte til bogens tilblivelse var hendes egen læsning af bogen God Calling, en andagtsbog skrevet af to anonyme ”lyttere” og udgivet første gang i 1935.
God Calling indeholder personlige budskaber udtrykt i første person ental, hvor den, der taler, angiveligt er Kristus selv. Den blev Young fascineret af, for selv om hun var troende kristen og læste i Bibelen, længtes hun efter mere af Guds nærvær. Hendes bønsliv udviklede sig senere til en dialog med en indre stemme, hvor hun fik budskaber, der ligner dem i God Calling. Disse budskaber sammen med flere bibelcitater er blevet til andagterne i JK.
Det følgende er mine egne konklusioner, idet jeg dog er ledt på sporet af bogen Another Jesus Calling, skrevet af Warren Smith1; den engelske titel på Sarah Youngs bog er Jesus Calling.
Warren Smith har i sin bog vurderet Jesus Calling, idet han som introduktion kommenterer God Calling. Smith skriver, at han genkender hele den begrebsverden, han engang levede i som New Age-troende, i God Calling. Smith refererer i øvrigt fra et leksikon om New Age-lære2, at God Calling er et eksempel på en ”kanaliseret” bog, dvs. skrevet efter inspiration af et åndeligt væsen. I leksikonet beskrives God Calling som en New Age-bog, der er fyldt med benægtelser af bibelsk tankegang.
Bemærkelsesværdigt er det også, at Sarah Youngs beskrivelse af indflydelsen fra God Calling er slettet i forordet til de seneste udgaver af Jesus Calling.
Generelt om bogens form
Alle andagtsstykkerne er skrevet i jeg-form, som ifølge forfatteren skal angive, at det er Kristus, som taler. Angiveligt er det derfor Jesus, der taler til Sarah Young og til læseren. I det følgende vil jeg benævne den, der taler i bogen, som ”Stemmen”.
For hver måned angives et skriftsted. De daglige andagtsstykker indledes i modsætning til de fleste andre andagtsbøger ikke med et skriftcitat som basis for stykket. Der tages i stedet et emne op, hvor der af og til er indflettet, nogle gange indirekte, en sætning fra Bibelen. Stykkerne er korte, typisk på 10-15 linier.
Sarah Young skriver i forordet, at Bibelen selvfølgelig er det eneste ufejlbarlige Guds ord, og at det, hun skriver, må være i overensstemmelse med dens uforanderlige standard. Under hvert andagtsstykke henvises til to eller flere skriftsteder, som man selv skal slå op, og som skal underbygge det, der er skrevet. Det virker derfor til, at bibelstederne skal bekræfte det skrevne stykke, i stedet for at det er Skriften, der udlægges.
Generelt om bogens indhold
Meget af det, som Stemmen siger, er begreber og forhold, der omtales i Bibelen, og som angår den kristnes liv. Budskaberne er imidlertid en ret ensidig tale, der i høj grad retter sig mod det moderne menneskes frustrationer, stress og behov for følelsesmæssig tryghed.
Stemmen virker langt hen ad vejen som en psykoterapeut og en åndelig støttepædagog. Den taler på en anden måde end den Jesus, vi kender fra evangelierne. Man får nogle gange associationer til en beroligende og opmuntrende brevkasseredaktør i et ugeblad. Tendensen i bogen passer alt for godt ind i vor tids selvbekræftende, selvdyrkende og selvudviklende tendenser.
Tonen i de fleste stykker er indfølende, men føles nogle gange også omklamrende og næsten invaderende, og man kan have en lidt klaustrofobisk fornemmelse efter at have læst mange stykker i træk. Det fremhæves ofte, at Stemmen har styr på læserens dagligdag, så der ikke er noget at bekymre sig om. Sammen med de mange milde ord er der en underliggende fornemmelse af, at Stemmen vil overtage læserens liv.
Det handler meget om at give den troende hjælp til at klare hverdagen. Dagsordenen for bogen er den kristnes hverdagsliv med almindelige vanskeligheder og personlige kampe, mens evighedsperspektivet, Jesu genkomst og en del evangeliske sandheder nedtones eller ignoreres.
Fred med Gud forstås ifølge JK som at føle en fred, der kommer af det mystiske nærvær med Stemmen, ikke en følge af, at Jesus stiftede fred mellem Gud og os på sit kors. Der er en entydig forkyndelse af, at Stemmens nærvær og nærhed er det, læseren skal søge og dyrke.
Perspektivet i bogen er individualistisk, og der mangler et fællesskabsperspektiv. På intet tidspunkt tales om kaldet til at forkynde evangeliet for andre eller om læserens ansvar i livet blandt andre mennesker, både troende og ikke-troende. Budskaberne i bogen handler i høj grad om læserens person, som er en helt speciel person, der må udvikles, have fred, tryghed og harmoni.
Bogens ordvalg
Det mest fremtrædende begreb i bogen er ‘nærvær’ og de beslægtede ‘nærhed’ og ‘nær’, som i gennemsnit optræder mindst en gang for hvert andagtsstykke. Ordene er oversat fra ‘Presence’ i Jesus Calling, hvor det altid står med stort P.
Presence er et af kodeordene i New Age-terminologi, hvor det står for ”Gud” og ”Kristus”, men det er vel at mærke en anden Gud og en anden Kristus end dem, vi kender fra Skriften.
I Warren Smiths bog citeres metafysikeren Joel Goldsmith. Han beskriver en ”Gud”, der udgør selve livet, tanken og sjælen i hvert individ. Nærværet (Presence) handler om, at vi ved studie og meditation skal komme frem til en gudsberøring inde i os selv, hvori vi modtager den guddommelige forvisning: “Se, jeg er altid med jer.”
Og videre skriver Goldsmith: ”Vi, der praktiserer dette nærvær (Presence) er blandt de få, som ved, hvad der i sidste ende vil frelse verden (…) Vi behøver blot at trække os ind i os selv og betragte (contemplate) vor enhed med Gud og med hinanden.”
Vi må derfor i det mindste spørge, om Sarah Youngs anvendelse af ordene nærhed/nærvær betyder en teologi, der er i slægt med New Age, fordi anvendelsen fører til en stor vægt på mystik, hvor Gud bor i mig, i stedet for på det Ord, vi har fået åbenbaret i Skriften.
Læseren får indtryk af en Jesus, der bor i hjertet, og Skriften taler om, at Jesus har taget bolig ved troen i hjertet. Men Skriften siger også, at Jesus står ved sin Fars højre hånd efter sin opstandelse – og denne væsentlige virkelighed møder vi ikke i bogen.
Det at tro er i JK at søge ”mit nærvær” i en mystisk forening med Stemmen. Hvor Jesus i Joh 15 siger ‘Bliv i mig’, så siger Stemmen i JK, ‘Jeg er i dig’. I Det Nye Testamente er Jesu tilstedeværelse ved sin Ånd et resultat af omvendelse og tro. I JK er det som om, at Jesus uden videre har bolig i læseren.
I Ny Testamente kan der tælles 78 steder med ordet ‘nær’ og afledninger heraf. Af disse handler kun tre steder, nemlig Fil 4,5, Hebr 7,19 og Jak 4,8 om, at Gud eller Herren er nær, eller at vi skal holde os nær Ham. Derimod er der flere referencer i Ny Testamente til, at Himmeriget eller Guds rige er nær; sådanne referencer er der ikke i JK. I Ny Testamente er der også referencer til, at Ordet er os nær, mest tydeligt i Rom 10,8, hvor der står, at vi i stedet for at søge Kristus i himmelen eller i afgrunden skal forstå, at han er os nær i Ordet.
Meget hyppigt forekommende ord i bogen er ”fred”, ”slap af”, ”afslappelse”, ”intim”, ”nyde” og ”nydelse”. Igen og igen opfordres læseren til at nyde freden i nærhed af Stemmen og slappe af i det intime forhold til Stemmen. Man kunne kalde det wellnesskristendom.
Jeg bemærker, at ordet ”nyde” er oversat fra det engelske ”enjoy”, som har en bredere betydning end det at nyde en dessert eller en flot solnedgang, men det ændrer ikke ved indtrykket af, at det gælder om at ”nyde”. Og i den danske oversættelse kommer det nogle gange til at fremstå, som om Jesus er et nydelsesobjekt.
Helt centrale ord i Bibelen og i kristen forståelse som ”synd”, ”korset” og ”Jesu blod” bliver nævnt nogle få gange, mere som en konstatering i forbifarten.
Begrebet tro nævnes over 500 gange i Ny Testamente, men det er et meget sjældent ord i JK. Der lægges langt mere vægt på det følbare nærvær af Stemmen end på tilliden til Guds ord og de løfter, der er i Ordet. Det er som om, at det mystiske nærvær er frelsesmidlet i sig selv.
Der tales aldrig om at angre synd og aldrig om, at synd er et problem; en kristens problemer ifølge JK er først og fremmest ufred, bekymringer, stress osv. Der tales aldrig om risikoen for frafald, for at falde åndeligt i søvn, blive ligegyldig overfor Jesu bud, og for at være hans ord overhørig.
Almindelige og vigtige nytestamentlige begreber som evangelium, dommen på den yderste dag, Jesu genkomst, fortabelse, hellighed og retfærdighed, nævnes, så vidt jeg har bemærket, aldrig.
Nogle konkrete eksempler
Der er et mundheld, der siger, at djævelen ligger i detaljen, og det mener jeg, er tilfældet her. Der er mange formuleringer i JK, som virker usædvanlige eller forkerte, og nogle eksempler er citeret eller beskrevet herunder.
Omtolkning eller fordrejning af Skriften
– 27/1: Når du vandrer ad den [tillidens gyldne vej], lever du hævet over omstændighederne.
Det er ukendt i Skriften og i øvrigt i det normale kristenliv.
– 29/1: Læseren opfordres til at tage enhver af sine egne tanker til fange og føre den ind under lydighed mod Stemmen. I Skriften står, at Paulus forsøger at tage enhver tanke til fange under evangeliet.
– 27/2: Den største fare er, at du bekymrer dig for dagen i morgen.
Skriften siger, at den største fare er, at vi falder væk fra troen på Jesus.
– 19/3: Min ånd overbeviser uden hårde ord, der gør dig skamfuld.
I Skriften får Guds Ånd mennesker til at skamme sig over deres vantro, synd og urenhed.
– 6/4: Evas fristelse beskrives som en negativ reaktion, idet hun ikke var taknemmelig for de mange andre frugter i haven; den negative holdning formørkede hendes sind, og hun gav efter for fristelsen.
Skriften siger, at det var slangens forførende tale og fristelsen til den tiltrækkende frugt, der førte til ulydighed.
– 7/8: Det beskrives, at en taknemmelig tankegang vil føre til, at man bygger sit hus på en solid klippe.
Skriften siger, at den, der handler efter Jesu ord, bygger sit hus på klippen.
– 10/8: Mit nærvær et et lys på din sti.
Skriften siger, at det er Ordet, der er et lys på vor sti.
– 23/8: Jeg bragte Isak til dødens rand for at sætte Abraham fri fra at forgude ham.
Altså en helt anden fortolkning end i Hebræerbrevet 11, hvor begivenheden omtales som en trosprøve for Abraham.
– 7/9: Budskaber, der bringer skyldfølelse, kan underminere selve nådens grundvold i den troendes hjerte.
En åbenbar løgn, for nådens grundvold ligger netop ikke i den troendes hjerte, men i det, Jesus gjorde på korset.
– 21/9: Jeg taler hele tiden ord om liv – fred – kærlighed.
Den sande Jesus taler ikke kun om disse, han advarer også med stærke ord mod risikoen for vildførelse og frafald.
– 11/12: Tro er (…) at se det, der endnu ikke er åbenbaret som et faktum.
En fordrejning af Hebr 11,1, hvor der står: ”Tro er (…) overbevisning om det, der ikke ses”.
Der er forskel på at se noget og at være overbevist om noget.
Vildledning
– 12/1: Mit stadige nærvær er det bedste vejkort, der findes.
Altså det ordløse fællesskab med Stemmen er vejkort; Skriften siger, at Guds ord er lygte for vor fod og et lys på vor sti.
– 13/5: Spejd efter det, jeg gør i dit liv.
Skriften formaner til at give agt på, hvad Gud siger i sit ord og især, hvad Jesus gjorde på korset.
– 5/7: Mit kærlige nærvær (…) er grundlaget for din tryghed.
Skriften siger, at Jesu gerning på korset, hans opstandelse og Guds løfter er grundlaget for vor tryghed.
– 9/7: Sid stille i min nærhed, og lad mine tanker omprogrammere din tankegang.
Dvs. det er tanker, der kommer fra Stemmen, til forskel fra Guds åbenbarede tanker i Skriften, der må styre læserens tankegang.
– 25/9: (…) forcere usikre klipper, at vandre gennem dødsskyggens dal. Disse bedrifter kræver fuld koncentration og fuld overgivelse.
Det siger Skriften netop ikke; der står, at vi skal stole på Guds løfter og Guds underfulde magt.
– 21/19: Den endegyldige løsning på oprørstendenser er underordnelse under min autoritet over dig.
Skriften siger, at det er ved tro på evangeliet, at vi gøres fri fra vort oprør mod Gud. Vi kan ved troen dø med Kristus og opstå med ham til et nyt liv.
– 26/10: Sand selvbevidsthed kommer af at vide, at du er fuldkommen i min nærhed.
Vi er ufuldkomne også i Jesu nærhed på denne side af vores opstandelse.
– 31/12: (…) min fred. Det er dit dybeste behov.
Skriften siger, at menneskets dybeste behov er forsoning med Gud ved at blive løst fra syndens skyld og syndens magt. Det er der, Jesu fred kommer fra, og det fremgår hverken af andagtsstykket eller de vedhæftede skriftcitater.
Tilføjelser til Skriften
– 11/4: (…) Jeg opdelte tiden i 24-timers afsnit.
– 10/7: Når du er anspændt eller giver dig ud for at være noget, du ikke er, føler jeg mig såret.
– 18/7: Jeg er meget mere virkelig end den verden, du kan se og høre og røre ved.
Det er en gnostisk og dualistisk tankegang; det siger Skriften ikke.
Smiger eller herliggørelse af læseren:
– 5/3: Hvert problem kan lære dig noget og lidt efter lidt forvandle dig til det mesterværk, jeg skabte dig til at være.
– 16/6: Læseren er udvalgt til at vandre en helt speciel vej sammen med Stemmen.
– 10/7: Når du [helt kan være dig selv] kan jeg få det bedste frem i dig, de gaver jeg har lagt i din sjæl. Så slap af, og nyd vores venskab.
– 22/9: (…) dit enestående sind.
– 19/10: (…) intet andet forhold, der kommer på højde med mit forhold til dig. Tag tid til at nyde det fuldt ud.
– 30/12: Fordi du er enestående, er stien, du følger sammen med mig, anderledes end andre menneskers.
Panenteisme – det at Gud er umiddelbart tilstede i alt det skabte
– 2/2: Sommetider finder du mig i dine omgivelser.
Læseren tilskyndes til at finde Gud i naturen eller det daglige miljø.
– 8/7: Jeg er over alt såvel som i alt.
Skriften siger ikke, at Gud er i alt.
– 24/8: Dybt i deres indre har mennesker en grad af bevidsthed om mit umiddelbare nærvær.
Det refererer også til en typisk New Age-tankegang. Noget lignende ses den 25/8.
Mystik som adgang til Gud og omgang med Jesus
– 25/1: Disse stille øjeblikke (…) betyder langt mere, end du kan forestille dig.
– 31/1: Min kraft strømmer frit ind i dig gennem vores åbne forhold.
– 20/2: Jeg bor i dit allerinderste væsen i evig forening med din ånd.
– 9/3: Hvil i min strålende nærhed.
– 4/4: Jeg møder dig i din sjæls stilhed .
– 4/5: Bevidstheden om mig (…) er vital for dit åndelige velvære, (…) din åndelige livline.
– 20/6: Det er min natur at kommunikere, selvom det ikke altid er med ord.
– 5/12: Som med et lysende slør dækker jeg dig.
Læseren kan give eller gøre Jesus noget godt
– 2/1: Dit tidsoffer glæder mig og styrker dig.
Dvs. vi glæder Jesus ved at give noget af vores tid til ham. Lignende ses den 2/8 og 4/12.
– 10/1: Hver gang du bekræfter din tillid til mig, lægger du en mønt i min skatkiste.
– 23/6: Når du går (…) i tillidsfuld afhængighed, (…) trøstes mit smertende hjerte.
– 12/7: Når du tillidsfuldt hvisker mit navn, dulmer det smerten i mine ører.
Psykoterapi/positiv tænkning-ideologi:
– 6/1: Kom til mig med positive forventninger.
– 30/1: Vogt dine tanker, for gode tanker vil holde dig nær ved mig.
– 4/2: For at modtage min fred må du udskifte din krampagtige, kontrollerende holdning med en åben og tillidsfuld indstilling. Det eneste, du kan holde fast i, uden at skade din sjæl, er min hånd.
– 5/3: Slut fred med problemerne i dit liv.
Skriften siger, at vi ikke skal slutte fred med vor synd, men angre og bekende den og derved få fred med Gud.
– 9/5: Vær ikke så hård mod dig selv.
– 16/7: Anviser en vej ud af selvmedlidenhed og depression.
– 13/8: Lær at nyde livet mere. Slap af (…)
– 3/9: Mit nærvær [vil give] (…) velvære (…) ny energi (…) forfrisket og fornyet sind.
– 3/10: Hvis du gør, hvad der falder naturligt (…) kan du blive offer for negativisme.
New Age-terminologi og tankegang:
– 4/3: (…) den splittede verdens natur.
Skriften siger ikke det, men derimod at verden er forenet i sit fjendskab og oprør mod Gud.
– 30/9: (…) kvantespringet ind i evigheden.
Kvantespring er et udtryk fra atomfysik og anvendt religiøst.
– 11/12: Brug tid, hvor du lader mit lys trænge ind i dine drømme og gradvist forvandle dem til virkelighed. Det er en meget praktisk måde at samarbejde med mig på. Jeg, universets skaber, har gjort det sådan, at vi sammen kan skabe.
– 24/12: Du hører mig fra dybet af dit indre, hvor jeg har taget bolig.
Viljeløs overgivelse:
– 15/2: Fasthold ikke kontrollen over dit liv, men overgiv dig til min vilje.
Når Skriften taler om overgivelse til Guds vilje, står det ikke i modsætning til bevidst at styre sit liv.
Jesus som kammerat:
– 18/1: Sammen kan vi klare det.
– 8/11: Du ved, vi sammen kan klare alting
Hvordan vurdere ‘Jesus kalder’
Jeg har enkelte venner og bekendte, som læser denne andagtsbog uden forbehold.
Under min egen læsning af JK har det slået mig, hvor mange rigtige ting, der står i bogen, med direkte og indirekte bibelcitater. Der er mange opfordringer til at holde sig nær til Gud, til at overgive sine problemer til ham, til at stole på hans omsorg og hjælp. Hvor der tales om nærhed, minder det om de steder, hvor Jesus taler om at blive i ham og de steder i de nytestamentlige breve, hvor der tales om at blive i Jesu kærlighed.
Men noget virker forkert.
Det er jo sådan, at når man blander skidt og kanel, så kan det fuldstændigt ligne kanel. Men når man spiser blandingen, mærker man, at man får noget snavs i munden, og når man fordøjer den, får man et ubehag. Det oplever jeg her.
Det hjælper ikke, at forfatteren i forordet slår fast, at alt skal være i overensstemmelse med Guds ord i Bibelen, hvis det budskab, som hun hører og skriver ned, ikke er det, eller hvis budskabet fører læseren i en anden retning end den, Skriften viser os.
I lyset af bogens forord forekommer det, at Sarah Youngs indgang til troslivet var en mystisk oplevelse i naturen; at oplevelsen blev afgørende for hendes åbenhed for denne åndelighed, og at alle forbehold for de modtagne budskaber derfor blev kastet over bord – trods det, at hun havde læst Bibelen i mange år.
Samtidig kan det undre, at redaktørerne på det kendte kristne forlag Thomas Nelson i USA har godtaget manuskriptet til JK, når de kender hendes måde at få inspiration på.
Jesus advarer i Matt 24,5 og Mark 13,6: ”Se til, at ingen fører jer vild! For der skal komme mange i mit navn og sige: Jeg er Kristus! og de skal føre mange vild.”
Og tilsvarende i Luk 21,8: ”Se til, at I ikke bliver ført vild. For der skal komme mange i mit navn og sige: Det er mig.”
Så Jesus forudser, at der vil komme nogen under foregivende af at være Jesus, den opstandne Guds søn, og udtale sig med den autoritet, der er i Jesu navn. Og formålet er at føre vild.
Der er god grund til at følge evangelisten Johannes, når han skriver: ”Mine kære, tro ikke enhver ånd, men prøv, om ånderne er af Gud, for der er gået mange falske profeter ud i verden” (1 Joh 4,1).
Paulus skriver, at nogle skal falde fra troen, fordi de lytter til vildledende ånders og dæmoners lærdomme (1 Tim 4,1).
Og det kan de, fordi disse åndelige væsener ikke bare taler smukt og indbydende, men også virker troværdige. Og de kan skaffe sig troværdighed ved brug af skriftsteder.
Vi må bemærke, at da Djævelen ville friste Jesus i ørkenen, så brugte han skriftcitater og bibelske sandheder, der ikke var til at komme uden om. Det gælder både det at forvandle sten til brød og at bære Jesus, så hans fod ikke støder sig på nogen sten.
Men Djævelen havde en bestemt hensigt med disse sandheder. Han ville føre Jesus væk fra lydigheden mod Gud og i sidste ende føre Jesus til at tilbede ham selv, som det også afsløres i den sidste fristelse.
Hvordan kan vi skelne sandhed fra dæmoners lærdomme? En kristen har fået Guds Ånd til vejledning. Men blandt flere stemmer hører man ikke kun Åndens stemme, men også andre stemmer. Og der er kun én objektiv ting, en kristen kan holde sig til, hvis han vil afprøve disse stemmer: det er Skriften, Guds Ord.
”Summen af dine ord er sandhed”, står der i Sl 119,160. Det vil sige, at vi skal betragte de bibelske skrifter samlet for at komme frem til sandheden. En vilkårlig eller selektiv brug af Bibelen vil ikke føre til en sandhed, vi kan stole på.
Min oplevelse beskrevet i indledningen fører mig til en fremgangsmåde, der kan bruges ved bedømmelse af åndelige budskaber:
1) Vi må give agt på de advarsler, som Jesus og apostlene har givet, mod falske åndelige budskaber.
Det er nødvendigt at være på vagt. For ellers vil nye bøger, nye vinkler og nye formuleringer af de sandheder, vi kender så godt, bare være fornyende og interessante.
Der har vi først og fremmest Skriften, dernæst har vi andre i menigheden med kundskab og nådegave til at bedømme budskaberne.
2) Vi må prøve at finde ud af, hvem afsenderen faktisk er.
Vi kan undersøge, hvordan det åndelige budskab er fremkommet. Hvis det er sket med inspiration fra en bog som God Calling, må advarselslamperne lyse.
Konklusion
De andagter, som Sarah Young har skrevet og udgivet i Jesus Kalder, fører til:
– at Guds ord forkortes og omtolkes.
– en ukritisk tillid til en stemme, der høres i læserens tanker.
– at læseren føres væk fra troen på den Jesus, der står for Guds ansigt som vor retfærdighed, og mod en mystisk forening med et væsen, der udgiver sig for Jesus.
– at nærværet med dette væsen erstatter troen på den sande Jesus.
– at læseren ledes mod at finde Gud i sig selv og sætte sig selv i centrum.
– at læseren føres til en anden Jesus, en anden ånd og et andet evangelium end det, apostlene forkyndte (2 Kor 11,4).
Den indiske evangelist Sundar Singh skal have sagt, at de onde ånder starter med at fortælle os 99 sandheder og 1 løgn, men ender med at fortælle os 99 løgne og 1 sandhed. JK er for mig at se et led i en sådan proces.
Der kan fremdrages mange flere detaljer og aspekter, end det, jeg har prøvet at beskrive her.
Jeg må advare mod bogens åndelige budskab, som har tydeligt præg af tidsånden i dag – altså at alt drejer sig om mig og min udvikling.
Jesus kalder er uevangelisk og ubibelsk i sit væsen og fø0rer under dække af bibelske sandheder til en falsk forståelse af livet, af troen, af Jesu person og af det helhedsbillede, som Skriften tegner af Gud og af mennesker.
1 Bogen er udgivet på Lighthouse Trails Publishing i 2013. Warren Smith har været socialarbejder i forskellige sammenhænge i Californien og var i en række år i 80’erne dybt involveret i New Age. Nogle okkulte oplevelser i form af åndelige angreb tvang ham og hans kone til at standse op, og de oplevede at blive sat fri ved påkaldelse af Jesu navn. Hans personlige beretning kan læses i bogen The Light that Was Dark (Mountain Stream Press 2005).
2 Encyclopedia of New Age Beliefs, Harvest House Publishers 1996
Artiklen er fra Nyt Livs blad nr. 3-2015. Hele bladet kan læses her.
Udgivet af
Peter Vestergaard Olsen
Peter Vestergaard Olsen, Silkeborg, pensionist, tidl. patentrådgiver