For jeres planer er ikke mine planer, og jeres veje er ikke mine veje, siger Herren; for så højt som himlen er over jorden, er mine veje højt over jeres planer (Es 55,8-9).
Når vi møder store og alvorlige ting i vore liv, som f.eks. hvis vi selv, vores familie eller nære venner rammes af kræft eller anden alvorlig sygdom, så bliver vi meget berørte og siger sikkert ”åh nej”, fordi det menneskeligt set ikke er en behagelig oplysning. Og der bliver råbt, tryglet og bedt til Gud om, at han må gribe ind for at lindre, trøste og helbrede, men uanset det runger det i vort indre: ”Hvorfor, Gud?” Dette sker også, selv om vi godt ved, at vi i bønnen Fadervor har lært af Jesus, at vi skal bede ”ske din vilje”.
I sangen ”Hvor underlig er du i alt, hvad du gør! Hvem kan dine veje forstå?” synger vi ordene: ”Den vej du mig før’, for mig er den bedste at gå.” Og i sangens sidste vers lyder det: ”Så bier jeg stille tilfreds med din vej, indtil alle ’hvorfor’ får svar” (LT 412).
Det er en meget trøsterig sang, men også en udfordrende sang. Gud trøster os og fører os ad rette veje, men at forstå hvorfor vi bliver ramt af snart det ene, snart det andet tunge og svære, det passer ikke os mennesker, og derfor lyder det stadig i vort indre: ”Hvorfor, Gud?”
Men Guds ord siger til os: ”Sæt dit håb til Herren, og følg hans vej” (Sl 37,34).
Og i sangens sidste vers lyder det da også: ”Mit herlige håb det er grundet på dig, en arv uden lige jeg har.”
Sangforfatteren har med garanti også haft sine mange ”Hvorfor, Gud?”. Men han har også hvilet i, hvad Guds ord siger, som f.eks. Sl 37,34 og Es 55,8-9. Denne ro og tryghed i at stole på, hvad Gud siger til os, den får vi fra Gud gennem Helligånden, som åbenbarer for os, at vi kan hvile trygt i og stole på, at Guds veje er højt over og meget bedre end vore planer, ønsker og tanker.
Men selv om Guds ord viser os, at Gud er suveræn og højt hævet over os og altid handler med os til det bedste, så kan vi ikke lade være med igen og igen at spørge: ”Hvorfor, Gud?”
Stående i disse svære situationer må vi erkende, at vi har det svært med ikke at se på tingene i vores eget snævre perspektiv. Gud, hvorfor handler du sådan? Du har jo al den magt, der skal til for at helbrede, lindre, ja magt til at holde i live. ”Hvorfor, Gud? Handler du ikke til det bedste for mig?” siger vi, fordi vi ikke kan forstå, at Gud ikke gør det, som er bedst for os, når vi ser det med vore egne øjne.
Når Guds ord siger, at hans veje, altså hans handlemåde med os mennesker, er højt over vore planer, ønsker og meninger, så skal vi forstå ordet ”højt” som noget, der er uendeligt bedre end vore menneskemeninger.
I Bibelen er der mange steder, hvor vi kan læse, at Gud er højt hævet over et menneske. Nogle enkelte eksempler på det skal trækkes frem her.
I Sl 8,4-5 står der: ”Når jeg ser op mod himlen, dine fingres værk, månen og stjernerne, som du satte der, hvad er da et menneske, at du husker på det, et menneskebarn, at du tager dig af det?”
Vi kan tænke på, da Gud delte Det Røde Hav, så der blev banet en vej midt gennem havet, fordi det var Guds plan (2 Mos 14,21). Det var også Gud, der sagde: ”Sol, stå stille i Gibeon, og måne i Ajjalons dal” (Jos 10,12). Og Gud sendte en engel til Peter, der sad fængslet med lænker, men lænkerne faldt, og han gik forbi fangevogterne og ud gennem en åben jernport til det fri (ApG 12,6-10). Men det var også Guds plan, at Jacob skulle henrettes som martyr (ApG 12,2). Flere eksempler på Guds suveræne kraft og visdom kan vi finde i Bibelen. Er det forståeligt for os mennesker? Nej, det er det ikke, for Guds plan er ganske anderledes end vore planer og meninger.
Gud har tilladt og tillader, at nogle af hans troende og trofaste tjenere blev og bliver udsat for frygtelige ting, når vi ser det med menneskeøjne. For vi synes umiddelbart, at Gud da bare kunne have grebet ind og forhindret det. Men i disse situationer får vi lov at opleve noget andet, nemlig at Gud handler efter sine egne planer. Og vi kan altså i Bibelen læse, at Guds planer er ikke vore planer, nej de er højere, end hvad vi kan se og forstå.
”Hvorfor, Gud?” Hvorfor er det sådan?
Vi får ikke her på jorden et fuldt svar på det, men måske et glimt af det, når vi læser i Rom 8,28, hvor Paulus siger: ”Vi ved, at alt virker sammen til det gode for dem, der elsker Gud, og som efter hans beslutning er kaldet.”
Gud bruger i vore øjne voldsomme og ubehagelige ting, men han gør det for at forme os og for at forny vort sind, fordi han vil, vi skal søge ham og tage imod hans nåde, tilgivelse og frelse.
Vi stiller mange gange spørgsmålet: ”Hvorfor, Gud?” Det gør vi, fordi vi her på jorden ikke har evnen i os selv til at forstå Guds planer og handlemåder. Men én ting kan vi: Vi kan lytte til Guds ord og bede om, at Helligånden må forklare det for os; det ord, som siger, at Guds plan ikke er vores plan, og Guds veje er højt over vore planer og ønsker.
Der vil være mange ting, vi ikke kommer til at forstå, så længe vi er her på jorden, men hjemme i Guds herlighed, der vil der være svar på alle vore ”hvorfor”.
Udgivet af
Thorkil Ambrosen
Thorkil Ambrosen, Hillerød, cand. agro.