Han bar selv korset og gik ud til (…) Golgata, hvor de korsfæstede ham, og sammen med ham to andre, én på hver side, med Jesus i midten (Joh 19,18).
Gud har gentagne gange understreget det alvorlige faktum for mig; at vi lever i en frafaldets tid, og hvordan det ses i menighederne, i familierne, i det enkelte menneske og ikke mindst i mit eget kolde hjerte.
Hvor er det alvorligt, at: “Den ene tages med, og den anden lades tilbage” (Luk 17,36), og at: “Fem af dem var tåbelige, og fem var kloge” (Matt 25,2).
Tænk, om jeg er den ene, der bliver ladt tilbage. Tænk, om jeg er en af de tåbelige. Vi er jo så ens: de to mænd på marken, de ti brudepiger og ikke mindst; de to røvere på korset. Ofte kan det ikke ses på vore levede liv, om vi er på Himmel-vejen eller på frafaldets vej. Men det ses i hjertet. Har Jesu nåde fået lov at trænge ind og smelte kulden i dit og mit hjerte?
Det er et livsensalvorligt spørgsmål. Netop derfor er det så vigtigt, at vi retter øjet hen på Jesus i midten, på Guds søn. Se hans gerning: Han døde på korset for dig og mig. Han lignede røverne, som han hang på Golgata sammen med, og han blev også regnet blandt dem (Mark 15,38). Han tog røvernes og alle dine og mine overtrædelser på sig – gjorde sig til ét med dem og lod sig straffe, for at vi kunne få fred (Es 53,5). Dét er nåde over nåde. Uendelig og betingelsesløs kærlighed.
I den senere tid er jeg igen og igen blevet mindet om den ene røver på korset, som modtog Herrens nåde og blev frelst. Denne overvældende nåde, som Gud viser enhver fattig synder, er blevet mere og mere ubegribelig for mig. Tænk at elske så uendeligt og betingelsesløst!
De to røvere hang dér på hver sin side af frelseren. De havde begge brudt loven med dødsstraf til følge, de lignede hinanden, og vi kan ikke se nogen umiddelbar forskel. Pludselig opstod dog en skelsættende forskel: Den ene røver erkendte, at han fik den rette straf for sin skyld, og han fik lov at se, at Jesus ikke skulle dø endegyldigt, og derfor ville han gerne huskes i Jesu rige (Luk 23,41-42). Da åbnedes døren til det evige liv i Paradis for denne røver på grundlag af Jesu offer for ham, på grundlag af Jesu overvældende nåde. Røveren havde intet fromt liv at vise frem og ingen mulighed for at bevise sin tro i gerninger. Han overgav sig blot til sandheden om sig selv og om Jesus, og Jesus kunne byde denne ene røver velkommen i sit evige rige.
Så er der håb for enhver synder! Må Jesus få lov at være i midten af vort liv og virke med sin overvældende nåde og betingelsesløse kærlighed.
“I sin rige barmhjertighed og på grund af den store kærlighed, han elskede os med, gjorde Gud os, der var døde i vore overtrædelser, levende med Kristus – af nåde er I frelst” (Ef 2,4-5).
Udgivet af
Maja Roed Ditlevsen
Maja Roed Ditlevsen, Herning, lærer.