Det blev I kaldet til, for også Kristus led for jeres skyld og efterlod jer et eksempel, for at I skal følge i hans fodspor (1 Pet 2,21).
Jesus levede sit liv i opofrende kærlighed. Han søgte ikke sit eget, men vores. Han blev hånet, men gav ikke igen. Han viste kærlighed, selvom modtageren ikke fortjente det. Han gjorde ikke forskel på folk. Af kærlighed gav Jesus sit liv på korset for vores synder. Hele hans liv var et liv i opofrende kærlighed.
Vi er kaldet til at leve i Jesu fodspor. Ikke søge vores eget, ikke give igen, men vise vores medmennesker kærlighed. Der er mange, der ikke har det godt. Andres krav og forventninger samt egne krav – i skole, på arbejde og ikke mindst i hjemmet.
Hjemmet burde være en zone, hvor man kunne hente nye kræfter. Men måske er det netop i hjemmet, konflikterne, kravene og forventningerne er størst for mange. Måske du, der læser dette, er tynget i dit ægteskab lige nu. Eller det kan også være, det er dig, der gør det tungt for den, du er gift med, ved at vise alt for lidt overbærenhed og tålmodighed. Ja, problemet er, at vi alle sammen bærer på synd – noget, der ikke mindst viser sig i hjemmet. Ingen er uden synd.
Meget er vundet, hvis man først angriber sine egne fejl og erkender dem. Så er man kommet mere end halvvejs.
Først og sidst er det vigtigt, at vi værner om vores forhold til Gud. Det sker ved Ordet og bønnen, også i hverdagslivet. Hjertet har brug for at blive fyldt med Jesu evangelium og nåde. Vi krænker Jesus med vores synder, meget mere end nogen andre krænker os. Derfor er den nåde, vi får af Jesus, helt ufortjent.
Det er kun Jesu nåde og kærlighed, der kan gøre dig villig til at gå i hans fodspor. Men forsømmer du den daglige stilhed ved Jesu fødder, tager utålmodigheden og egoismen snart overhånd i dit liv. Når du til stadighed kommer til din ægtefælle med sure ord og sure miner, hælder du vand på den lille glød, der er tilbage i dit ægteskab. Som du selv har brug for opmuntring, har din ægtefælle det også. Læs gerne Ef 5,15-33 og 1 Pet 3,7.
Mange er ugifte, og deres situation er ikke altid så let. Ensomheden kan tære meget på livskraften. En stille lidelse, som ingen, der ikke selv erfaring med det, nok rigtigt kan forstå. Nogle trives med ensomheden, men som regel er det nok modsat. Det er lettere, end vi tror, at glemme den, der er ensom. Et besøg, en indbydelse eller en telefonsamtale kan betyde så uendeligt meget.
Uanset om man er gift eller ugift, er hvert menneske dyrt genløst og højt agtet i Guds øjne. Overgiver vi vores liv i Herrens hånd, kan vi stole på, at enhver livsomstændighed virker sammen til vores evige vel.
Oversættelse: Henrik Gren Hansen
Udgivet af
Henric Staxäng
Henric Staxäng, pastor i Evangelisk Luthersk Samling i Umeå.