Jeg skal ikke dø, men leve og fortælle om Herrens gerninger (Sl 118,17).
En af mine ældre patienter er en varm, personlig kristen. Vi har ofte glædet os sammen over troen på Jesus Kristus. Ligesom i hans velmagtsdage er det nu i hans alderdom Guds rige, der optager ham.
En sommerdag for et par år siden blev han alvorligt syg. Han var i færd med at slå græsplænen, da han pludselig blev dårlig. Han faldt om, hustruen fandt ham bevidstløs og slog alarm.
Fra det fjerne udkants-Danmark sørgede redningshelikopteren for transport til hjerteafdelingen på landsdelshospitalet. Under transporten kom han til bevidsthed, og han har selv berettet fra turen: ”Jeg mærkede, at det bar opad. Det var så godt at mærke, og jeg tænkte, at nu går det hjemad. Men jeg blev så skuffet, da det lidt efter gik nedad. Vi landede ved hospitalet. Jeg fik den rigtige behandling. Jeg skulle åbenbart tilbage til livet hernede.”
”Hvor Gud mig fører, går jeg glad. Han, ikke jeg, skal råde”, synger vi i en sang.
Denne lille beretning har været en god påmindelse for mig selv om at være rede til opbrud fra denne jord. Det betyder ikke, at jeg skal leve et glædesløst liv. Jeg må som min patient glæde mig over hver livets dag – hustru, børn, og uendeligt mange goder i det skabte. Og jeg må glæde mig over Guds frelse i sin Søn, syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv. For det evige liv begynder allerede her i tiden, og jeg har del i det ved dåb og tro.
Det gjorde stort indtryk på mig, da jeg som ganske ung hørte om en yngre præsts pludselige død. Hans familie satte skriftordet fra Salme 118 på hans gravsten: ”Jeg skal ikke dø, men leve og fortælle om Herrens gerninger.”
Herren kender tid og time.
Ældre troende mennesker kan godt føle, at det da vist trækker noget ud med det at komme hjem til Herren. Mange forhold kan gøre, at vi kommer til længes mod vort rette hjem. Paulus kendte til denne dobbelthed. Han følte sig trukket til begge sider. Skal jeg blive her lidt endnu, er det, fordi Herren har endnu en tjeneste, jeg skal gøre.
En kristen ønsker at tjene Herren, hvad enten det er i livet eller i døden.
Som han bar, vil han bære. En dag bærer han opad – og hjem.
Udgivet af
Christian Dørken
Christian Dørken, speciallæge i urinvejskirurgi, Holstebro Sygehus.