Og der lød en røst fra himlene: “Dette er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag!” (Matt 3,17).
Vi har alle tusindvis af gange tænkt på Kristi pine og død. Vi har år efter år læst hans lidelseshistorie. Vi har måske også følt os lykkelige og frelste ved sådanne lejligheder. Men lad os alligevel endnu en gang forsøge at standse op for, hvad det var, der skete på Hovedskalstedet, på Golgata.
Hvem var den mand, der hang der på et kors mellem to røvere? Flere tusinde har hængt der som ham; de er døde, begravede og glemte. Men han, der hang på korset på Golgata, han var Guds elskede søn, han var Gud, velsignet i evighed, ”han, som er over alt og alle, Gud være lovet til evig tid! Amen” (Rom 9,5).
Hvorfor hang han der? Jo, det gjorde han, fordi alt skulle samles i ham, både det himmelske og det jordiske (Ef 1,10), fordi Gud ville forsone verden med sig selv og således ikke tilregne menneskerne deres overtrædelser (2 Kor 5,19). Da Gud og mennesket mødtes, blev der rejst et kors på Hovedskalstedet.
Ja, hvorfor hang han der? Tusindvis har hængt der som ham. Men med disse mange har jeg ikke noget fællesskab. Men han – Jesus – han bar min synd (Es 53,5).
Min menneskelige natur gør synd og er syndig og ugudelig, lige så automatisk som når jeg spiser og drikker, sover og står op. Det hører til min natur. Hvis ikke Guds Ånd taler til mig, så opfatter jeg det ikke, og det betyder ikke noget for mig. Men min synd og ugudelighed drev ham i døden. Det førte ham op på korset. Og jeg har hørt om det så mange gange. Det er blevet så velkendt og selvfølgeligt for mig. Det er så let for mig at sige ”Herren Jesus døde for verdens synder”, det er kendt stof for mig. Men prøv en gang at sige: Herren Jesus døde, fordi Simon Röstin har gjort og gør så meget synd. Hvis jeg ser ind i mit eget hjerte, så ser jeg så megen elendighed. Og selvom jeg ved, det er sådan, så kan jeg stadig blive forbløffet over, at jeg er den, jeg er.
Hvem mærker gennem mit liv, at jeg har set Herren Jesus på korset? Hvor forfærdeligt. Men det var for denne elendighed, denne urenhed, ja netop for denne synd og skyld, at Herren Jesus døde. Det drev ham til korset, det tvang ham ned i dødsriget for mig, for Simon Röstin.
Elskede, ukendte ven, som læser dette, se ind i dit eget hjerte og se, hvad der findes der. Det, du ser der, det er det, der drev Herren Jesus i døden på korset.
Det flyver så let over vore læber, at Jesus døde for verden. Men det betyder også helt konkret, at det var for dig, for den synder du er, uanset hvilket navn du bærer, at han på korset ved sin død sonede dine synder. Det var ham, der hang der, det var Gud, Sønnen og Frelseren.
Du, du, du som læser dette, du er købt med Jesu blod. Du er frelst, købt og vundet fra alle synder, fra døden og Djævelens magt til at være et Guds barn, en Herren Jesu broder, en himmelarving. I Jesu død og blod tænkes der ikke et øjeblik på, hvad du har gjort, eller hvordan du er i dig selv. Du kan være et offentligt kendt pænt menneske, eller du kan være en prostitueret. Lige meget hvad så er der frelse for dig ved Jesu blod, og du kan være et barn af Gud ved blot at tage det, Jesus har gjort for dig. Men du kan miste det hele ved ikke at tage imod.
Men du, som læser dette, du er jo stadig i nådetiden. Du er stadig i denne verden, hvor det hedder: ”Om I dog i dag vil lytte til ham” (Hebr 3,15).
Og så er alle mine tanker der alligevel. Men disse tanker kan hverken ophæve eller ødelægge det faktum, at jeg, når jeg er i Jesus Kristus, altid er Guds elskede barn (2 Kor 5,17). Lever jeg, så lever jeg ikke for mig selv. Dør jeg, så dør jeg ikke for mig selv, men for ham, som har elsket mig og givet sig selv hen for mig (Gal 2,20).
Oversat og bearbejdet af Thorkil Ambrosen
Fra bogen ”Guds rike” af Simon Röstin, 1931.
Udgivet af
Simon Röstin
Simon Röstin (1898-1982), missionær i Etiopien for Bibeltrogna Vänner 1923-1936. Sognepræst i Norra Åsum ved Åhus i Sverige 1940-1967.