For at være i stand til at høre kræver det, at den, der vil sige noget til dig, har din opmærksomhed.
Min kære morfar sagde tit og ofte “hør dog efter dreng”, når han var ved at fortælle mig noget, som lå ham på sinde at få sagt, og han kunne se, at der var ingenting af det, han sagde, der sev ind, fordi jeg havde mine tanker et helt andet sted.
”Troen kommer altså af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord” (Rom 10,17).
Man kan have ringe lyst til at høre, og derved går man glip af den nåde, som Gud i sin godhed vil skænke dig. Eller måske din gudstjeneste er udeblevet, og Djævelen med snedighed og næb og klør har fået dig lullet godt og grundigt i søvn, så han derved hindrer dig i at høre. Han er utrættelig i at forføre og forvirre Guds børn.
Du må være dig meget bevidst hengiven til Guds livgivende ord og der finde fred og frelse for din sjæl.
Hvilken nåde det er, når vi lider, strider og holder ud i kærlighed til Gud og hans ord. Du bliver udsat for prøvelser af mange slags. I lignelsen om sædemanden står der: ”De på klippen er dem, som med glæde tager imod ordet, når de har hørt det; men de har ikke rod, de tror kun til en tid og falder fra, når prøvelser sætter ind” (Luk 8,13).
Prøvelserne behøver ikke nødvendigvis være modstand af forskellig art, men tit og ofte er det medvind og gode tider, der er med til at aflive vidnesbyrdet om en fuldbragt frelse i dig. Her taler jeg af bitter erfaring.
Hvor er det vigtigt, vi har gode kristne søstre og brødre, som holder øje med og beder for en. Må vi våge over og bede hinanden ind under Guds nåde. At de, som skal prædike og forkynde, må blive ved med utrætteligt at formane i tide, irettesætte med stor kærlighed og omsorg, og vedbliver at kultivere en forsømt jordbund.
På nåden i mit hjerte jeg stolede en tid,
men snart ved syndens smerte jeg tabte freden blid.
Jeg var kun velfornøjet, når rørt jeg følte mig,
men var jeg mindre bøjet straks uro meldte sig.
Men Gud ske pris, som lærte mig fejlen at forstå
og gav mig i min smerte den grund at hvile på:
på nåden i Guds hjerte, som Jesus købt os har,
da han med korsets smerte vor synd og jammer bar.
Jeg føler ofte skiften, det stadigvæk slår om,
snart er jeg rørt af Skriften, snart kold og død og tom,
men jeg må nu betragte: Hos Gud det skifter ej,
ja rent jeg må foragte mit hjertes ja og nej.
Vel er min tro anfægtet, men er dog nu en tro;
afmægtig og vansmægtet jeg dog med den har ro.
Og kan jeg ret mig dølge (skjule) i Jesu Kristi død,
må kærligheden følge til buddet, som det lød.
Den ejendom, som købtes med Kristi dyre blod,
beseglet, da jeg døbtes, kun den er fast og god
den hviler på Guds hjerte og på det gavebrev
som under dødens smerte Guds søn med blodet skrev.
Nu er det vel deroven, det trøste skal mig her,
se opfyldt er nu loven og gaven givet er.
Mens vi endnu var fjender, vor Gud forsonet blev,
og hvad der end mig hænder, jeg tror Guds gavebrev.
“Jeg, der er fange for Herrens skyld, formaner jer da til at leve, så det svarer til det kald, I fik, med al ydmyghed og mildhed, med tålmodighed, så I bærer over med hinanden i kærlighed og stræber efter at fastholde Åndens enhed med fredens bånd: ét legeme og én ånd, ligesom I jo også blev kaldet til ét håb; én Herre, én tro, én dåb; én Gud og alles fader, som er over alle, gennem alle og i alle” (Ef 4,1-6).
Hold hinanden frem i bøn.
Sammen hjem.
Udgivet af
Torben Bitsch
Torben Bitsch, pedel, Videbæk. 51 år, gift med Bente og har 3 børn.