Visselig, han elsker sit folk, alle hans hellige er i hans hænder (5 Mos 33,3, gl. oversættelse).
De ord er sagt af en, der har indgående kendskab til Gud, og som gennem mange år har givet agt på Guds ord og gerninger. Alt hvad han har hørt og set, har vidnet om en inderlig kærlighed til det folk, han havde udvalgt.
Manden, der vidner om Gud, er Moses. Så nær som ingen før og ingen siden stod han Gud. Kun én stod nærmere; Sønnen, som var i Faderens skød. Begge har de vidnet om det samme, og de har vidnet med den kraft og troværdighed, som det nære kendskab giver.
Gud elsker sit folk! Det er et vældigt og trøsterigt vidnesbyrd, og det er sandhed. Alt hvad Gud har skabt, alt hvad han har talt, ja alle Herrens gerninger vidner om det, og der findes intet, absolut intet, modvidne. Ja, Satan vil nok fortælle os noget andet, men lad os huske, at han er en løgner og har været det fra begyndelsen, og han er far til al løgn. Vi vil derfor ikke hente vores kundskab om Gud fra den side og ikke lade tvivlen om Guds ord få plads i vores hjerte.
Gud elsker sit folk! Der vil ganske vist være mange ting i vores liv, der kan se ud til at pege i en anden retning. Men hvis vi fik disse ting at se i den rigtige belysning, ville de altid stadfæste vidnesbyrdet og ikke modbevise det. Alle hans hellige er i hans hænder, han holder dem fast – tør ikke slippe dem ud på egen hånd, for så kunne de komme til skade. Ligesom faren tager det lille barn i hånden, for at intet ondt skal ramme det, sådan holder Gud sine hellige i sine hænder.
Tænk at være i hans hænder og vide, at han elsker os – er det ikke den fuldkomne tryghed? Den, som elsker os, vil os kun det gode. Selv hvis hans hånd nogle gange klemmer os hårdt, så ved vi, at også det er til gavn.
Fra andagtsbogen ”For troen og livet”, Luthersk Missionsforenings Forlag, København 1936. (Sprog let opdateret).
Artiklen er fra Nyt Livs blad nr. 2-2023. Hele bladet kan læses her.
Udgivet af
Martinius Svaabeck
Martinius Svaabeck (1864-1936) var forkynder i Luthersk Mission.