Jeg skammer mig ikke ved evangeliet; det er Guds kraft til frelse for enhver, som tror, både for jøde, først, og for græker (Rom 1,16).
Det er med tanke på sin forkyndelse af evangeliet i Rom, Paulus siger dette. Han havde erfaret, at for denne verdens visdom var ordet om korset en dårskab. Og i Rom måtte han vente at komme til at stå over for, hvad der på den tid var stort og herligt i enhver henseende. Men Paulus ved, hvad evangeliet indeholder, og hvad det skænker, og derfor tør han frimodigt stå ansigt til ansigt med alt, hvad der er stort og anset i verden.
”Jeg skammer mig ikke …” Kan der da være tale om at skamme sig ved Kristi evangelium? Ak ja! Det ligger os meget nærmere, end vi har lyst til at vedkende os. Vi mærker det ikke, når vi er sammen med ligesindede; men når vi kommer ud blandt mennesker, for hvem korsets ord er en dårskab, da melder denne svaghed sig. Når man ser den medlidende foragt, som mennesker betragter os med, vil man helst skjule, at man hører til det folk, der har deres glæde i evangeliet.
Men det er synd, og det kan føre til det værst tænkelige. Jesus siger jo: ”Den, der skammer sig ved mig og mine ord i denne utro og syndige slægt, skal Menneskesønnen skamme sig ved, når han kommer i sin faders herlighed sammen med de hellige engle” (Mark 8,38).
I stedet for at lade os påvirke af vantroens dårskab, må vi søge sand erkendelse af, hvad evangeliet er, sådan som Paulus gør. En Guds kraft til frelse og den eneste kraft under himlen, der formår at frelse – dét er evangeliet.
Har vi selv erfaret, at det eneste, der kan frelse fra fortvivlelse og evig fortabelse, er evangeliet? I så fald ved vi også, at stiller vi alle de ting, der er anerkendte og herlige i verden ved siden af evangeliet og spørger om, hvad der bringer mennesker sand gavn og glæde – så er det evangeliet, der vinder. Og vi vedkender os det med glæde.
Fra andagtsbogen ”For troen og livet”, Luthersk Missionsforenings Forlag, 1936. (Sprog let opdateret).
Artiklen er fra Nyt Livs blad nr. 3-2022. Hele bladet kan læses her.
Udgivet af
Martinius Svaabeck
Martinius Svaabeck (1864-1936) var forkynder i Luthersk Mission.