Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Jesu sande kirke

Ugens vidnesbyrd, uge 31 2017. Matt 16,18.

Og jeg siger dig, du er Peter, og på den klippe vil jeg bygge min kirke (Matt 16,18).

Det var, da Simon Peter var kommet med sin bekendelse, hvor han sagde til Jesus: ”Du er Kristus, den levende Guds søn”, at Jesus gav Peter den besked, som vi finder i Matthæusevangeliet 16,18.

Du er Peter – klippen – og på den klippe vil jeg bygge min kirke! Hvad var der særligt ved Peter, der gjorde, at Jesus kunne sige sådan til ham?

Ja, hvis det bare var personen Peter og hans egenskaber, der dannede grundlag for, at Jesus kunne erklære ham som den klippe, Jesus ville bygge sin kirke på, så var der næppe blevet en kristen kirke på denne jord.

Peter kom jo galt afsted den ene gang efter den anden. Ganske kort efter, at Jesus havde sagt ovenstående til Peter, så måtte han sige til Peter: ”Vig bag mig Satan!” – fordi Peter var gået i rette med Jesus og havde sagt, at Jesus aldrig måtte komme til at lide og dø.

Peter var en af de disciple, der faldt i søvn i Getsemane, da Jesus havde mest brug for dem. Peter forlod Jesus, da Judas forrådte ham, og Jesus blev taget til fange og ført bort.

Og i ypperstepræstens gård fornægtede han Jesus og bandede på, at han aldrig havde kendt ham.

Den ene gang efter den anden kom Peter frygtelig galt afsted.

Alle de nederlag – al den synd – passer jo slet ikke på en, der skulle være en klippe, som Jesus skulle bygge sin kirke på.

Og så alligevel – for det var jo slet ikke personen Peter og hans egenskaber, det drejede sig om. Det var noget helt andet.

Gud havde åbenbaret for Peter, hvem Jesus var. Og Jesus var netop den frelser, som Peter trængte så inderlig til.

I Johannesevangeliet kapitel 21 kan vi læse om, hvordan Peter kommer til eksamen hos Jesus. Der var bare ét eksamensspørgsmål, nemlig: ”Peter, elsker du mig?”

Og der møder vi en Peter, der er gået helt i stykker i sig selv. Han havde brug for en frelser nu – han havde brug for Jesus. Og aldrig før havde han elsket Jesus som nu. Jeg tror, Peter har tænkt, næsten som vi synger i en sang: ”Der var én, som var villig at dø i mit sted, for at jeg skulle leve ved ham!”

Det var den åbenbaring – det var den bekendelse, som Jesus ville bygge sin kirke på. Det var ikke en person med særlige prisværdige egenskaber, men det var en fortabt synders behov for en frelser og en guddommelig åbenbaring for selvsamme fortabte synder om, at Jesus alene er denne frelser, og at hans ufattelige kærlighed netop gælder en sådan fortabt synder.

Og så kommer bekendelsen: ”Jesus, jeg har dig inderlig kær!”

Det er det, der er den sande kirkes grundvold, og der findes ikke en synder på denne jord, for hvem dette ikke kan blive virkelighed, hvis vedkommende i et møde med Jesus er nået til det punkt, hvor der ærligt kan svares ja på spørgsmålet fra Jesus: ”Elsker du mig?”

Jesu sande kirke på denne jord består af fortabte syndere, der har fundet frelse i troen på Jesus.

Udgivet af

Carl Richard Hansen

Carl Richard Hansen, Aalborg, ingeniør, nu pensionist.

Carl Richard Hansen

Carl Richard Hansen, Aalborg, ingeniør, nu pensionist.