Dit navn er den eneste modgift mod døden. O vidste, ja vidste al verden det blot (Lovsangstoner nr. 49).
Som barn var et af højdepunkterne i missionshuset i Agerskov den årlige høstfest. Når man kom ind i huset, var man ikke i tvivl om, at der var høstfest. Bordene var dækket, og der var pyntet op med afgrøder fra markerne og haven. Kaffebordet fik et ekstra løft, som vi børn nød godt af. Sange bar præg af taknemmelighed for Guds omsorg. Efter prædikenen var der mulighed for at give en gave til Guds rige.
Et år husker jeg særligt. Da høsten var i hus, græd min far. Han græd, fordi høsten slog fejl. Årsagen kendte han – afgrøderne manglede vand, vand, vand. Han kunne ikke selv vande afgrøderne på marken. Kan man holde høstfest, når man græder?
I Lukasevangeliet kapitel 19,41 læser vi: ”Da Jesus kom nærmere og så byen, græd han over den.”
Høsten havde slået fejl – kun ganske få mennesker havde taget imod Jesus som deres frelser. Jesus kendte årsagen: ”Vidste blot også du på denne dag, hvad der tjener til din fred” (Luk 19,41). De fleste i Jerusalem vidste ikke, hvordan man fik fred med Gud, selvom de havde templet, hvor de kunne dyrke Gud. Jesus græder over dette, for han længes og brænder efter deres frelse.
I Lukasevangeliet kapitel 13,34 siger Jesus: ”Jerusalem, Jerusalem! du, som slår profeterne ihjel og stener dem, der er sendt til dig. Hvor ofte har jeg ikke villet samle din børn, som en høne samler sine kyllinger under vingerne, men I ville ikke.”
De ville ikke! Hvad ville de ikke? Komme til Jesus og få syndernes forladelse. Komme ind under blodet. I stedet ville de noget andet. Det, som millioner af mennesker arbejder på dagligt: at frelse sig selv – at rense sig selv – selv at skaffe fred med Gud. Sideløbende havde de også travlt med at lukke munden på dem, som var sendt med budskabet om det Guds lam, som bærer verdens synd. Tænk, kilden med levende vand, ønskede nogle at stoppe til.
”Hvordan får jeg fred med Gud?”
Når man læser i Bibelen, så er frelse og fred knyttet sammen med Jesus. Frelse og fred afhænger ikke af dit hjerte og din indsats for at leve som kristen. Det afhænger af, hvad en anden har gjort:
”Han blev straffet for at du kunne få fred” (Es 53,5).
”Da vi nu er blevet gjort retfærdige af tro, har vi fred med Gud ved vor Herre Jesus Kristus (Rom 5,1).
”For han er vor fred” (Ef 2,14).
Ved nadverbordet sad jeg en søndag med brød og vin – Jesu legeme og blod – i mine hænder. Så kom denne salme til mig: ”O Jesus, dit navn er en fæstning i nøden, min kæp og min stav og mit bjergfaste slot. Dit navn er den eneste modgift mod døden. O vidste, ja vidste al verden det blot.”
Der er bare ét navn, som frelser fra fortabelsen – det er navnet Jesus. Har du sagt tak? – tak at du fandt mig, tak at du vandt mig, tak at du bærer mig hele vejen hjem.
De fleste i vort land ved ikke, hvordan man får fred med Gud. Flere i vores menigheder slider med at finde fred med Gud.
Du, som kender freden – du, der kender Jesus – du, som har fået syndernes forladelse. Du må bede:
”Giv, Jesus, mig dit frelsersind for slægtens sorg og harm! Luk mig i dine smerter ind og gør mig stærk og varm! ”(Lovsangstoner nr. 347).
Udgivet af
Thomas Beck
Thomas Beck, viceskoleleder, Esbjerg