Hvil i nåden!

Sange med hjertet XXIII

Nogle sange bliver til stor hjælp. Måske sætter de ord og billeder på lige netop min situation. Måske rummer de en forkyndelse eller et vidnesbyrd, som lige netop jeg har brug for. Så synger man med – af hele hjertet! I denne serie beder vi forskellige mennesker fortælle om en sang, der betyder noget særligt for dem – til trøst og opmuntring for os alle.

Jeg hviler i nåden hos Himmelens Gud,
som sendte sin søn med det salige bud:
at synden er sonet, at alt er fuldbragt.
Med det har han tegnet den evige pagt.

Jeg hviler i nåden, og så har jeg fred
i ham, som har sonet min synd i mit sted.
Han opretted alt, som i faldet gik tabt,
forløste igen det, som han havde skabt.

Jeg hvilen i nåden med alt det, jeg har,
med nutid og fremtid, med alt det, som var.
I nåden min synd og min fortid er glemt,
i glemselens hav helt begravet og gemt.

Jeg hviler i nåden ved Golgatas værk:
om troen er lille, gør nåden mig stærk,
for nåden er større, hvor synden er stor.
Jeg hviler i nåden i tro på Guds ord.

Jeg hviler i nåden i morgenens gry,
er tryg gennem rejsen mod Himmelens by.
Når solen går ned, og han sender mig bud,
jeg hviler i nåden derhjemme hos Gud.

Det salige bud – for døve øren?

Jeg stødte på denne sang på Youtube i efteråret¹, og den fangede min opmærksomhed med det samme. Det er Torstein Lindhjem, der har skrevet sangen, og Per Tveten har skrevet melodien.

Jeg tror, vi er mange, som har fået dette fortalt: at frelst af nåde er ikke noget, du kan eller skal føje til ved dig selv. Det er noget uden for dig, du har egentlig ikke noget med det at gøre, og samtidig har det alt med dig at gøre.

Men gang på gang går det sådan, ligesom i skolen, at ørene lukkes ganske stille i (her taler jeg selvfølgelig helt for mig selv), og du forsvinder ind i dit eget.

Sådan også når du lytter til forkyndelse.

Du kan sidde på bænken og lytte til, at nåden kan du hvile i, og du får den ufortjent af Gud.

Straks efter du har fået dette fantastiske budskab ind over dit liv, starter du op med forbedringsprojekter af forskellig slags.

Jeg må da gøre noget selv for at hjælpe Jesus, for det er jo ikke sikkert, han kan klare det selv. Jeg må gøre noget selv, nu må jeg med i bestyrelsen, være leder i en eller måske flere klubber, besøge de ældre på plejehjemmet, gå på husbesøg, for ligesom at stå godt for Gud, ja jeg er jo frelst, men det er altid godt at have lidt i godteposen over for Gud på dommens dag …

Det er alt sammen gode ting, men udført på et forkert grundlag.

Er du familiefar eller mor og kører på med alt det, så kommer familien til at lide under det, og så er der ingen velsignelse over det. Der er flere eksempler på, at ægteskaber ikke har holdt til det.

Men skal vi så intet foretage os?

Jo, det skal vi da. Gud vil, vi skal arbejde hårdt og frembringe noget godt med vores hænder.

Fyld din kone og dine børn med al din kærlighed og omsorg, eller andre, hvis du bor alene.

Men allervigtigst er dog spørgsmålet: Er du i stand til at være alene med Gud? Brug tid på at være stille for Gud. Sørg for, at alt elektronik er slukket omkring dig, så du ikke bliver forstyrret i din bøn til Gud.

Gud sendte sin søn med dette helt fantastiske budskab: at han har sonet al din synd, så alt det, du skal, er at komme til ham med din synd. Kommer du til Jesus med din synd, så har du evigt liv i Guds rige. Han har sluttet pagten; den pagt, som sætter dig fri.

Forløsningen

Sangen fortsætter i vers to med den tro, du har på Jesus, og at du hviler i hans nåde mod dig.

Det har en eneste grund: nemlig at Gud har lagt det alt sammen på sin søn. Lige fra faldets dag og helt indtil han kommer anden gang – Jesus har fået lagt al synd på sig.

Tænk, al synd fra alle mennesker, til alle tider, også synd, der ikke er begået endnu.

Ikke bare har han fået den lagt på sig, han har også givet sig selv som offer for det alt sammen, for at du og jeg kan leve det evige liv hos Gud, som var planen helt fra begyndelsen.

Han blev hånet for dig.

Han blev pisket for dig.

Han led korsets død for dig.

Men han opstod også for dig!

Han forløste os.

Denne forløsning – hvor jeg dog elsker det ord!

Du er løst fra din synd og din skyld. Du er løst – synden er taget fra dig, den er ikke din mere! Synden kan dukke op igen og igen, men den er ikke din mere.

Når den så alligevel dukker op, og Satan stikker sit grimme ansigt frem og vil lægge det ene og det andet på din samvittighed, kan du med frimodighed sige til ham: Fjern dig! Jeg hører Jesus til, og der har du ingen adgang.

Nådehavet

Jesus har taget din synd, sonet den og kastet den i ”glemselens hav” (v.3) – det vil sige: i nådehavet! Glemselens hav – nådehavet – vidunderlige ord! Nok er synden stor, men nåden er større.

At få kastet sine synder ned i dette nådehav – hvilken salig stilling det er! At være en fortabt, som knæler ved Jesu kors og i anger og bod får sine synders fulde tilgivelse.

Måske er du netop nu i en situation, hvor der er noget, som bliver ved at martre dig, selvom du har lagt det over til Gud. Svigt over for børn, ægtefælle, forældre osv. Så opsøg en præst, en forkynder eller en kristen bror, og læg det sammen frem for Gud.

Det er verdens bedste stilling at sidde ved Jesu fødder og være gennemlyst af ham. Hvis du ikke finder ind under den nåde og får et møde med Jesus, så er du fortabt, og du går også fortabt, selvom du så aldrig så meget fordyber dig i forbedringsprojekter af forskellig slags.

Vi har hørt det her mange gange sikkert; men som den fortabte søn vendte hjem og fik tilgivelse, sådan må også du hele dit kristenliv her på jord hver dag leve af den hellige Gud Faders nåde som den, du er, nemlig en fortabt synder, som får alt for intet.

Du må være klar på din stilling, så du er optaget af dagligt at søge Gud – ellers vil ordet om korset miste sin kraft i dit liv.

Hvil i nåden i tro på Guds ord

Hver dag du står op, og hver dag du går i seng, er nåden den samme. Så længe det er i dag.

Når han kommer med dom, er det for sent, da er nådens tid forbi.

Gud forandres ikke, så hvad end du kommer ud for igennem din dag eller dit liv, er han konstant den samme.

Han er den samme, når du sidder i vandkanten med din kæreste eller ægtefælle, og bølgerne skvulper op over tæerne. Han er den samme, om I glædes over, at der er en ny pode på vej. Han er den samme, når kvalmen fra den sidste kemobehandling melder sin ankomst, og man mærker giften gøre sit indtog i kroppen. Han er den samme, om du er 1 dag eller 110 år gammel.

Han er den samme, når du sidder i dit lønkammer i nød og klage eller i din fryd over, at en nådig Gud har givet dig sit ja.

Han er konstant den samme.

For os alle kommer den dag, da vi for sidste gang her på jord kysser vores ægtefælle, børster vores tænder, leger med vores børn, trækker vejret.

Som der står i det sidste vers i sangen: ”Når solen går ned, og han sender mig bud …”

Jeg længes efter den dag. Ikke fordi jeg skal forlade dem, jeg er i blandt her på jord, men fordi jeg skal helt hjem, der hvor vi egentlig var tiltænkt at være, i Herrens favn.

Gud er nu ikke længere vred

”For alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud, og ufortjent gøres de retfærdige af hans nåde ved forløsningen i Kristus Jesus” (Rom 3,23-24).

Glem ikke, når der nu er skrevet så meget om, at Gud er nådig, at han så ikke er vred.

Der står i Romerbrevet 1,18, at ”Guds vrede åbenbares fra himlen over al ugudelighed og uretfærdighed hos mennesker, der undertrykker sandheden med uretfærdighed”. Og i Johannesevangeliet 3, vers 36, kan vi læse, at ”den, der tror på Sønnen, har evigt liv; den, der er ulydig mod Sønnen, skal ikke se livet, men Guds vrede bliver over ham”.

Men på Golgata rammer Guds vrede sonofferet, Jesus. Han tager vores straf, og alene ved denne straflidelse bliver Guds kærlighed en tilgivende og nådig kærlighed.

Til slut et ord fra Efeserbrevet kapitel 2, vers 4-5:

”Men i sin rige barmhjertighed og på grund af den store kærlighed, han elskede os med, gjorde Gud os, der var døde i vore overtrædelser, levende med Kristus – af nåde er I frelst!”

”Når solen går ned, og han sender mig bud, jeg hviler i nåden derhjemme hos Gud.”

For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv – gaven er Guds.

Denne gave, der bliver givet dig – hvad gør du med den?

Det er afgørende for dig.

”For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv” (Joh 3,16).

Dér har du gaven: Han gav sin søn for dig. For at du kunne leve.

Lev for ham, som har givet dig alt.

Lyd

Udgivet af

Torben Bitsch

Torben Bitsch, pedel, Videbæk. 51 år, gift med Bente og har 3 børn.