Han frelste os og kaldte os med en hellig kaldelse, ikke på grund af vore gerninger, men efter egen beslutning og af den nåde, som var givet os i Kristus Jesus for evige tider siden, og som nu er åbenbaret ved vor frelser Kristi Jesu tilsynekomst, ved ham, der tilintetgjorde døden og bragte liv og uforgængelighed for lyset ved evangeliet (2 Tim 1,9-10).
Det er fantastisk at synge sammen i den kristne menighed! Det er det i dag – og det har det været i hele kirkens historie.
Noget af det, der er en stadig kilde til opmuntring og trosstyrkelse for mig, det er at synge sange, der går meget langt tilbage i tiden – og så fornemme, at der møder jeg nøjagtig den samme glæde over Jesus, som bor i mit hjerte. Det er stort at møde brødre og søstre i Ånden, der levede i en helt anden tid og en anden kultur – men hvor evangeliet var deres livsbehov og hjertets største glæde.
Hør for eksempel her et eksempel fra en sang, der i sin oprindelige form går helt tilbage til det fjerde århundrede:
Offerlam med korsets stav,
skyldfri dybt i pinen sænket,
du besejred død og grav
ved den kraft, som Gud dig skænked;
Helvedes vælde, dødens magt
knust du har i støvet lagt.
(Fra “Almagt Gud, velsignet vær”)
Her møder vi et kendetegn på den kristne menighed op gennem hele kirkens historie: Vi kan ikke lade være med at synge, og der er én bestemt ting, vi ikke lade være med at synge om, for der er én ting, der bærer os: offerlammet, det skyldfrie offerlam, der knuste dødens magt og Helvedes vælde med korsets stav.
Det evangelium om fred med Gud i Jesus og evigt liv i ham, det er det, der bærer os, det er det, vi synger om, det er det, vi vidner om, for det kan vi ikke lade være med, og det har den kristne menighed aldrig kunnet.
Jeg synes, det er så godt at have en sangbog, hvor man kan gå tilbage og se: I det fjerde århundrede, der sang den kristne menighed om Lammet. I 1654, der sang den kristne menighed om Lammet. I 1874, der sang den kristne menighed om Lammet. I 1998, der sang den kristne menighed om Lammet.
Men helt tilbage til vores nytestamentelige skrifter har vi faktisk spor af de første menigheders sang. Og jeg har læst mig til, at de vers, jeg citerede til indledning, sandsynligvis er et brudstykke af en sang, der blev sunget i de allerførste kristne menigheder.
Så lad os prøve at læse igen, hvad man sang om dengang:
Han frelste os og kaldte os med en hellig kaldelse, ikke på grund af vore gerninger, men efter egen beslutning og af den nåde, som var givet os i Kristus Jesus for evige tider siden, og som nu er åbenbaret ved vor frelser Kristi Jesu tilsynekomst, ved ham, der tilintetgjorde døden og bragte liv og uforgængelighed for lyset ved evangeliet
En fantastisk lovsang!
Bøn: Kære Jesus, tak for, at sangen om dig, den går igen gennem hele kirkens historie, helt tilbage fra den første menighed. Jesus, lad os ikke komme bort fra evangeliet, men lad os synge det ind i hjerterne, også i vores tid. Lad os synge den sang, vi skal synge på den nye jord: Lammets sang. Offerlammets sang. For vi ved, at uden dig, Jesus, og uden dit offer for os, så var vi ingenting. Men med dig og med dit offer, så er vi nu Guds børn, kongebørn, arvinger til et evigt liv. Jesus, tak for, at du endnu holder din kirke i live. Bevar os hos dig til den sidste dag! Amen.
