Men det siger jeg jer, brødre: Kød og blod kan ikke arve Guds rige, og det forgængelige arver ikke det uforgængelige. Se, jeg siger jer en hemmelighed: Vi skal ikke alle sove hen, men vi skal alle forvandles, i ét nu, på et øjeblik, ved den sidste basun; for basunen skal lyde, og de døde skal opstå som uforgængelige, og vi skal forvandles. For dette forgængelige skal iklædes uforgængelighed, og dette dødelige skal iklædes udødelighed. Og når dette forgængelige har iklædt sig uforgængelighed og dette dødelige iklædt sig udødelighed, da vil det ord, der er skrevet, være opfyldt:
”Døden er opslugt og besejret. Død, hvor er din sejr? Død, hvor er din brod?”
Dødens brod er synden, og syndens kraft er loven. Men Gud ske tak, som giver os sejren ved vor Herre Jesus Kristus!
Derfor, mine kære brødre, stå urokkeligt fast, og giv jer helt hen i arbejdet for Herren. I ved jo, at jeres slid ikke er spildt i Herren (1 Kor 15,50-58).
I Jesus er der givet dig og mig og alle mennesker en frelse fra synd og død og dom. Det er lyset i mørket, det er glæden midt i sorgen, det er trøsten og håbet i dødens stund!
Vores naturlige menneske kan ikke frelses og reddes, men går mod døden, for det står under Guds dom. Det gælder ikke bare vores ydre legeme, men først og fremmest vores syndige og onde natur, som udfolder sig gennem legemet, og som har sin rod i vores hjerte. Det, vi er af naturen, skal ikke arve Guds rige.
Det var derfor, Guds Søn, Jesus Kristus, måtte komme til jord og blive menneske. Han måtte gå ind under det, som du og jeg er, ind under vores synd og elendighed, og så måtte han tage det alt sammen på sig og gøre det til sit. Og når han mødte Gud i vores sted, så kunne intet redde ham. Da blev han fordømt og forbandet af den hellige Guds vrede. Det var det, der skete på korset.
Vi synes måske, at vi ikke er så værst, at vi er ganske elskelige og fine. Men det er vi ikke i Guds øjne. På Jesu Kristi kors ser du, hvad Gud mener om dig og mig, og om dit og mit liv. Det er under forbandelsen, under dommen, fordømt til undergang og død.
Vil du hos Jesus søge at blive godtaget, sådan som du er i dig selv, blive accepteret i din synd og med din synd, så bliver du ikke frelst. At følge Jesus indebærer at fornægte sig selv, tage sit kors op og følge Jesus. Alt dit hører hjemme på Jesu kors, under dommen. Det skal ikke forsvares, pyntes på eller reddes, men det skal overgives til dom og død. Det er fordømt og vil blive fordømt.
Vil du leve i kødet, søge at få dit liv og dig selv godtaget og accepteret, så vil du ikke arve Guds rige. Sådan taler Guds ord.
Der er kun ét sted i tilværelsen, hvor alt dit allerede har fået sin dom, og det er på Jesu Kristi kors. Derhen må du gå med dit liv, ikke for at redde det eller få accept for det, men for at blive fri for det. Der fik alt dit sin dom og sin død, der blev det tilintetgjort sammen med Jesus, og der må du lægge det hele fra dig. Og så må du i Jesus tro dig frelst fra alt dit, fordi det blev fordømt i ham, i hans død.
Og så må du se på dig selv som levende for Gud i Kristus Jesus. Han er din ros og din ære, han er din retfærdighed. Du er død med ham fra alt dit, og så må du anse dig som levende for Gud i ham. Og i ham er der ingen synd. I ham er du frelst fra døden, for han har udstået den en gang for alle, og døden har ikke længere nogen magt over ham.
Du, som hører Jesus til, har del i Jesus. Det er hele grunden til din salige stilling. Jesus tog alt dit på sig, for at du skulle leve, ikke i kraft af dit, men i kraft af ham. Han vil være dit liv, han vil gælde i dit sted.
Har Jesus taget din sag på sig, sådan at hans død er din død, så er også hans opstandelsen din opstandelse, så er hans retfærdiggørelse din retfærdiggørelse, så er hans barnekår dit barnekår, så er hans himmelfart din himmelfart. For han har gjort sig til et med dig, for at du skal være et med ham.
Den troende er allerede her i tiden opstået med Jesus fra graven og lever for Gud i Himlen. Dette er ikke noget, du kan føle eller se med dine naturlige øjne. Men en dag skal du til fulde få lov til at erfare, hvad du allerede her i tiden havde del i ved troen på Jesus. For basunen skal lyde, og de døde skal opstå som uforgængelige.
Døden er ikke det sidste. En dag skal basunen lyde, og Jesus kommer igen i sin kraft og herlighed, og da vil alle de, der hører ham til opstå først, og de vil opstå som uforgængelige til livets opstandelse. Da vil den troende få et nyt og herliggjort legeme, fri for alle syndens og dødens mærker. Da er døden for evigt opslugt til sejr.
Vi mærkes mere og mere af døden, som livet skrider frem. For et ufrelst menneske er det et varsel om den evige død og dom. Hvor meget man end har af liv og rigdom i denne verden og oplever lykke og gode dage, så går det mod døden. Og det menneske, som ikke har noget andet end sit eget liv, sin rigdom – om den består i materiel rigdom eller egen retfærdighed og fromhed – han kan ikke redde sit liv ved noget af dette.
Men du, som har sat din lid til Jesus: Jesus har båret forbandelsen og straffen for dit liv, for al din synd. Han har udstået døden som syndens løn. Og han holder fuldkomment mål efter Guds lov. Han ejer den ret til at leve, som Guds hellige lov taler om. Derfor har døden mistet sin brod i Jesus, for i ham er synden sonet og lovens krav opfyldt. Det må du få lov til at regne med. Har du del i Jesus, er der ingen lov, der fordømmer dig, så bliver du ikke tilregnet nogen synd, og så kan ingen død ramme dig. I ham er døden opslugt til sejr.
Nu er der en smerte og en lidelse, som følger med nedbrydningen af vores jordiske telt. På samme måde følger der smerte og kamp med at overgive det gamle menneske til død. Du må ikke regne med noget andet. Det koster at lade selvlivet dø, for vi er så knyttet til det. Vi vil så gerne redde det, og det koster at blive afklædt, det gælder både vores syndige kød og vores ydre legeme.
Men se da på, hvad det er, du bliver afklædt. Det er alt, der hører døden til. Det er alt det, der fordømmer dig og binder dig til døden. Det bliver du friet fra, for at du skal have dit liv i Jesus og del i den himmelske herlighed.
Derfor er det så vigtigt, at du fæster dit blik på Jesus, på hvad du ejer i ham, på det hjemland, du har i Himlen – hvad du har i vente. Lad dit sind være vendt mod det, som er deroppe, ikke mod det, som er på jorden. Se på dem, der er gået forud, og som nu har nået målet. Fat mod ved det, og hold ud, den korte tid du har igen!
Oversættelse: Henrik Gren Hansen
Udgivet af
Per Bergene Holm
Per Bergene Holm, rektor og timelærer ved Bibeleskolen på Fossnes, Norge.