Hvorfor ikke mig, Gud? – Hvorfor netop mig, Gud?
Det er spørgsmål, som ofte dukker op i mine tanker. For nylig mødte jeg dem igen under en prædiken af Leif Rasmussen om den syge ved Bethesda dam (Joh 5,1-18). Det er en beretning, som altid har gjort et stort indtryk. Tænk at der var et sted, hvor man kunne få helbredelse for, hvilken sygdom man end led af. Fantastisk! Og så den her stakkels mand, som alligevel var uden chance, fordi der altid var en anden, som kom først ned i vandet og blev helbredt. Hvorfor ikke mig, Gud? Lige derhenne er redningen. men jeg kan ikke selv nå derhen.
Uden sammenligning i øvrigt, kender jeg lidt til den længsel og frustration, som kan ligge i sådan et spørgsmål. Gennem mange år, ja lige fra min tidlige ungdom, har dagene ofte været præget af træthed, hovedpine, smerter og uro uden nogen medicinsk begrundelse – og dermed uden mulighed for medicinsk behandling. Hvor ofte har det spørgsmål ikke brændt sig ind i mine tanker – hvorfor ikke mig, Gud? Hvorfor helbreder du ikke mig?
Men er det ikke også sådan for dig? Er der ikke altid forhold, hvor vi let sammenligner os med dem, som er fri for de forhold, som vi selv kæmper med og tænker: Hvorfor kan jeg ikke have det på samme måde som dem? Hvorfor ikke mig, Gud?
Og så en dag sker underet – eller måske rettere – går det op for mig, at underet allerede er sket. På Golgata gjorde Jesus det, som har altafgørende betydning for mig. Tænk, han gjorde det for mig! Hvorfor netop for mig? Helt ufortjent må jeg tage imod den underfulde frelse, som Jesus betalte så dyrt for. For mig!
Så står man her i spændingsfeltet mellem de to spørgsmål. Vender jeg blikket mod mig selv og de forhold, som er omkring mig, fyldes jeg let af spørgsmålet: Hvorfor ikke mig? Vender jeg derimod blikket mod Jesus og al den rigdom, som jeg ejer i ham, vendes spørgsmålet på hovedet. Hvorfor al den nåde, al den kærlighed, al den fred og alt det håb – netop til mig? Jeg har jo ikke fortjent det, og kan aldrig fortjene det.
Det er nu mit ønske. At spørgsmålet ”hvorfor netop mig?” altid må have overvægten. At blikket må rettes mod Jesus, mod nåden og mod det hjemland, som venter alle dem, som ser op på Jesus, det blødende Guds lam – for dig! Så tændes lovsangen i hjertet.
Du forvandlede min klage til dans,
du tog min sørgedragt af mig
og klædte mig i glæde.
Derfor vil jeg lovsynge dig uden ophør;
Herre min Gud, for evigt vil jeg takke dig.
(Salme 31,12-13)
Udgivet af
Anders Larsen
Anders Larsen, IT-pedel, Gilleleje.