Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Hvor er Jesus?

Om at have de rigtige meninger og det rigtige liv - men mangle det vigtigste.

Kender du fornemmelsen? Man er sammen med en gruppe unge. De har de rigtige synspunkter. De siger de rigtige ting. De siger dem på den rigtige måde. I det ydre er der ikke noget i vejen. De hverken drikker eller lever sammen uden at være gift. De er også villige, når der kaldes på deres indsats. De bekender sig som kristne blandt ikke-kristne og vidner gerne for andre om deres tro.

Men hvor er Jesus?

Du kan mærke, at der er noget, de mangler. Flere af dem er opvokset i kristne hjem, andre kom med igennem søndagsskole, juniorarbejde, ungdomsarbejde. Kort sagt, de har bag sig nogle, som glæder sig over den vej, de går. Man vil så nødigt, at de skal komme ud i noget skidt. Ved ungdomsmøder står de frem og opfordrer kammeraterne til at vidne mere, læse mere i Bibelen og bede mere. Man mærker, at de vil det rigtige.

Men hvor er Jesus?

Hvordan er de blevet sådan? Det hænger sammen med deres åndelige opdragelse. De har hørt, at Jesus har båret alle deres synder, og at de selv intet skal gøre. De har hørt, at de kun skal sige ja til Jesus. Og det har de gjort. Så følger et kristenliv efter Guds vilje. Det har de ikke klaret endnu. Det er her, deres problem ligger. Det kniber med frimodighed, når man ikke er i flok. Det kniber med bibellæsning, det kniber med bøn – dog, de er på vej!

Men hvor er Jesus?

Lad os antage, at en ung kristen gjorde alt, hvad man opfordrede ham til i vidnesbyrd og prædiken. Hvad ville han så blive? Et vældigt eksempel, som havde orden i såvel sit menneskelige liv som sit åndelige liv. Han ville blive en kristen, som man ville sige utroligt meget godt om. Hans kammerater ville tænke: Bare jeg var som ham! Men Guds ord ville bedømme ham anderledes. Det ville til hans liv stille spørgsmålet:

Men hvor er Jesus?

God, kristelig, overkommelig – eller næsten overkommelig – moral har erstattet forkyndelsen af Guds tilintetgørende lov. Hjertet såres, men det sønderknuses ikke. Munden klager, men den lukkes ikke. Mennesket erkender sin skrøbelighed, men det bliver aldrig for alvor strafskyldigt over for Gud. Under en moraliserende forkyndelse i hjem, missionshus og kirke kan man godt se, at man ikke er, som man skulle være, men man kan alligevel nogenlunde klare sig. Så længe det er tilfældet, erkender man sig aldrig for alvor fortabt. Og det er kun den fortabte, der søger fortabtes frelser. Det er kun ham, som råber:

Hvor er Jesus?

Hvis Jesus skal blive levende for et menneske, da sker det ikke ved, at du alene forkynder Jesus for ham. Ved det kan du godt få ham til at få sympati for Jesus og sige ja til Jesus. Men du får ham aldrig til at modtage Jesus i hjertet. Han kan ikke gøre det, før han er blevet sulten. Den mætte forkaster honning – Ordsp 27,7. Der er mange i vore forsamlinger, som er trætte af evangeliets honning. Det er de, fordi forkyndelsen af Guds lov ikke har dømt dem til døden og gjort dem sultne.

Hvor er Jesus?

Når forkynderen mærker tørsten efter Jesus, så forkynder han anderledes om ham. Han kommer nemlig selv i nød. Han bliver klar over, at han står i en tjeneste, hvor hele hans duelighed er fra Herren. Han må modtage og få alt fra ham. Det var han også klar over før, men nu er det blevet virkelighed. Han drives selv til Jesus. Og han begynder at tale som et menneske, der ikke alene har mødt Jesus, men som en, der dagligt omgås ham. Prædikanten har fået en tørstende sjæl.

Hvor går vejen?

Tilbage til loven. Tilbage til den i hjemmet. Tilbage til den i missionshuset. Tilbage til den i kirken. Tilbage til tugtemesteren til Kristus. Vore forkyndere må låne røst til et budskab, som knuser, døder og fører til Helvede. De må følge fædrenes råd, når de sagde: Før ikke for hurtigt den anfægtede ud af sørgehuset. Uden forkyndelse af loven får vi ingen vækkelse. Men lyder den i Åndens kraft, da lyder spørgsmålet fra manges hjerter: Hvor er Jesus? – Og da er opvågningen, da er vækkelsen begyndt. Da kan Jesus holde sit indtog i sønderknuste hjerter.


Fra Båndet nr. 4-1980.


Artiklen er fra Nyt Livs blad nr. 1-2021. Hele bladet kan læses her.


Takket være et samarbejde med Lumi Radio Aalborg kan denne og andre artikler også høres i lydudgave, indtalt af Inge Lise Schmidt.
Evt. fejl i lydfilen kan meldes til lumi@lumiradio.dk eller tlf. 5192 4628 (husk at angive minuttal for fejlen).

Lyd

Åbn lyd i nyt vindue
Downloads

Downloads

  • Lyd