Hvordan er den frelsende tro?

Svar:

Tak for dit spørgsmål.

At holde Guds ord for sandt, sådan som det kommer frem i dit spørgsmål, er, når troen bare er kundskab om Gud, Kristus og evangeliet, og dette udelukkende har givet en forstandsmæssig erkendelse og antagelse af, at Guds ord om Jesus taler sandt – en erkendelse og en viden, som man udelukkende forholder sig teoretisk og bedømmende til, som en forstandssag.

Hvis man blot har en viden om, at Jesus er verdens frelser, og holder dét for at være sandt, og ikke opnår andet ved Guds ord end at udbygge sin teoretiske kundskab om Jesus, så er man i det forhold, hvor man ”holder Guds ord for sandt”. Det er et forhold, hvor man tror om Jesus – og det er der ikke frelse ved.

Noget helt andet er at tage sin tilflugt til Jesus som sin personlige frelser og lade sin evige skæbne være Guds løfter om Jesus i vold. Her tror man på Jesus. Og Gud har givet løfte om frelse ved det.

Men hvordan skaber Ordet troen i hjertet? Hvordan giver Ordet overbevisningen om, at Gud taler sandt?
Vender du dig som en fortabt synder til Ordet for at finde frelse, da vender du dig til et ord, som bærer livet i sig. Søger du i Guds ord for at finde frelse, er du under Guds løfter, som siger, at troen kommer af det, som høres (Rom 10,17).

Hvordan går det til?

Det evangelium, du møder i ordet om Jesus, er budskabet om, at Jesus har sonet din synd – netop din synd. Troen kommer til dig, ved at du hører evangeliet. Hører budskabet om, at Jesus – en anden end dig selv – har opslugt Guds vrede over din synd og lovens fordømmelse over dig.

Han har skaffet din synd bort fra Guds åsyn!

Jesus gjorde dit regnskab op på Golgata, og så hører du, at alt det Jesus har gjort, alt det, som han er: Det har du gjort. Alt det er du i Guds øjne.

Hvis du afviser det i vantro, skaber det ikke tro i dit hjerte.

Men hvis du hører det og tænker: Dét er for fantastisk, alt for godt til at være sandt – så fortæller det, at Ordet er begyndt at virke i dit hjerte.

Når du hører alt dette, så kommer Helligånden dig nær, og så virker han det i dit hjerte, at du begynder at høre dig ind i det. Du begynder at ane, at det gælder dig. Det tænder en indre fortrøstning, en hjertets tillid i dig. Du kan måske sidde med en undren, som vokser frem i dit sind: ”Jamen så er der jo håb for mig.”

Vend dig igen og igen til evangeliet, ellers glider det fra dig – du har brug for, som en hellig repetition, at fordybe dig i løfternes tilsagn og bekræftelser på, at alle løfter gælder dig, og at du med dit håb vendt mod Jesus ejer alt til frelse.

Her bærer Helligånden ved Ordet en overbevisning ind i dit hjerte om, at Gud taler sandt.

Nu er det en hjertesag for dig, for det gælder liv eller død for din sjæl.

At holde Guds ord for sandt er derimod ingen hjertesag. Her gælder det ikke liv eller død for din sjæl. Det er blot en forstandsmæssig erkendelse.

Jeg vil slutte med det citat af Søren Kirkegaard, som Øivind Andersen tager frem på side 51 i Livets Brød:

”Det er ingen sag at tro, at et tov kan bære 100 kg. Du kan sætte det fast i taget og hænge et 100 kg. lod i det, så ser du, at tovet kan bære 100 kg. Så kommer der en mand og tager det samme tov, binder det om livet på dig og fører dig op på Domkirkens tårn i København. Nu vil han hænge dig ud fra tårnet i tovet. Da bliver det ikke let for dig at tro, at det holder! For da er dit liv afhængig af dette tov.”

Det giver et klart billede af, hvordan man med lethed kan tro om, hvad tovet kan bære, men at det er noget helt andet – når man med livet som indsats skal kaste sig tovets bæreevne i vold.