O dyb af Guds rigdom og visdom og kundskab! Hvor uransagelige er hans domme, og hvor usporlige hans veje! For ”hvem kender Herrens tanker, eller hvem kan være hans rådgiver? Hvem har givet ham noget først, så han må gøre gengæld?” Thi fra ham og ved ham og til ham er alle ting. Ham være ære til evig tid! Amen (Rom 11,33-36).
Det er simpelthen nogle fantastiske vers, man kan ikke andet end lovprise vores Gud, når man læser det!
I flere måneder efterhånden har det mørke vejr med regn og sjask været en del af hverdagen, men netop i dag tittede et lyst og dejligt skær gennem skylaget; skønt at se, den var der endnu, solen!
Vi gør hver dag brug af Guds gode gaver til os mennesker. Vi har brug for lys; uden det fungerer vi ikke.
Lad os sige, at du havde en plante, der ikke ville blomstre og så noget miserabel ud, og jeg så tog over til dig for at se på den. Jeg kom ind i dit hus, men kunne ikke finde nogen planter, jeg kiggede i stuen, ingen plante, ovenpå, ingen plante, i køkkenet, ingen plante.
”Jamen hvor er den?” ville jeg så nok spørge. Og så viste du mig hen til kosteskabet, hvor den stod i mørket.
Da tror jeg nok, at jeg med min lange uddannelse inden for landbrug og planteavl ville forklare dig, at: Den mangler lys!
Gud opretholder vores liv, dag for dag.
Hvilket dyb af Guds rigdom, visdom og kundskab har vi ikke! Herren overøser os med alt fra sit skatkammer.
Vi kan så nemt komme til at opføre os som om, det er Gud, der har brug for os. Som om Gud burde være taknemmelig for, at vi – med al vores kundskab og indsigt – er på hans side og har givet os selv til ham. Vi tror, vi kan tilføre Gud en masse godt.
Men vi har intet, vi kan bidrage med, over for Gud. Alt er blevet til ved ham! Vi kan ikke engang trække vejret en enkelt gang, uden at han er i det. Intet, absolut intet, kan vi gøre. Han har skabt alt.
Det er vel efterhånden et års tid siden, jeg havde en samtale med en, som var optaget af alt det, som vi kan uden Guds indblanden. Hans konklusion var, at det nok kunne ”presse Gud”, for nu skaber vi jo selv det, vi skal bruge. Der er jo ikke meget brug for Gud, når jeg kan klare det selv.
Jeg sagde, at hvis Gud ikke havde skabt verden så perfekt, ja så ville der ingenting være. Heller ikke os, der nu sad her.
Der gik et stykke tid før jeg mødte ham igen. Da var jeg bedre forberedt – jeg havde søgt svar i Bibelen (det kan varmt anbefales hvis man vil vide mere).
Jeg citerede fra Job 38, som er Herrens tale til Job, og efterfølgende Jobs svar.
Hvem er det, der med uforstandige ord formørker det, jeg har bestemt? Spænd bæltet om lænden som en mand, og giv mig svar, når jeg spørger dig! Hvor var du, da jeg grundlagde jorden? Fortæl det, hvis du har forstand til det! Hvem bestemte dens mål – det ved du vel? Hvem spændte målesnoren ud over den? (…)
Har du nogen sinde beordret morgenen frem, anvist morgenrøden dens plads? (…)
Har du været ved havets kilder, har du vandret på urdybets bund? Er dødens porte blevet åbenbaret for dig, har du set mørkets porte? Har du givet agt på jordens vidder? Fortæl det, hvis du ved, hvor stor den er. Hvor er vejen til lysets bolig, og hvor har mørket sit hjem?”
Sådan bliver det ved og ved, til Job til sidst svarer i kapitel 40, vers 4-5:
”Nej, jeg er for ringe, hvad skal jeg svare dig? Jeg lægger hånden på munden. Én gang har jeg talt, jeg tager ikke til orde igen, to gange, jeg fortsætter ikke.”
Gud er stor.
Mon ikke vi skulle bøje os ind under Guds ord og sige: Jeg kan ikke svare dig en af tusinde.
Thi fra ham og ved ham er alle ting. Ham være ære til evig tid. Amen.
Udgivet af
Torben Bitsch
Torben Bitsch, pedel, Videbæk. 51 år, gift med Bente og har 3 børn.