Sange med hjertet VII
Nogle sange bliver til stor hjælp. Måske sætter de ord og billeder på lige netop min situation. Måske rummer de en forkyndelse eller et vidnesbyrd, som lige netop jeg har brug for. Så synger man med – af hele hjertet! I denne serie beder vi forskellige mennesker fortælle om en sang, der betyder noget særligt for dem – til trøst og opmuntring for os alle.
At agte Jesu blod
Indimellem forkyndes Guds frelse så stærkt og frit, at man kan gribe sig selv i at tænke: ”Er det nu også sandt?”
Jo, evangeliet er så stærkt og vidunderligt, at jeg indimellem har svært ved at tro det.
Jeg ejer alt, selvom jeg intet har fortjent!
Tænk, at Jesus kan være min, midt i min elendighed og synd. Måske midt i problemer, som jeg selv er skyld i. Da kan Jesus da ikke være min!?
Jo, plaget af synd og fuldstændigt låst fast, lige dér er Jesus min.
Hvordan? Fordi noget helt uden for mig selv – Jesu offer på Golgata – er fundamentet for min frelse.
Selv når det understreges og uddybes, kan jeg have svært ved at gribe det, eller holde det fast.
Men min ro og mine følelser er ikke en forudsætning for, at det er sandt. Det påvirker slet ikke det 2000 år gamle offer uden for Jerusalem.
Jeg må holde det fast, om jeg kan fatte det eller ej. Jeg må takke, om jeg føler taknemlighed eller ej. Jeg må glæde mig over sejrstonen, selvom jeg kun ser nederlag. Jeg må takke for frimodighed, selvom jeg ingen føler.
Indimellem går evangeliets virkelighed så op for mig igen i al sin herlighed, og jeg får lov til at hvile på dette fundament uden for mig.
Så ånder jeg frit.
Så kan jeg få denne vidunderlige følelse af frihed fra alt det gamle.
Så griber sejrstonen hjertet på grund af en frelse, givet af Gud selv, på et klippefast fundament uden for mig – ja, Jesus er min:
1. Nu er min trældom endt,
Jesus er min!
Før jeg ej ro har kendt,
Jesus er min!
Jeg længe ej forstod
at agte Jesu blod,
som har min sag gjort god.
Nu er Han min!
Han er min fred så blid
Selvom jeg kan have så svært ved at finde fred i dette, så er vejen ikke, at jeg prøver endnu mere at fremmane fred i hjertet, eller håbe på at kampen snart får en ende. Eller at jeg måske kan vinde en enkelt kamp mod synden, og måske med tiden flere. Nej, jeg må lige nu takke Gud for realiteterne. De realiteter jeg er sat ind i gennem troen på Jesus.
Jesus er min fred midt i ufred! Jeg må bede: ”Gud, jeg ser intet andet end stormen der raser, men du er min fred, midt i stormen! Det takker jeg dig for!”
Prøv det!
2. Jeg nu Guds råd forstår,
Jesus er min!
Alt jeg af nåde får,
Jesus er min!
Han er min fred så blid
midt under kamp og strid
her i min prøvetid.
Jesus er min!
Daglig jeg støder an
Når man er så rig i Jesus, så ønsker man bare at kunne takke og ære Gud med et helligt liv. Måske går det et øjeblik bedre på overfladen, men længe før dagen er omme, må jeg alligevel erkende, at heller ikke denne dag blev mit liv dette rene offer til Gud, som jeg ønskede.
Så kan stormens rasen måske forværres.
Hvordan kan man forvente Guds nåde, når man har sådan et hjerte? Man smøger måske ærmerne op og tager en ny beslutning om forbedring. Og så oplever man med sikkerhed igen: Hjertet er det mest bedrageriske af alt.
Så kan man gribes af opgivenhed, indtil øjnene rettes det rigtige sted hen:
3. Jeg fik en skat så rig:
Jesus er min!
Den gør mig lykkelig,
Jesus er min!
Daglig jeg støder an,
men skylden borttog Han,
som ene frelse kan,
ja, han er min!
Han er min sol og sang
Dér ser jeg det rette fundament for min frelse. Jesus er min. Jeg holder ikke mål, men skylden er borte, synden er sonet! Han holder mål! Jeg er helt løst, fordi Jesus blev bundet. Jeg er ren og retfærdig, fordi han blev gjort uren og uretfærdig. Nu er trældommen endt! Jesus er min!
Så bobler sangen frem! Midt i min egen elendighed!
4. Vist må jeg fryde mig,
Jesus er min!
For mig han hengav sig,
Jesus er min!
Han har mig løst engang,
Han er min sol og sang
midt under tidens tvang,
Jesus er min!
Velkommen vær, o død!
Hvis Jesus virkelig er sådan, og Han virkelig er min, så er al nød jo for altid slut!
Så er målet nået, og døden kan komme!
Så bliver det næste for mig Guds egen by, hvor Han selv tørrer tåren af kinden.
Er det livsfornægtelse? Er det klynk og klage? Nej, det er sand og klippefast glæde!
5. Farvel da, al min nød!
Jesus er min!
Velkommen vær, o død!
Jesus er min!
Snart bor jeg i Guds stad,
nåde i største grad!
Jeg er af hjertet glad,
Jesus er min!
Velkommen dommedag!
Så kommer der en dag, hvor jeg skal kræves til regnskab for det, jeg har gjort eller undladt. Hvor bøger skal åbnes, og jeg skal stå til regnskab over for Ham, som ser alt! Hvordan vil dét gå?
Så er frelsesvished vel et for stort ord!?
Nej, det er lige præcis det rette ord. Jesus er jo min! Ham er Gud tilfreds med. Aldrig kan jeg blive mere sikker på frelse, end når Jesus er min!
Velkommen dommedag! Jesus er nok, og Han er min!
6. Synd, lov, ej mer mig plag!
Jesus er min!
Velkommen dommedag!
Jesus er min!
Velkommen evighed!
Nu har jeg sikkerhed
om evig salighed.
Jesus er min!
Han er min salighed
Hvordan tør jeg bruge så store ord? Når jeg tænker på mit liv, min tjeneste og mit hjerte?
Når det gælder himmel og frelse, så vil jeg intet høre om det! Min fred og frelse hvile på et langt mere sikket fundament end mine vellykkede eller mislykkede gerninger.
Ikke bare når elendigheden i mit hjerte er knapt så udtalt, ikke bare på gode dage. Men når stormen raser, når hjertet er så fyldt af onde tanker, og man igen har fejlet over for kolleger og familie, lige da, er der fortsat kun ét fundament for min frelse! Han er min sikkerhed og fred. Nu og i evighed!
Jesus er min!
7. Her og i Himlens sal
Jesus er min!
Om anden fryd ej tal,
Jesus er min!
Han er min salighed.
Nu og i evighed
hviler derpå min fred:
Jesus er min!
– Clara Ahnfelt, 1861
Artiklen er fra Nyt Livs blad nr. 1-2014. Hele bladet kan læses her.
Takket være et samarbejde med Lumi Radio Aalborg kan denne og andre artikler også høres i lydudgave, indtalt af Inge Lise Schmidt.
Evt. fejl i lydfilen kan meldes til lumi@lumiradio.dk eller tlf. 5192 4628 (husk at angive minuttal for fejlen).
Lyd
Åbn lyd i nyt vindueUdgivet af
David Straarup
David Straarup, Aalborg, arbejder i sundhedsvæsenet